Aviaja Rohmann Hansen

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Jeg har været præst i Nuuk over tre omgange. Først var jeg ansat i et halvt år som barselsvikar, hvor jeg efterfølgende arbejdede med forebyggelse af selvmord, indtil jeg blev fastansat fra 2007-2021 og næste omgang fra 2024-til nu. 

Jeg har haft orlov fra mit arbejde som præst, hvor jeg i næsten et år arbejdede med børns rettigheder for Børnetalsmanden i Grønland. Dernæst har jeg været selvstændig i halvandet år, hvor jeg holdt foredrag rundt på kysten i Grønland og talte med folk om at sætte ord på "Døden - for døden skal ikke været et tabu". Jeg var rundt i 10 forskellige byer for at holdt kursus. Samtidig skrev jeg en novelle om at miste samt en arbejdsmappe i at holde sorggruppe for børn og unge. Begge bøger var tilpasset grønlandske forhold.  

Før jeg blev præst, var jeg AFIS operatør og receptionsleder i AirGreenland, så jeg har været vidt omkring. 

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Da jeg startede med at læse teologi, ville jeg være underviser, og jeg skulle slet ikke være præst, men i forbindelse med mit studie gik jeg meget i kirke og holdt meget af at diskutere diverse kristne begreber med mine underviserere. Jo mere jeg gik i kirke, desto mere kom lysten til at blive præst. 

Jeg har altid haft interesse for tro og prøvede at gå i mange forskellige kirker. Min svigermor var troende, og jeg blev ret fascineret af, at hun faldt ro i sin tro, og det var starten på min lyst til at undersøge, hvad teologi  eller  "tro" var for noget.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig til at møde menigheden i Danmark, da det længe har været et ønske, at få et embede i Danmark og forkynde i danske omgivelser. Tænk at skulle få lov til at bo i en præstegård og forkynde omgivet af smukke blomster, træer og smukke kirker. Jeg glæder mig også til at møde menigheden og at hjælpe andre, der har det svært, når jeg skal ud og være gadepræst. 

Hvad er du særligt optaget af lige nu?

Jeg har lige afsluttet et kursusforløb som sorgrådgiver, og min eksamensopgave var at lave en handlingsplan, som kan bruges i grønlandske kirker. Derudover underviser jeg mine konfirmander, så de er godt klædt på til at blive konfirmeret til sommer. Det er altid en både "udfordring" og en glæde at undervise teenagere.  

Hvad, mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At vi møder menigheden, der hvor de er i deres liv, og at vi forkynder sådan, at menigheden føler sig fortrolig med kirken. Det er også vigtigt at tale om livsforløbet - vi skal turde sætte ord på de udfordringer, vi har i livet, og turde tale om døden og om sorg. For sorg er mange ting - ikke kun sorg i forbindelse med dødsfald. Sorg har mange ansigter. 

Hvordan vil andre beskrive dig?

Jeg tror mine kollegaer siger, at jeg er stabil, hjælpsom og god til at være tovholder, når vi skal have arrangementer i kirken. Jeg ved det ikke - men jeg har fået gode udtalelser, så forhåbentlig ser de mig som en god kollega.