Fortsæt til hovedindholdet
Fyens Stift og Fyens Stifts Menighedsrådsforening inviterer til informationsmøde

Store ændringer i folkekirken

En ny politisk aftale lægger blandt op til, at præstegårdene fremover skal administreres af provstierne, at kirkejord skal administreres af provstierne, og at menighedsrådene får færre medlemmer 

Kom til informationsmøde og hør om de store ændringer i menighedsrådenes og provstiudvalgenes arbejde, og giv din mening til kende 

Dato: Torsdag den 19. juni 2025

Tid: Klokken 19-21

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, 5240 Odense NØ

Parkering: Der er fri parkering fra klokken 18.00-22.00

Tilmelding: Du behøver ikke tilmelde dig - bare kom og vær med

Kære præster, menighedsråd, provstiudvalg og ansatte i kirkerne

Vi glæder os til at se jer til en aften, hvor vi skal diskutere de ændringer, der er på vej i folkekirken.

Udgangspunktet for aftenens møde er de to rapporter: Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet og Bæredygtig finansiering af folkekirken fællesopgaver, der tilsammen vil betyde store ændringer i folkekirkens struktur.

10 af Folketingets partier har allerede indgået en aftale om forenkling af menighedsrådsarbejdet og bedre understøttelse af menighedsrådene. Aftalen får konsekvenser for, hvordan menighedsråd og provstiudvalg kommer til at arbejde i fremtiden.

Den politiske aftale skal nu omsættes til et lovforslag, som kommer i høring i sommerperioden.

Men det er helt afgørende, at vi tager dialogen og debatten lokalt forud for høringsprocessen og de kommende lovforslag, så I kan komme med jeres input og eventuelle høringssvar.

Så lad os mødes og drøfte, hvilke positive og negative konsekvenser, de nye ændringer kan få for jeres fremtidige arbejde ude lokalt.

Store ændringer på vej i folkekirken | fyensstift.dk

Til arrangementet serveres kaffe og kage.

Vi glæder os til at se jer

Venlig hilsen 

Fyens Stift & Fyens Stifts Distriktsforening