NYE FARVER GIVER RO
Det er blevet en helt anden fornemmelse at komme ind i kirken, siger menighedsrådsformand i Munkebo, Orla Drejer
Betyder det noget, hvilken farve kirkebænkene, alteret og altertavlen har, når man går til gudstjeneste eller deltager i bryllup eller begravelse?
Menighedsrådsformand Ola Drejer er ikke i tvivl. Efter at Munkebo Kirke har fået andre farver, er det en ny oplevelse at komme i kirke.
”Det er en anden fornemmelse, og det er som om, der er kommet mere ro på,” siger Orla Drejer.
Kirken ved fjorden
At finde frem til de helt rigtige farver til inventar, hynder og våbenhus har været en lang proces, og menighedsrådet har fået god hjælp af Anne Marie Steensberg og Lea Esther Jensen, der begge er konservatorer i virksomheden Steensberg Konservering, som ligger nord for Kerteminde.
Anne Marie Steensberg og hendes medarbejdere går grundigt til værks, når de skal komme med forslag til farvesætning af en kirke.
”Vi starter med at betragte rummet. Vi ser for eksempel på, hvordan lysindfaldet er, hvilke farver gulvet har, hvordan man bevæger sig i rummet, og hvad der er placeret hvor,” forklarer konservator Lea Esther Jensen.
Konservatorerne holder møder med arkitekten og menighedsrådet, hvor de lytter til menighedsrådets ønsker. I Munkebo Kirke ønskede man en helt ny farvesætning. Kirken var sidst blevet malet i begyndelsen af 70erne med et orangerødt alter, en karrygul og lysegrøn prædikestol og køkkenblå bænke.
”Farverne var ved den sidste farvesætning tydeligt valgt ud fra, at der skulle være store kontraster mellem inventaret, men vi mente, at der var brug for mere sammenhæng mellem de forskellige dele,” fortæller Lea Esther Jensen.
Desuden fik konservatorerne en bunden opgave fra menighedsrådet: Blå skulle være en fremtrædende farve i kirkerummet, fordi kirken ligger ved vandet mellem Odense Fjord og Kertinge Nor.
Farverne går ind i underbevidstheden
Når konservatorerne arbejder med farveforslag, tager de hensyn til, at kirkerummet er et særligt rum.
”Med farverne vil vi gerne vise, hvor opmærksomheden skal rettes hen, så vi hjælper blikket til at søge op mod alter og døbefont. Det, synes jeg, er lykkedes i Munkebo Kirke, hvor der er forgyldninger og linjer, som fører blikket. I en kirke er der jo et hierarki i inventaret, og det er ikke meningen at bænke og orgel skal tage opmærksomheden fra alteret,” forklarer Anne Marie Steensberg.
Farverne i kirken er nu ændret til blå, røde og grå nuancer, og konservatorernes hensigt er, at de dybere og mørkere farver skal give ro og desuden signalere, at tingene kan bære.
”Alterbordet i en mørk farve fortæller underbevidstheden, at alteret rent faktisk står på noget, der står fast. De mørke bænke får os til at føle, at vi sidder på noget, der holder,” siger Anne Marie Steensberg
Kirkerummet forpligter
Konservatorerne fra Steensberg Konservering har udover farvesætningen i Munkebo Kirke stået for at rense og restaurere altertavlen, prædikestolen og herskabsstolene. Værkstedet arbejder med restaurering af kalkmalerier, kunst og kirkeinteriør over hele landet, men det forpligter lidt ekstra at arbejde i en kirke i deres eget lokalområde.
”Konservatorarbejde forpligter nu altid, for generelt er vores bevaringsarbejde jo rettet to-tre generationer frem. Vi føler et ansvar, for vi ved, at rummene bliver ramme for store følelser for de næste generationer i et sogn. Der kommer jo ikke nogen med den store rulle og maler det hele over hvert femte år, når moden skifter. Farvernes udtryk skal holde i 50, 80, måske 100 år, og vi er meget bevidste om, at det skal se ordentligt ud på vores vagt,” smiler Anne Marie Steensberg.
”Vi skriver os jo ind i kirkens historie,” slutter Lea Esther Jensen.
