Stillingen som sognepræst i Brenderup-Indslev Pastorat, Middelfart Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. december 2026.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk
Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00
Opslået: 22.09.2026
Udløber: 12.10.2026
Brenderup kirke
Brenderup Kirke
Sognepræst til Brenderup-Indslev Sogne
Er det dig, vi venter på?
Har du lyst til at være præst i to levende sogne, hvor kirken er en naturlig del af lokalsamfundet – og hvor der både er plads til traditioner, nye idéer og masser af engagement?
Så er det måske dig, vi leder efter.
I Brenderup & Indslev Pastorat søger vi en præst, som har lyst til at være en aktiv del af et levende lokalsamfund. Her er plads til både den klassiske gudstjeneste, store konfirmandhold, fællesskab, kultur, nye idéer og en god portion humor.
Vi søger ikke den perfekte præst.
Vi søger den rette præst.
Vi søger en sognepræst til Brenderup og Indslev, hvor kirken allerede står stærkt – og hvor vi samtidig har lyst til at udvikle den videre.
En præst, som møder mennesker med nærvær, nysgerrighed og tro på, at kirken fortsat har noget vigtigt at sige ind i menneskers liv.
Et lokalsamfund med hjerte og engagement
I Brenderup og Indslev Sogne bor der omkring 2.700 indbyggere. Sammen danner de to sogne rammen om et levende lokalsamfund med stærk lokal opbakning, med et rigt forenings- og kulturliv
Her finder du højskole, rigt foreningsliv, skoler, daginstitutioner, aktivt erhvervsliv og mange engagerede frivillige.
Vi har både en folkeskole og en privatskole, hvilket betyder, at du hvert år møder store og livlige konfirmandhold.
To kirker, masser af historie og mange muligheder
Brenderup Kirke og Indslev Kirke er begge middelalderkirker fra 1200-tallet. De har hver deres historie, særpræg og atmosfære – og giver tilsammen en spændende ramme om gudstjenester, kirkelige handlinger og det øvrige kirkeliv.
Vi værner om traditionerne, men vi tør også stille spørgsmålet: Hvad skal kirken være for mennesker i dag? Det spørgsmål håber vi, at du har lyst til at være med til at udforske.
Her er både noget stærkt at bygge videre på og nye muligheder for at sætte dit eget præg.
Et nyt sognehus med mange muligheder
Vores helt nye sognehus er blevet et naturligt samlingssted for både kirkelige og folkelige aktiviteter. Her foregår aktiviteter og arrangementer, der rækker bredt ud i lokalsamfundet. Der er plads til foredrag, fællesspisning, møder, kultur, samtaler og alt det andet, der får et lokalsamfund til at hænge sammen.
Vi ønsker, at sognehuset fortsat udvikler sig som et sted, hvor mennesker mødes på tværs af alder, interesser og tilknytning til kirken. Vi arbejder i øjeblikket bl.a. med muligheden for at tilknytte en kirke- og kulturmedarbejder.
Vi udgiver også et sogneblad, der favner bredt. Det er ikke kun kirkens blad, men hele lokalområdets – og vi synes faktisk, det siger noget vigtigt om, hvordan vi tænker kirke. Vi kalder det ganske enkelt vores Sogneblad, fordi der er plads til både kirkelige nyheder og aktiviteter fra områdets øvrige foreninger.
Hos os får du:
- et tæt og velfungerende samarbejde med kirkens medarbejdere, på en arbejdsplads hvor trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde prioriteres højt
- et engageret og udviklingsorienteret menighedsråd og en stærk gruppe af frivillige, der bidrager aktivt til kirkens liv
- et godt kollegialt fællesskab med præsterne i nærområdet.
- mulighed for at arbejde med mennesker i alle aldre – fra de yngste børn til ældre medborgere
- et nyt og moderne sognehus med gode rammer for aktiviteter, fællesskab og udvikling
- kort afstand til både skov og strand og med nem adgang til motorvejen.
- frihed til at forme din hverdag og bringe dine kompetencer i spil med mulighed for at sætte dit eget præg på kirkens fortsatte udvikling
Og så er der Præstegården…
Præsteboligen skal absolut ses. Du får også en stor, velholdt og charmerende præstegård med en stor, parklignende have. Den ligger i et lille vænge lidt væk fra den trafikerede indfaldsvej til Brenderup – midt i en levende og driftig landsby.
Præsteboligen står renoveret og indflytningsklar når du kommer, du skal blot beslutte farverne på væggene. Boligen er på omkring 250 kvm fordelt på 3-plan og indeholder en stor åben stueetage med stuer en suite og direkte udgang til terrasse og den store have.
Der er to badeværelser og boligen indeholder værelser både i stueplan og på 1. sal. Boligens 1. sal indeholder foruden flere værelser også et stort lyst fællesrum med højt til loft og flotte træbjælker.
Som en adskilt del af bolig er der kontorfaciliteter med gode arbejdsforhold og plads til møder.
Her er plads til både familieliv, gæster, haveprojekter, leg, kaffe i solen og de store tanker om kirken.
Vi drømmer om…
Vi drømmer om en kirke, der er nærværende, relevant og åben – et sted, hvor mennesker kan komme med både deres tro og tvivl, glæde og sorg og de spørgsmål og tanker livet bringer med sig. En kirke, der tager traditionen alvorligt, men som samtidig har mod til at udvikle sig og være i dialog med den tid, vi lever i.
Vi ønsker en kirke hvor alle generationer, også børn og unge, føler sig hjemme og som er en aktiv del af lokalsamfundet. Et sted, hvor mennesker kan mødes om tro, fællesskab, kultur og samtale – også når de ikke nødvendigvis kommer med et kirkeligt formål. Hvis den drøm taler til dig, håber vi at du har lyst til at være med til at forme den sammen med os. Det kan være nye aktiviteter for børn og familier, fx minikonfirmandundervisning, nye former for gudstjenester eller noget helt andet, som vi endnu ikke har tænkt på.
Vi forestiller os, at du…
- Har et positivt sind og trives med dialog på en tillidsvækkende og imødekommende måde.
- er en engageret og nærværende forkynder, som tør stå ved det, du tror på
- har lyst til at være synlig – både i kirken og ude blandt mennesker i lokalsamfundet
- møder børn, unge, voksne og ældre i øjenhøjde og er nysgerrig på mennesker og deres forskellige liv og livssyn
- har lyst til at udvikle gudstjenester, kirkelige aktiviteter og fællesskaber
- har blik for, hvordan børn, familier og unge kan opleve kirken som et naturligt fællesskab og har lyst til at udvikle aktiviteter for dem
- tænker gerne nyt og har energi til at sætte idéer i gang – og humor nok til at vide, at ikke alle idéer lykkes første gang
- ser samarbejde som en styrke og har lyst til et tæt samarbejde med kirkens medarbejdere, frivillige og menighedsråd
Kan du se dig selv her?
Så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Du er meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak, se kirkerne, sognehuset og præstegården – og mærke, om Brenderup og Indslev kunne være stedet, hvor du skal være præst.
Henvendelse kan ske til:
Menighedsrådsformand Brian Errebo-Jensen
Tlf. 26 16 63 68
Næstformand Pernille Eriksen
Tlf. 20 74 42 77
Fungerende Provst Peter Lind
Tlf.: 20 24 10 70
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye sognepræst.