Høringssvar 

14. august 2025

Hermed fremsendes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet).

Indledningsvis ser vi os nødsaget til at kommentere processen omkring lovforslagets tilblivelse. Vi mener, at processen har været utilfredsstillende.

Det er utilfredsstillende, at rapporten om menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet blev udarbejdet i lukkede udvalg uden tilstrækkelig tilbagemelding til og involvering af det kirkelige landskab. Vi mener samtidig, at der har været ringe mulighed for at få en ordentlig folkelig debat, da rapporten, efter den udkom den 18. marts 2025, blev præsenteret ved møder med begrænset deltagerantal og taletid til de indbudte, hvorefter der allerede den 21. maj 2025, altså inden lovforslaget blev sendt i høring den 1. juli 2025, blev indgået en politisk aftale.  

Vi finder det samtidig yderst utilfredsstillende, at lovforslaget kommer i høring den 1. juli 2025, altså i begyndelsen af sommerferieperioden, hvor menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd ikke har møder og dermed ikke har mulighed for at samles og udarbejde et kvalificeret høringssvar.

Vi anerkender til gengæld flere af rapportens intentioner om forenkling af menighedsrådsarbejdet, men har helt overordnet en bekymring for, at forslagene gemmer på en fordyrelse af folkekirken, hvilket også fremgår af kommentarerne til de enkelte forslag. 

I nedenstående kommenterer vi lovforarbejdet og lovforslaget.  

1)    Kommentar til lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 10

1.1.  vedr. lovforslagets § 1, nr. 3)

Vi finder det problematisk, at provsten ikke længere skal være født medlem af menighedsrådet. Der henvises til lovforarbejdets s. 58 ff.

Ved at tage provsten ud af menighedsrådsarbejdet, risikerer provsten at miste blik for den kirkelige virkelighed herunder menighedsrådsarbejdet som stedet og udgangspunktet for provstens daglige arbejde og beslutninger.

1.2.  vedr. lovforslagets § 1, nr. 5)

Vi finder det problematisk, at der ved flere præster ved samme kirke udnævnes en primærpræst. Der henvises til lovforarbejdets s. 61 ff.

 Ved at udnævne en primærpræst, vil der også opstå en gruppe sekundære præster (kapellaner), som ikke får indflydelse på menighedsrådsarbejdet og dermed kirkens daglige drift. Vi frygter, at det vil svække engagementet i menighedsrådet, da man dermed afskærer en gruppe præster fra at tage del i kirkens demokrati.

 Vi frygter samtidig at det kan føre til arbejdsmiljøproblemer præsterne imellem.

1.3.   vedr. lovforslagets § 1, nr. 10)

Vi finder det problematisk, at der udnævnes primærpræster for hvert sogn i flersognspastorater.

Vi forstår ikke, hvordan dette tiltag skal udmøntes i praksis, da det vil give problemer i fordelingen mellem primærpræsterne i pastorater med mange sogne. I Fyens Stift har vi pastorater med flere sogne og et fælles menighedsråd. Der henvises til lovforarbejdets s. 69 ff.

Et eksempel på ovenstående kunne være: I et større byområde har to sogne fælles menighedsråd, og der er ansat to præster i pastoratet. Skal der så være en primærpræst til hvert sogn, eller skal der kun udpeges en primærpræst til menighedsrådet? 

2)    Kommentar til lovforslagets § 1, nr. 6-7

Vi finder det unødvendigt at skære i antallet af menighedsrådsmedlemmer i landets menighedsråd. Der henvises til lovforarbejdets s. 63 ff.

Ved seneste menighedsrådsvalg blev stort set alle fynske menighedsråd fuldtallige, og vi oplever en stor interesse for menighedsrådsarbejdet. Da folkekirken hviler på de mange frivillige hænder, mener vi, at det vil svække folkekirken at skære i antallet af menighedsrådsmedlemmer. 

 Ifølge lovforslaget skal menighedsråd som udgangspunktet bestå af fem medlemmer, og der bliver yderligere et medlem pr. 2000 medlemmer af folkekirken i sognet.

I fynske købstæder på mellem 5000-10000 medlemmer vil det betyde en væsentlig reducering i antallet af medlemmer.

 Eksempel: Sankt Knuds sogns menighedsråd (Odense Domkirke) har på nuværende tidspunkt 12 menige medlemmer og tre præster. Med det nye forslag vil menighedsrådet blive reduceret til otte menige medlemmer, som kan forøges med et medlem. Da kun primærpræsten skal være menighedsrådsmedlem, vil menighedsrådet gå fra 15 medlemmer på nuværende tidspunkt til kun 10 medlemmer fremadrettet.  

3)    Kommentar til lovforslagets § 1, nr. 13-17

Vi finder det grundlæggende godt, at der er to forskellige modeller for menighedsrådenes konstituering, nemlig en minimumsmodel og en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg. Der henvises til lovforarbejdets s. 73 ff.

Vi er samtidig opmærksomme på, at der er tale om flere lønnede poster.

I lovforarbejderne findes der beregninger på, hvad det vil koste at lønne en personaleansvarlig, og der er oplysning om obligatoriske kurser for personaleansvarlige samt for kasserer og formand.

