FAG OG UNDERVISERE

På hvilke måder kan Bibelen siges at være hellig? På indersiden af Biblen står følgende fem ord: Den hellige skrifts kanoniske bøger. Skriften står i ental, mens bøger står i flertal, for Bibelen består af flere tekster, samlet under et fælles princip. En kanon. Men hvad stiller vi op med ordet hellig? Er det som genstand, som tekst, som Skrift, som budskab, som livsvejledning eller som kirkens bog? Det ene udelukker ikke det andet, men sådan har det ikke altid været. Bibelen fandtes ikke dengang teksterne blev til. Nok fandtes der hellige tekster, men de var endnu ikke lagt til rette i en samling under overskriften: Den hellige skrifts kanoniske bøger.

I faget NT skal vi sammen læse nytestamentlige tekster bagom kanondannelsen. Det vil sige, vi skal læse kronologisk, tidshistorisk, receptionshistorisk og teologisk netop for at undersøge:

1. Hvordan de nytestamentlige tekster blev til i egen ret
2. Hvordan den bibelske kanon fungerer som rettesnor og dørmand for hellige tekster
3. Hvordan gudstjenesten skaber fortolkningsmæssige sammenhæng mellem det bibelske ental og flertal, mellem (evig) hellighed og (tidsbunden) kanon. 

Undervisningens formen skifter mellem forelæsninger og samtaler og med vægt på fælles læsning, undren.

Gammel Testamente er et overflødighedshorn af spændende læsestof. Der er masser af drama i de forskellige tekster, der rummer alt fra fascinerende og skræmmende fortællinger, stærke profetier og storslået poesi til livsnære visdomstanker. 

I undervisningsforløbet vil vi folde de forskellige sider af Gammel Testamente ud og se nærmere på nogle af de problemstillinger, der opstår, når Gud griber ind i historien, og mennesker på baggrund af dette enten handler eller undlader at handle. 

Undervejs vil vi inddrage den nudanske bibeloversættelse fra 2020. Formålet med dette er at undersøge, hvad det betyder for arbejdet med Det Gamle Testamentes velkendte, klassiske tekster, at disse moderniseres, så eksempelvis engle oversættes med udsendinge, og den almægtige Gud bliver til den livgivende Gud.     

Underviser: Mette Behrndtz

CCand.theol. og ph.d. fra Aarhus Universitet, hvor Mette Behrndtz også har været tilknyttet som undervisningsassistent i Gammel Testamente. Censor i faget ved de teologiske uddannelser på Københavns og Aarhus Universiteter. Har også undervist ved Teologi for lægfolk, Aarhus og Teologisk voksenundervisning, Aalborg. Er til daglig præst ved Nr. Lyndelse Kirke og har i de senere år været optaget af oversættelsen af Gammel Testamente til nudansk i Bibelen 2020.

Vi fortsætter med at øse af det Gamle Testamentes rigdom af tekster. 

I undervisningsforløbet ser vi her nærmere på udvalgte profetiske tekster i Det Gamle Testamente. Der er mange forskellige typer profeter repræsenteret i GT. Hvem er profeterne? Hvilket gudsbillede møder vi hos de vigtigste af dem? Hvilke temaer står centralt i deres forkyndelse? 

Undervisningen består i forelæsninger og fælles læsninger af tekster. Der vil hele tiden være to fokuspunkter: Dels at afdække, hvad teksterne har betydet i deres historiske sammenhæng, dels at overveje, hvilken betydning de kan have for os i dag. Som en lille twist vil teksternes tradition i jødedommen, hvis tiden tillader det, berøres. 

Underviser: Lars Hagensen

Lars er til daglig præst i Dalum. I mange år underviser på Teologi for Lægfolk i Århus i Gammel Testamente. Har arbejdet med Gammel Testamente i kristen og jødisk tradition, bl.a. oversat jødiske bibelfortolkninger til dansk. 

I kristendommens historie har filosofien altid spillet en afgørende rolle, både som medspiller og modspiller. Der har fra begyndelsen været et nært slægtskab mellem den kristne virkelighedsforståelse og filosofiens tanker om verden og menneskelivet, samtidig med at kristendommen er blevet præget af filosofiens religionskritik. I forløbet om religionsfilosofi vil vi se nærmere på det spændingsfyldte forhold mellem kristendom og filosofi igennem historien. Samtidig vil vi undersøge kristendommens nutidige gyldighed som virkelighedsforklaring og livsmulighed.

