Høringssvar

14. august 2025

Hermed fremsendes høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov).

Indledningsvis:

Det fremgår af lovforslagets forarbejder s. 34, at det påtænktes at give kirkeministeren hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke.

Vi mener som udgangspunkt ikke, at der bør oprettes en sådan fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkes middelalderkirker.

1.1.        Ansøgningen

Det fremgår af lovforslaget, at menighedsrådet kan ansøge kirkeministeren om at få enheden til at overtage driften af en kirke, og det fremgår, at det kræver en udtalelse fra provstiudvalget og biskoppen.

Vi finder det beklageligt, at det kun kræver en udtalelse og ikke en egentlig indstilling fra provstiudvalg og biskop.

1.2.        Enheden

Vi mener, at lovforslaget bygger på en meget mangelfuld beskrivelse af enhedens konstruktion, herunder hvilke regler der gælder for enhedens virksomhed, da det blot fremgår af lovforarbejdet, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Det fremgår endvidere af lovforarbejdet, at enheden skal stå for:

• overtagelse og drift af op til fem middelalderkirker
• generel rådgivning, indsamling af viden samt analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektør, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet samt gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter
• fundraising

Det fremgår ikke, hvem der skal ansættes i enheden og hvilke kompetencer, de skal have.

Det fremgår heller ikke, hvordan fordelingen skal være mellem de opgaver, stiftsøvrigheden varetager, og de opgaver, der varetages af enheden. Vi mangler viden om, hvordan enheden vil agere i forhold til stiftsøvrigheden og de lokale parter.

Der skal oprettes en bestyrelse for enheden. Men hvem skal de to lægmænd i bestyrelsen være, og hvordan skal udgifter til bestyrelsesarbejdet afholdes? 

Herudover skal der være en sekretariatsleder. Hvordan ansættes vedkommende, og hvordan afholdes udgifter til denne?

1.2.1.    Vedr. overtagelse og drift af op til fem middelalderkirker

Det fremgår af lovforarbejdet, at det forventes, at enheden for folkekirkens middelalderkirker mindst hvert 4. år gennemfører syn af de kirker og kirkegårde, som er overdraget til enheden, og at synsforretningen indføres i enhedens synsprotokol.

Hvem varetager den daglige drift? I dag fører menighedsrådet dagligt tilsyn med kirken og kirkegården, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 23.

Vi mangler viden om, hvordan man vil sikre vedligeholdelse og drift af de kirker og kirkegårde, der overgår til enheden.

1.2.1.1.        Undervisning

Det fremgår af lovforarbejdet, at enheden skal gennemføre relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter. Hvem skal betale for den undervisning? Ligger dette omfattende arbejde indenfor centerets bevilling?

1.2.2.1.  Netværksdannelse

Det lægges op til, at enheden skal forestå netværksdannelse på tværs af landet. Det undrer os, da der allerede er mange netværksgrupper og arbejdsgrupper både i det private og offentlige. Så hvilken netværksdannelse mangler vi?

1.2.2.    Fundraising

Det fremgår af lovforarbejdet, at enheden skal bidrage med understøttelse af private fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

Vi er meget positivt indstillede overfor hjælp til fundraising, da det kan være en kompleks og omfattende opgave.

1.2.3.    Kirkegårde

Det fremgår af lovforarbejdet, at enheden først overtager bestyrelsen af kirkegården, når den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Vi er bekymret for, hvordan kirkegårdens drift skal kunne løftes økonomisk, da et menighedsråd er afhængigt af nye gravstedsaftaler til den generelle drift. Når man stopper med at benytte en kirkegård og indgå nye aftaler, vil det få en økonomisk konsekvens. Hertil kommer, at fredningstiden og den sidst indgåede gravstedaftale kan løbe over 10-20 år, før kirkegården vil kunne overgå til enheden.

1.2.4.    Salg af kirkegårde og kirker

Vi er grundlæggende imod, at kirker og kirkegårde, som er overgået til enheden, vil kunne sælges med indstilling til ministeren herom.

Vi kan ikke se pointen i, at der skal være en enhed, som varetager op til fem kirkers interesser for så at kunne sælge dem igen. Hvorfor ikke lade menighedsrådet være sælgeren og sælge kirken og kirkegården, før den overgår til enheden?

Der gøres opmærksom på, at der på mange kirkegårde er bevaringsværdige gravminder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016 om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 20.

Afsluttende bemærkninger:

Vi mangler helt grundlæggende information om, hvad intentionen er med enheden og om, hvad enheden kan tilføre i forhold til den rådgivning, der allerede findes i dag. Set i forhold til den samlede økonomi virker det voldsomt at bruge syv millioner kroner om året til en enhed, hvis opgaver allerede bliver varetaget. Vi mangler således en afklaring på forholdet omkring økonomi, da det alene fremgår hvor mange penge, der skal bruges til enheden. Men der er ikke overblik over økonomien til kirker og kirkegårde.

Efter vores vurdering fungerer samarbejdet godt mellem stiftsøvrighed og sogne herunder rådgivning, vejledning og samarbejde med konsulenter, som i samråd med stiftet kan foretage konkrete vurderinger ud fra lokale forhold.

Vi er ligeledes af den opfattelse, at hvis et menighedsråd ikke længere mener, at en kirke skal være i brug, er det allerede muligt med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 om menighedsråd § 42 b, stk. 1, nr. 3 og § 42 c, stk. 1, nr. 2, at et menighedsråd kan indgå et samarbejde med provstiudvalget om bygningsvedligeholdelse og drift.

Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Fyens Stiftsadministration. 

Med venlig hilsen

Biskop Mads Davidsen