Ny biskop over Fyens Stift valgt
Mads Davidsen er ny biskop over Fyens Stift
Der er nu valgt en ny biskop over Fyens Stift.
Mads Davidsen fik 688 af de afgivne stemmer og er dermed valgt som ny biskop over Fyens Stift og indstilles til kongelig udnævnelse.
Stemmefordelingen blev som følger:
- Mads Davidsen: 688 stemmer
- Dorthe Ahlburg Tofte-Hansen: 492 stemmer
- Blanke stemmer: 20
1200 af de i alt 1438 stemmeberettigede har afgivet deres stemme, hvilket giver en valgdeltagelse på 83,4 procent.
Kirkeminister Louise Schack Elholm siger i en kommentar:
”Jeg ønsker Mads Davidsen et varmt og stort tillykke med valget som ny biskop. Vi har været vidner til en sober, god og engagerende valgkamp mellem de to kandidater. Nu ser jeg meget frem til samarbejdet med Mads Davidsen. Jeg er sikker på, at Mads Davidsen med sin meget brede, folkekirkelige erfaring vil udfylde posten som biskop over Fyens Stift på fornemste vis”.
Bispevielsen finder sted søndag den 2. april 2023 i Odense Domkirke.
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltager i bispevielsen.
Mads Davidsen
Født: 1975
Stilling: Studielektor ved Pastoralseminariet i København
Uddannelse: Cand.theol. Københavns Universitet 2003