Hvad er etik, og hvad er moral? Er de i det hele taget forskellige ting, og hvordan hænger kristendommen sammen med dem? I de kristne tekster og i den kristne tradition findes en lang række etiske udsagn, fra Det Gamle Testamentes regler og Ti Bud til Det Nye Testamentes tekster om Jesu Bjergprædiken og dens bud om fjendekærlighed. Dertil kommer en etisk tradition fra den græske antik og en lang kristen tradition, der forholder sig til både de græske, jødiske og nytestamentlige rødder. I faget Etik vil vi fokusere på vigtige nedslag i denne tradition ved at læse uddrag af Aristoteles, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup. De beskæftiger sig alle med etik, men fra meget forskellige vinkler: Er etikken hhv. udtryk for en stræben efter det gode i mennesket, for en fornuftens stemme i form af pligter, for en indre besindelse på Gud i forholdet til medmennesket, eller som en dom over menneskets selviskhed, uanset om man er kristen eller ej?

Undervisningen har form af forelæsninger, hvor vi dykker ned i udvalgte grundtekster for dels at forstå disse ud fra deres kontekst, dels at nærlæse dem for at forstå tankegangen og relatere til vores tilværelsessyn i dag.

UNDERVISER: Bjørn Rabjerg (Religionsfilosofi og Etik)

Bjørn Rabjerg er cand.mag. i filosofi fra Syddansk Universitet, Odense, og ph.d. i systematisk teologi (Etik og religionsfilosofi) ved Aarhus Universitet på en afhandling om K.E. Løgstrup. I 2010-23 ansat ved teologi, Aarhus Universitet, og siden 2013 daglig leder af Løgstrup-arkivet samme sted. Forsknings- og undervisningsaktiviteter ligger inden for etik, religionsfilosofi og filosofihistorie. Er siden 2023 ansat som filosofilærer ved Hadsten Højskole.

I religionsfilosofien laver man filosofiske undersøgelser af, hvorvidt den kristne sandhed har noget for sig. Dogmatikken går derimod ud fra den præmis, at kristendommen taler sandt, og undersøger den indre sammenhæng mellem kristendommens enkelte dele (f.eks. mellem tanken om skabelse og tanken om frelse, mellem Jesu Kristi menneskelige og guddommelige natur, mellem de tre personer i Treenigheden osv.) Man kan altså ikke tænke sig ind i ’dogmatikkens hus’; men inde i ’dogmatikkens hus’ gælder tænkningens almene regler: Her skal man kunne argumentere logisk sammenhængende.

I dogmatikundervisningen går vi frem efter trosbekendelsen, hvor vi de tre første gange tager fat på de tre trosartikler om henholdsvis Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Her skal vi skal dykke ned i, hvad det betyder, at verden er skabt, hvorfor Jesus skulle dø og opstå, samt hvad det betyder, at vi tror på kirken som et ’helligt fællesskab’.

Den fjerde gang skal vi bl.a. se på de forskellige trosbekendelser. Hvad sagde de engang, og hvad siger de i dag? Og hvilken relevans har de i folkekirken?

UNDERVISER: Thomas Hårbøl

Sognepræst ved Ansgars Kirke og studenterpræst på UCL i Odense. Cand.theol. fra Københavns Universitet med speciale i dogmatik (Luther og nyere protestantisk dogmatik – Treenigheden og gudsbegrebet).

Der var engang… Den kristne kirkes historie er ikke bare en spændende historie om frelse og fald, helgener og kættere, krig og fred, konger og bønder, men også den kontinuitet og de brud, der har ført fra urmenigheden til folkekirken. Faget giver et overblik over hovedlinjerne i den indtil videre knap 2000 år lange historie om kirken i medspil og modspil med den omgivende kultur. Det er meget historie på meget lidt tid, så efterhånden zoomer vi ind kronologisk fra århundreder til årtier, geografisk fra den store verden til lille Danmark, teologisk fra det bredt økumeniske til det smalt konfessionelle. Et zoom som viser, at historien om kirken også altid er historien om den, der studerer den.

UNDERVISER: Rasmus Markussen

Cand.theol fra Københavns Universitet og sognepræst i Ørbæk. I 2012 Tildelt Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave om danske teologers bidrag til den internationale bevægelse for fred og økumeni i mellemkrigstiden. Særligt interesseret i det 20. århundredes eksistensfilosofi og -teologi.