Carl Bjarkam

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

For 23 år siden blev jeg ordineret i Odense Domkirke og indsat i mit første embede som sognepræst i Sønderby-Kærum Pastorat. Her trådte jeg mine pastorale barnesko i et særdeles imødekommende og virksomt pastorat. I 2008 ville jeg gerne prøve noget nyt og søgte til Danske Sømands- og Udlandskirker, hvor jeg først i mange år var præst ved den danske kirke i Sydfrankrig, derefter rejsepræst i Emiraterne og senere præst for den danske koloni i Dubai og nærområde, hvorefter jeg i 2020 kom til Singapore som sømandspræst ved den danske sømandskirke.

Nu er tiden dog kommet, til at jeg vender hjem til Fyens stift, hvor det hele startede.

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Lysten til at blive præst har jeg nok et eller andet sted altid haft i mig. Jeg kommer fra et religiøst hjem med forbindelse til både Frelsens Hær, KFUM og folkekirken generelt. Efter handelsskolen var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse økonomi eller teologi. Jeg besluttede mig for at give teologi en chance, og inden jeg fik set mig om, stod jeg i Odense Domkirke og skulle ordineres.

Hvilke opgaver glæder du mest til at komme i gang med?

Jeg ser meget frem til igen at bruge mere tid på det klassiske præstearbejde, på forkyndelsen og ikke mindst på arbejdet med børn og unge, som er kirkens fremtid. I mange år har jeg udover at skulle være præst også haft mange andre kasketter på. At være præst i en dansk kirke i udlandet er både sjovt og udfordrerne men også noget af en gøglerbedrift, for der skal jongleres med mange bolde på samme tid, når der skal drives en kirke på andre vilkår.

Hvad er du særligt optaget af lige nu?

Jeg er interesseret i og har i praksis beskæftiget mig meget med det økumeniske samarbejde. Som dansk præst i udlandet er ofte tusinde kilometers afstand til den nærmeste danske kollega, så man kommer ikke lige forbi til en kop kaffe. Derfor har det været altafgørende at have gode relationer til de lokale kirkesamfund og et lokalt kollegialt netværk. Det lærer man en masse af, og man lærer hurtigt at holde fokus på og finde styrke i det, der forener os og ikke i det, der skiller.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At vi taler kristendommen op. Vi har verdens bedste budskab og det skal vi stå ved og give videre. Desuden at vi på alle mulige områder bliver ved med at styrke samklangen mellem det kirkelige, det folkelige og det kulturelle.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror andre vil beskrive mig som nærværende, omgængelig, eftertænksom, arbejdsom og humoristisk.