"Det er sundt at vise sin skrøbelighed"
Hør Biskop Mads Davidsens samtale med journalist Signe Ryge i TV 2 Fyns podcast "Vendepunktet"
 
			
	
	
		Biskop Mads Davidsen i samtale med Journalist Signe Ryge i podcasten "Vendepunktet" 
Klik på billedet og oplev samtalen. 
Foto: TV 2 Fyn. 
"Jeg tror, det er sundt at vise sin skrøbelighed en gang imellem. Det er der ikke så meget af i samfundet. Vi skal helst se godt ud hver dag, og vi skal helst præstere, når vi kommer på arbejde."
Sådan siger Biskop Mads Davidsen i podcasten "Vendepunktet."
Han fortæller også om sin egen skrøbelighed. Om at være under et stort arbejdsmæssigt pres og så deltage i en gudstjeneste, hvor tårerne løber ned ad kinderne, fordi han mærker, at han ikke skal andet end at sidde der og lytte til musikken og salmesangen ved siden af sin kone. Om at føle, at han bliver båret.
Podcasten tager udgangspunkt i det livsforandrende vendepunkt, hvor Mads Davidsen fra den ene dag til den anden blev biskop over Fyens Stift.
Samtalen når vidt omkring og kredser både om biskoppens personlige rejse frem til bispeembedet og om hans tro og personlige værdisæt, der fungerer som navigation i et krævende lederjob.
Gennem hele samtalen mærker man Mads Davidsens stolthed over de mange dygtige præster og andre ansatte i Fyens Stift og hans glæde over kirkens plads i samfundet.
Vendepunktet
I Serien "Vendepunket" møder journalist Signe Ryge en række mennesker, som alle er ramt af livet - og har taget det vendepunkt seriøst.
Du kan se og hør hele serien her