Fortsæt til hovedindholdet
Konfirmandtræf 2023
Konfirmandtræf 2021
Præst Hanne Uhre Hansen

Konfirmandtræf 2021

Konfirmandtræffet bliver virtuelt og får overskriften: Jeg satser på dig!

Lige nu tænkes der nyt overalt – måske nok mere af nød, end af lyst – men ikke desto mindre; nyt. Det gælder også for gruppen af præster, der står bag konfirmandtræffene, Ida Korreborg, Ulrik Andersen, Dorte Wittrup Winther og Marie Krejberg. 

Da de ikke har mulighed for at invitere konfirmandhold fra hele Fyens Stift til træf i Odense, har de i stedet tænkt sig at give jer, deres kolleger, en gave: Et styks undervisningsforløb til hjemmebrug. Konfirmandtræffet er nemlig i gang med at blive omformet til et undervisningsforløb, som I kan bruge ”derhjemme” i jeres undervisning. Det vil bestå af en blanding af video-materiale og grundigt beskrevne øvelser, som er lige til at gå til. Det kan bruges på én gang eller over flere gange, alt efter hvordan I ønsker at bruge det. 

Overskriften for materialet er: Jeg satser på dig! Det tager udgangspunkt i en række lignelser og handler om, hvordan det er at være medmenneske, hvor svært det kan være at gøre det rigtige, og hvor vi henter hjælp, når vi nogle gange svigter. 

Materialet vil blive sendt ud til jer i slutningen af januar, så reservér allerede nu plads i årsplanen, og glæd jer over for en gangs skyld at lade andre gøre det store forberedelsesarbejde. 

Venlig hilsen 

Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent

Disse præster står for konfirmandtræffet: 

Sognepræst Ulrik Andersen

Sognepræst Marie Krejbjerg

Sognepræst Dorthe Vittrup Winther

Sognepræst Ida Korreborg