 Vi er grundlæggende glade for kurser og efteruddannelse og finder det godt med kurser for personaleansvarlige, og vi anerkender dermed beregningerne i lovforarbejdet.

Vi finder det dog beklageligt, at der i lovforarbejderne ikke foreligger en redegørelse for det økonomiske grundlag til at betale kurser. 

Det vil i praksis ikke være muligt for mindre fynske menighedsråd af afholde udgifterne til lønninger og obligatoriske kurser, hvilket vi af flere omgange er blevet gjort opmærksomme på af vores menighedsråd – senest til Fyens Stift og Fyens Stifts Menighedsrådsforenings informationsmøde omkring rapporten om ”Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understørrelse af menighedsrådsarbejdet” i Vollsmose kirke den 19. juni 2025.

4)    Kommentar til lovforslagets § 2, nr. 9

Vi er ikke enige i forslaget om, at det udelukkende er fødte medlemmer af menighedsrådet, som er valgbare til PU.  Der henvises til lovforarbejdets s. 149 ff.

Hvis forslaget om at udnævne primærpræster til menighedsrådet vedtages, vil en del præster ikke være valgbare til provstiudvalget. Det finder vi, er et demokratisk problem, som indskrænker præstediversiteten i provstiudvalget.

5)    Kommentar til lovforslagets § 2, nr. 15 og 17-18 

5.1.  vedr. lovforslagets § 2, nr. 15

Det fremgår flere steder af lovforarbejdet, at hvis sognegården ligger på præsteembedets matrikel bliver denne ikke administreret af provstiet, men skal fortsat bestyres af menighedsrådet.  jf. lovforarbejdets s. 164.

Det fremgår på s. 166, afsnit 4, at det forventes at blive provstiet, som skal betale for vedligeholdelse og drift af sognegården.

I forhold til menighedsrådenes brugsret til sognegården, fremgår det på s. 168, afsnit 4 at: ”der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om menighedsrådets brugsret til sognegården”. Betyder det, at menighedsrådene skal indgå en brugsretsaftale for at være berettiget til at være i sognegården?

Det er beklageligt, at der ikke er en mere fyldestgørende redegørelse for ovenstående, da en stor del af sognegårdene i Fyens Stift ligger på samme matrikel som tjenesteboligen. Spørgsmål vedrørende sognegården kan have stor betydning for, om de fynske menighedsråd ønsker at overlade administrationen af præsteembedet til et provstiudvalg.

5.1.1.    Vedr. tjenesteboligen

I forhold til tjenesteboligens tjenstlige lokaler fremgår det på s. 167, at: ”Såfremt provstiudvalget varetager vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, vil det betyde, at alle spørgsmål i tilknytning til tjenesteboliger, som i dag varetages af menighedsråd, fremover skal varetages af provstiudvalget. Det betyder, at også udgifter til fx IT-udstyr, kontorhold, møbler m.v. fremover skal finansieres af provstiudvalgskassen. Herved bliver ansvaret entydigt placeret hos provstiudvalget. Forslaget omfatter også de nævnte udgifter i forhold til præster, der ikke har tjenesteboligpligt, og indebærer dermed, at disse udgifter for alle præster samles et sted af hensyn til enkel og ensartet administration”.

Vi gør opmærksom på, at provstiudvalget dermed også bliver den myndighed, som skal sørge for, at de tjenstlige lokaler overholder arbejdsmiljølovgivningen, og dermed være omfattet af lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø.

Hertil kommer de gældende regler i cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens præster. Vi finder det beklagelig, at hverken arbejdsgruppen eller ministeriet har taget stilling til, hvordan provstierne skal løfte arbejdsopgaven med at administrere tjenesteboligerne. Vi hæfter os samtidig ved, at der ikke er udarbejdet forslag til, om der må ske delegation til f.eks. en ejendomsservicevirksomhed, med mindre at opgaven ikke er forbundet med et delegationsforbud.

5.2. vedr. lovforslagets § 2, nr. 15 vedr. tinglysningsudgifter

Det fremgår af lovforarbejdet s. 169 ff., at: ”Det forventes, at der skal foretages ændringer i tingbogen af den tinglyste ejer af de tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v., der efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse bestyres af provstiudvalget. Ejeren vil fortsat være x præstembede, men bestyrelsesforholdet ændres fra x menighedsråd til x provstiudvalg”.

Af lovforarbejdet fremgår det ikke, hvor udgifter, der skal afholdes til navneændring, vurdering af salgssum, udgifter til tinglysningsretten (herunder tinglysning af skøde pr. ejendom som minimum koster 1.850 kr. i et fast gebyr, plus 0,6% af ejendommens købesum (oprundet til nærmeste 100 kr.)), adkomsthavererklæringer samt evt. udgifter til brug af landinspektører, skal komme fra. Det finder vi beklageligt. Vi gør opmærksom på, at ovenstående pris for udgifter til tinglysningsretten forudsætter, at stemplet kan genbruges.

Vi er af den opfattelse, at de økonomiske omkostninger til ovenstående er stærkt undervurderet. 

