Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed i Flemløse-Søby sogne.
Beskæftigelsesgraden er fordelt med Flemløse-Søby 50% og Glamsbjerg 50%
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vaere-praest-i-fyens-stift
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk
Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00
Opslået: 13.10.2026
Udløber: 02.11.2026
Der oplyses følgende om embedet:
Er du vores nye præst?
Vi glæder os til at møde dig…
Flemløse-Søby pastorat og Glamsbjerg Sogn har hver deres særpræg:
I Flemløse-Søby Pastorat (50%), hvor der er bopælspligt i en nyrenoveret embedsbolig, ønskes en præst, der har lyst til at blive en del af Flemløse Søby, lære sognebørnene at kende og være med til at udvikle kirken som et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet. Flemløse Søby er et lokalsamfund med stærke traditioner, foreningsliv og mennesker, som gerne vil fællesskabet. Kirken har en vigtig plads i dette fællesskab – og vi ønsker en præst, som har lyst til at være synlig, nærværende og engageret. Vi er et pastorat med solide traditioner samtidigt med, at vi i fællesskab gerne vil nytænke aktiviteter omkring kirkerne. Vi ønsker en præst som er rummelig og imødekommende overfor både den kirkevante og dem som kommer til højtiderne.
Fra Lærkeskolens afdeling i Flemløse vil der være et mindre konfirmandhold med særlige behov, som skal varetages. På pastoratets plejehjem fejres gudstjenester ca. 10 gange årligt. Der stilles præstekontor til rådighed i Sognehuset i Flemløse
Se mere på: Flemløse Søby pastorat | Flemløse Søby pastorat
Glamsbjerg Sogn (50%) kaldes også skolebyen, hvilket afspejler sig i præstegerningen. Der er blandt andet friskoler og folkeskole og gymnasier og flere institutioner. Den ny præst skal varetage et alment konfirmandhold og udvikle skole-kirkesamarbejdet med blandt andet oprettelse og undervisning af juniorkonfirmander og heraf familiegudstjenester og byde ind til sognets liv og vækst.
Med nuværende præst, som har en ansættelse på 100% i Glamsbjerg Sogn, indgår man et fagligt samarbejde omkring planlægning af gudstjenester så sogn/pastorats særpræg varetages, kirkelige handlinger fordeles og ferieplanlægning aftales.
Se mere på www.glamsbjergsogn.dk
Der er egen organist og kirkesanger samt kirke- og kirkegårdspersonale i begge sogn/pastorat. I Glamsbjerg er der desuden kordegn
På https://sogn.dk/ kan du læse flere fakta om sognene. Vi glæder os til at tale med dig. Kontakt os gerne:
For yderligere information:
Ole Kjær Jensen, Menighedsrådsformand i Flemløse-Søby Pastorat: 20 21 65 71 og 7818OLJ@km.dk
Anja Damkjær True, Sognepræst i Glamsbjerg Sogn: 23 30 62 39 og adt@km.dk
Ole Hyldegaard Hansen, Provst Assens Provsti: 21 40 27 01


