Tema om dåb
Hvert barn får en unik gave

Hvert barn får en
unik gave

I to vestfynske sogne findes en helt særlig dåbstradition 

Lisbeth Lindegaard er cirka en uge om at brodere et dåbshåndklæde hjemme i stuen, og hun går til og fra arbejdet mange gange undervejs. Foto: Ard Jongsma

”Hvad er barnets navn?” spørger præsten, når et lille barn skal døbes, og svaret på det spørgsmål ændrer sig hele tiden. For 20 år siden var Camilla og Mathias de mest populære navne. I dag er der kommet helt nye navne til, Mattis, Nova og Noah for eksempel.

I Tommerup og Broholm Sogne følger en gruppe damer særdeles godt med i navneudviklingen. Hver gang præsten tørrer håret på et dåbsbarn i et af de to sogne, sker det nemlig med et lille broderet håndklæde med barnets fornavn, dåbsdato og et billede af kirken. Dåbshåndklæderne er broderet af en håndfuld dygtige damer, der ikke har glemt kunsten at sy kontursting.

Dreng eller pige

Det mest specielle navn, som Betty Schärfe har broderet, er navnet ”Sommer”.

”Da Sommer skulle døbes, måtte jeg op i kirken for at se, hvordan hun så ud,” smiler Betty Schärfe.

Det kan af og til være vanskeligt at regne ud, om de nye navne er drenge- eller pigenavne, og det er ikke ligegyldigt for de broderende damer, for drengenes navne skal stå med lyseblåt og pigernes med lyserødt.  Det holder præstesekretær Helga Skovsgaard styr på, og hun er også den, der fordeler arbejdet blandt damerne og sørger for, at de har stof og garn til arbejdet.

Menighedsrådet betaler materialerne, men de mange arbejdstimer er ulønnede. Damerne sidder hjemme hos sig selv og syr, og de er kun sammen ind imellem, når menighedsrådet inviterer på en bid mad eller lagkage.

”Heldigvis er lagkagen og kaffen jo skattefri,” som Else Jensen siger.

Man husker sin dåbsdato

Sognepræst Svend Faarvang bragte ideen med de broderede dåbshåndklæder med sig fra Canada, hvor han var præst i den danske menighed i Vancouver, før han kom til Tommerup. I løbet af de sidste 22 år har flittige damer produceret mere end 1.200 håndklæder, og alle børn, der er døbt i Tommerup og Broholm Kirker, har fået en unik dåbsgave til minde om dagen.

”Dåbshåndklædet er med til at gøre dåbsdagen til en mærkedag, som man husker, fordi datoen står broderet på håndklædet,” fortæller sognepræst Annette Kjær Jørgensen. To af hendes konfirmander har i år fundet deres dåbshåndklæde frem og bedt om også at få deres konfirmationsdato broderet på det.

Så længe øjnene kan

En enkelt af damerne har været med til at brodere helt fra starten. Det er Dinne Rasmussen på 84 år. Hun skal snart opereres for grå stær, og hun håber, at hendes øjne kan klare nogle år endnu, når operationen er overstået.  

En af de nye, der er kommet med, er Lisbeth Lindegaard, som kun har broderet håndklæder i fire år.

”Jeg synes jo, at vi gør et godt stykke arbejde, som vi ved, at der sættes pris på, og jeg har det fint med, at jeg kan brodere og se fjernsyn samtidigt, ” siger hun.

Hendes mand Ivan Lindegaard er også involveret, for han tegner stregerne på håndklædet, før Lisbeth tager fat med nål og tråd.

Hvem tager over

I kirkebladet annonceres der efter flere kvinder, der kan huske det gamle håndværk, så traditionen kan fortsætte i mange år endnu. Damerne håber, at unge mennesker begynder at brodere igen, ligesom det er blevet moderne at hækle og strikke. For maskinbroderi vil hverken damerne eller Ivan Lindegaard høre tale om.   

”I dag ved den familie, der får et barn døbt, at der har siddet et menneske og håndlavet håndklædet specielt til dem. Det ville aldrig blive det samme, hvis en maskine lavede arbejdet, ” siger Ivan Lindegaard.