5.3.   vedr. lovforslagets § 2, nr. 17-18

Det fremgår af lovforarbejdet, at man ønsker at indføre to nye kapitaltyper benævnt ”kirkekapital” og ”provstikapital”. Der henvises til s. 174 ff.

I lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 om menighedsråd er det i § 42 b, stk. 1, nr. 3 og § 42 c, stk. 1, nr. 2 allerede reguleret, at provstiudvalg og menighedsråd kan indgå en samarbejdsaftale om bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præsteboliger.

Man ville således ved at benytte nuværende lovgivning kunne undgå udgifter til ejerskifte, nye kapitaler, lønudgifter mv.

Vi glæder os over, at der med det nye lovforslag lægges op til, at menighedsrådene fortsat kan bestyre præsteboligen. Til gengæld undrer vi os over, at de menighedsråd, som vælger denne ordning, skal indgå besværlige samarbejdsaftaler med provstiudvalget for at kunne varetage bygningsvedligeholdelse og drift af deres egen bolig.

Vi undrer os samtidig over, at der ikke også er mulighed for at beholde råderetten over præsteembedets jorde.

Det fremgår endvidere på s. 166-167, at: ”Det forventes, at stiftsøvrighedens godkendelseskompetence ved køb, salg m.v. af en fredet tjenestebolig afskaffes, når bestyrelsen varetages af provstiudvalget. Det forudsættes på den baggrund, at biskoppen orienterer provstiudvalget om påtænkte ændringer i pastorater, og at provstiudvalget bliver forpligtet til at orientere biskoppen om overvejelser om køb og salg af tjenesteboliger så tidligt i processen, at der kan tages hensyn til ændrede behov på grund af ændret pastoratinddeling i provstiudvalgets beslutningsproces”.

Vi finder det beklageligt, at man med evt. vedtagelse af lovforslaget afskaffer gældende godkendelseskompetence i forbindelse med køb og salg af fredede ejendomme. Det er almindelig kutyme hos offentlige myndigheder, at godkendelser finder sted ved to instanser for at sikre, at der træffes en lovformelig beslutning.  

6)    Kommentar til lovforslagets § 3, nr. 4

Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen i § 19 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 84 som fremsat, at en umistelig kirkegård er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det (i 2013) er forudsat, at der vil være et relativt beskedent antal kirkegårde, f.eks. 10-15 stk., der vil blive vurderet som umistelige.

Hvad er en ”umistelig kirkegård”?  Vi finder det beklageligt, at ministeriet ikke har udarbejdet retningslinjer for, hvad en umistelig kirkegård er, og vi mener, at vi i Fyens Stift har mange umistelige kirkegårde.

Vi frygter, at det fremsatte lovforslag vil medføre store forandringer på de fynske kirkegårde.

Hvis Stiftsøvrigheden mister sin kompetence som godkendende myndighed i forhold til ændringer på kirkegårdene, vil det give menighedsrådene mulighed for f.eks. at etablerefjernvarmeforbindelse tværs over kirkegården, nedgrave faskiner, ændre indgangspartiet til kirken med ramper, opstille kunstværker og lysinstallationer samt cykelskure.

Vi finder det beklageligt, at Arbejdsgruppen ikke har indhentet oplysning om, hvad menighedsrådene reelt søger om at ændre på kirkegårdene, og hvor mange ansøgninger som afvises eller sendes tilbage til menighedsrådets til fornyet behandling.

Vi gør opmærksom på, at grunden til, at Stiftsøvrigheden har afgørelseskompetencen på kirkegårdsområdet, er, at sektorlovgivningen garanterer beskyttelsen af kirkegården, som i mange andre tilfælde ville have været fredet og dermed ville være underlagt andre sektorlovgivninger.

Under gældende lovgivning er stiftet forpligtet til at høre stiftets konsulenter, inden Stiftsøvrigheden træffer afgørelse. Det medfører bl.a., at der bliver taget stilling til økonomi, udseende, kvalitet, kulturhistoriske forhold mv. Det er derfor vores vurdering, at ovenstående kan få katastrofale konsekvenser for kirkegårdes kulturarv, uagtet om disse betragtes som ”umistelige”.

Afsluttende bemærkninger

Lovforslaget indeholder konstruktive elementer, som vi i Fyens Stift overordnet støtter. Men vi håber, der lyttes til den kritik, bekymring og undren, som høringssvarene rejser.  

Lovforslaget vil helt overordnet rykke ved forholdet mellem stift, provsti og sogn, og det vil samtidig få store økonomiske konsekvenser for især provstier og menighedsråd. Det finder vi ikke ordentligt beskrevet i lovforslaget.

Vi mener, at den politiske proces er gået for hurtigt, og at der derfor ikke har været tid til at undersøge de økonomiske- og ejerskabsmæssige forhold til bunds.

Det forhastede forløb har skygget for den brede folkelige debat, hvilket svækker legitimiteten bag en så afgørende og historisk ændring af den lovgivning, som udgør folkekirkens fundament. 

Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Fyens Stiftsadministration.

Med venlig hilsen

Biskop Mads Davidsen