Tema om dåb
Ivrige Kirkehjælpere

Ivrige Kirkehjælpere

I Ringe Kirke lærer minikonfirmanderne, at kirken også er deres

Under anden salme, ”Herren strækker ud sin arm” har de unge kirkehjælpere en vigtig opgave med at hælde vand i døbefonten. Fra venstre: Anne Marie Hansen, kirketjener Hanne Hansen, Emma Viktoria Nielsen, Kasper Emil Holmegaard, Viktor Vest Fuglsang og Harald Bollerup Thomsen. Foto: Ard Jongsma

Fem par hænder rækker salmebøger frem mod de kirkegængere, der kommer til søndagsgudstjeneste i Ringe Kirke. Kirkehjælperne er kun 9-10 år, men de går op i deres arbejde med liv og sjæl, og ingen slipper igennem kirkedøren uden at få mindst én salmebog i hånden. De fleste kirkegængere smiler over hele ansigtet på vejen hen til deres kirkebænk.

De børn, der deler salmebøger ud, er minikonfirmander. De har fået et skilt på brystet, hvor der står ”kirkehjælper”, og det er de tydeligvis stolte af. Børnene er med til at sørge for, at gudstjenesten forløber godt, og sognepræst Karen Blauenfeldt Dam sætter stor pris på deres medvirken.     

”Jeg synes, at vi i folkekirken bruger mange kræfter på at lave arrangementer for forskellige aldersgrupper. Det er godt, at arrangementerne er der, men jeg havde lyst til at samle flere generationer omkring den ganske almindelige søndagsgudstjeneste, som for mig er det vigtigste, der sker i kirken. Derfor fandt jeg på at inddrage kirkehjælperne,” siger præsten. 

Dåbsoplæring

Karen Blauenfeldt Dam kalder børnenes deltagelse i gudstjenesten for dåbsoplæring.

”De børn, der er døbt, skal have lov til at vokse ind i kirken og blive klar over, at kirken også er deres. Når de inddrages og hjælper til, oplever de kirken som deres eget sted, forklarer hun.

Vi er nået til anden salme i søndagsgudstjenesten, og på et vink fra kirketjener Hanne Hansen rejser minikonfirmanderne sig og følger med hende op gennem kirkeskibet til døbefonten. Her hælder de vand i dåbsfadet fra hver sit bæger - den store kande tager Hanne Hansen sig af.

To børn skal døbes i dag, og minikonfirmanderne bliver stående ved døbefonten og følger med i det hele. Nogle af dem har også et bud på, hvorfor vi døber de små børn.

”For at de kan få et navn”, siger Anne Marie Hansen.

”Hvis man er døbt, så er man med i Guds rige,” siger Viktor Vest Fuglsang.

”Ja, man bliver beskyttet af Gud,” fortsætter Kasper Emil Holmegaard. 

Det er nemt

Minikonfirmanderne har selv valgt, at de ville i kirke i dag. De fleste har været med før, og de synes, at det er hyggeligt at synge, og det er sjovt, at de må have lov til at gå med til alters og få ”noget at drikke og en kiks.” Men én ting er de enige om. Prædikenen er kedelig.

”Åh, det tager evigheder, når hun taler,” som Kasper Emil Holmegaard siger.

Ikke desto mindre kommer de igennem prædikenen, og de vænner sig til, at den er en del af gudstjenesten. Der bliver ikke lavet om på gudstjenesten, fordi de er med. De kommer, når de har lyst, og de skal ikke melde sig til på forhånd. 

”Vi ved aldrig, om der kommer én eller mange. Det er enkelt og nemt, for gudstjenesten er, som den er, og de der kommer, bliver inddraget,” siger Karen Blauenfeldt Dam.

Bønnelaug

Minikonfirmanderne er ikke de eneste der hjælper til ved gudstjenesterne i Ringe. For nylig har kirken nemlig fået et ”bønnelaug,” med voksne frivillige, som læser indgangsbøn og udgangsbøn.

”Jeg er optaget af, hvordan vi får lidt mere frivillighed og medejerskab ind i kirken uden at skulle lave specialgudstjenester hele tiden. Der var overraskende mange, især mænd, der havde lyst til at være med i bønnelauget. Det er nemt at administrere, og de gør det virkelig godt,” fortæller Karen Blauenfeldt Dam.

Denne søndag i Ringe er kirken fuld. Der er dåbsgæster i festtøj, børn, voksne og gamle. Ungdommen repræsenteres blandt andet af Ringe Kirkes dygtige pigekor, der synger for på salmerne. Mange af korets piger har taget deres familie med i kirke, ligesom næsten alle minikonfirmanderne har en af deres forældre med.

I dag var alle generationer samlet til søndagsgudstjenesten.