Robert Jensen Buhl

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen? 

Jeg blev ordineret i Odense domkirke i februar 2024 til et kort vikariat i Næsby i foråret 2024. Efter sommeren vikarierede jeg så i Vissenbjerg til og med januar 2025, hvorefter jeg fra marts fortsatte mit fynske vikartogt i Årslev og Sdr. Højrup sogne. Her tabte det dog snart pusten, da jeg hurtigt så perspektiver i at søge den faste stilling – og kort efter gik togtet så helt i stå, da rådsmedlemmerne åbenbart så noget af det samme. 

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

På den ene side helt klart mine teologiske studier. På den anden side helt uklart en masse snakke, samtaler og diskussioner med en masse forskellige mennesker igennem de sidste mange år.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med? 

At undersøge prædikenens muligheder. Blandt andet. Det er min første stilling uden en præstekollega, og dermed første gang, jeg selv skal prædike så relativt ofte. Det bliver næppe lige godt hver gang, er jeg bange for, men det går nok, så længe det bare ikke bliver det samme hver gang. Så er der da i det mindste en mulighed for, at det kunne blive bedre – næste gang. 

Hvad er du særlig optaget af lige nu? 

Okay, ærligt? Afslutningen på Superligasæsonen. Men jeg er da faktisk for tiden heller ikke helt uinteresseret i, hvad teologi overhovedet er for en størrelse – ikke mindst ift. den verserende debat om dåben og dåbsritualet – dvs., om ikke der kunne være en fidus i at huske på, at et teologisk udsagn sådan set alene forsøger at sige noget om (hvad evangeliet siger om) menneskets eventuelle relation til Gud – og omvendt – ikke om, hvad der eventuelt sker i et eventuelt efterliv. Teologisk talt er 'udøbte spædbørns evige fortabelse' således en fantastisk nyhed, fordi det som teologisk udsagn intet siger om, hvad der eventuelt 'sker' med så meget som et eneste udøbt spædbarn i et eventuelt efterliv, men derimod udtrykker, at alt håb utroligt nok ikke er ude, fordi der åbenbart er noget, der hedder 'dåben', hvor der åbenbar(e)t findes intet mindre end et evigt håb. Det er alligevel mere, end man kan sige gælder for samtlige hold her omkring næstsidste spillerunde.

Hvad mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag? 

At minde sig selv om, at den ikke er sat i verden for at frelse sig selv. Vi er trods alt stadig en del sølle mennesker, der, selv sammenlignet med medlemsudviklingen, går en ret uvis og dyster skæbne i møde.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Det vil der jo nok af gode grunde være andre end mig, der bedre kan svare på, men måske som en lidt utraditionel 12-talspige? Ej, jeg ved det ikke. Nok desværre som regel lige så dum som klog at høre på, men til gengæld ofte lidt mere rar end decideret træls at være sammen med. Måske.