Klokkespil med kendte salmer
Klokkespillet i Odense Domkirke kan høres over hele midtbyen, og det stiller krav til klokkenist og musikvalg
Seks gange om dagen lyder klokkespillet fra Odense Domkirkes tårn ud over midtbyen i Odense. I september spiller klokkerne for eksempel ”Gud ske tak og lov” om morgenen, og ”Den lille Ole med paraplyen” om aftenen. Det er enkle melodier, som folk kender, og det er der to grunde til.
For det første har klokker en indbygget falsk klang, og derfor synes mange, at de lyder underligt eller måske endda grimt. Klokkerne lyder mere som en lydeffekt end som musik. Derfor er det særligt vigtigt at spille musik, som er let forståelig og enkel.
For det andet skal jeg i musikvalget tage hensyn til klokkespillets placering. Klokkespillet er kirkens instrument, men det spiller uden for kirken. Man vælger ikke selv, at man vil høre de salmer og sange, der spilles, når man færdes i bymidten, og derfor må jeg nødvendigvis spille musik, der både tilgodeser kirken og det øvrige samfund.
Spiller med knyttede hænder
Odense Domkirkes klokkespil består af 48 klokker, og det regnes efter europæiske standard for et fuld udbygget koncertklokkespil. De seks daglige melodier fra klokkespillet er kodet ind på en computer og spilles automatisk, men nogle gange om året spiller jeg også koncerter fra klokkespillet. Det sker for eksempel i forbindelse med Odense Blomsterfestival.
Ved et klokkespil benytter man et såkaldt stokklaviatur. Det minder om klaviaturet på et klaver, men det er meget større, og i stedet for at spille med fingrene spiller man med sine knyttede hænder og fødderne. Jeg har både et klaviatur, som er forbundet til klokkerne i Domkirkens tårn, og et øve-klaviatur, så jeg kan øve mig uden at involvere hele midtbyen.
Kun fire klokkenistskoler i verden
I Danmark kan man lære at spille på kirkeklokker på Den Skandinaviske Klokkenistskole, som er en del af Løgumkloster Kirkemusikskole i Sønderjylland. Skolen er en ud af kun fire skoler i verden, hvor man kan tage en uddannelse som klokkenist. Vi er privilegerede i Danmark at have sådan en skole, og på verdensplan ligger Danmark da også som nummer tre målt på flest klokkespil i forhold til indbyggere. Nederlandene og Belgien ligger som nummer et og to.
I min stilling som organist ved Odense Domkirke udgør klokkenistarbejdet kun en lille del arbejdet. Klokkenistarbejdet består i at kode de daglige melodier, tilse klokkespillet, lave fremvisninger, arrangere koncerter og selv spille koncerter.
Klokkespillenes historie
Klokkespillet er et instrument, som er meget tæt knyttet til uret. Traditionelt spiller klokkespillene rundt om i verden i forbindelse med timeslag. Nogle steder er det hver time og andre steder kun et par gange om dagen.
Oprindeligt var klokkespillet kun et automatisk spil, der fungerede som en stor spilledåse. Således fungerer de fleste klokkespil stadig, omend de ikke længere er mekanisk men elektronisk styrede. Men nogle steder har man nu bygget spilleborde på klokkespillene, så de kan spilles manuelt.
Både orglet og klokkespillet er instrumenter, der har eksisteret siden 1400-tallet, men hvor orglet hurtigt blev forbedret og dermed allerede for 300 år siden var perfektioneret til nutidig standard, så var man meget længe om at gøre det samme med klokker og klokkespil.
Odense Domkirkes klokkespil er fra 1988, og det blev skænket til domkirken af bl.a. A. P. Møllers Fond i anledning af Odense Bys 1000-års jubilæum. Klokkespillet er dermed kun 35 år gammelt, men der er sket rigtig meget med klokkespillene siden dengang.
Domkirkens nuværende klokkespil erstattede i øvrigt et mindre klokkespil på 12 klokker, som blev støbt til kirken i 1935. Dette klokkespil kan i dag ses, høres og betjenes på Dansk Klokkemuseum i Sønderjylland, hvor det fungerer som museets hovedattraktion.
