Lignelser på Skarø Festival 2025

Af: Mai Bjerregaard Andersen, Sognepræst, Drejø Sogn

Årets Skarø Festival var min første musikfestival som ø-præst, og derfor noget helt særligt for mig. Og uforglemmelig blev festivalen i særdeleshed, fordi det fantastiske band Hymns from Nineveh åbnede ballet på deres egen stille og intense måde.

Efter koncerten fik jeg mulighed for at tale med sanger og sangskriver Jonas H. Petersen om hans tekstunivers og tanker, og den oplevelse vil jeg gerne dele her. 

Salmer og indiepop i skøn forening

Med sin traditionsbevidste og inderlige fortolkning af både salmer og Biblens grundfortællinger, skaber Hymns from Nineveh og Jonas H. Petersen en betydningsfuld fornyelse af teksterne. En fornyelse, der taler til samtiden og som passer smukt ind i hans musikalske indie-popunivers.

Denne fornyelse af teksterne sker ikke bare på årets Skarø Festival og til bandets mange koncerter rundt om i landet, men også på landets læreruddannelser, hvor der ifølge to københavnske lektorer, jeg møder, også bliver arbejdet med Hymns from Ninevehs tekster. Så sangenes appel er bred og meningsfuld.

At stå på festivalpladsen og høre salmevers som i sangen ”Pilgrimssang” var også meningsfuldt og en meget stærk oplevelse.

Her klinger strofer som ”Blomstre som en rosengård” og ”Tag det sorte Kors fra graven” smukt med Jonas H. Petersens melodi og et omkvæd, der fortæller, hvad salmeversene gør for ham.

Sådan lød en pilgrimssang
Min søster sang
for mig engang
som modgift
mod min angst.

Jeg synger det nu
som modgift
mod min angst.

(Fra sangen Pilgrimssang, Parabler 2024, Hymns from Nineveh)

Et omkvæd, som får salmers håb om livgivende forandring til at træde tydeligere frem, og som så fint formidler, at salmesang kan være forvandlingens vej fra mørke til lys for den, som har det svært. 

Kunstnernavnet Hymns from Nineveh er oprindeligt født ud af en tanke om de salmer, der kunne stige op fra Nineveh - en by, der er i eksistentiel bevægelse mellem tvivl og tro. Den tanke udlever Hymns from Nineveh i den grad - og mere til. Processen hen imod også at synge om den glæde, det er at leve i en verden, hvor opstandelsens er virkelig, er også godt til stede i strofer som: 

”Jeg trøstes derved, at det ensomme atom ikke findes.”

(Det Ensomme Atom, Julekassen 2021, Hymns from Nineveh)

og

”Ja, jeg vil søge den enkleste glæde i dag i de bitte bitte bitte, bittesmå ting, som når en manglende sol akkurat bryder frem.”

(De Levende, Parabler 2024, Hymns from Nineveh)

En god snak backstage

Efter koncerten fik jeg mulighed for at komme med Jonas H. Petersen backstage. Her fik jeg et unikt indblik i det krævende arbejde, det er at være musiker. Når du netop har givet alt af dig selv på scenen, kan du ikke bare slappe af, men skal hjælpe til med at rydde instrumenterne af scenen, så de kan pakkes ud i bilen, klar til næste koncert. Og det er så også her, at en præst gerne lige vil bede om et interview. Heldigvis var han med på ideen.

Jeg spurgte Jonas, hvad der ligger i ordet ”Parabler”, navnet på hans seneste udgivelse og på en af albummets sange. 

” Ordet parabler har en dobbelt betydning”, forklarer Jonas. ”Det bruges både i matematikken, som navne på en graf. Derudover er ordet også en betegnelse for en lignelse. Både allegoriske billede fortællinger såsom Jesu lignelser og rent sproglige sammenligninger. Sangene på pladen kan ses som små allegoriske fortællinger om tro, håb og kærlighed. Sangen ‘Parabler’ er spækket med sproglige sammenligninger om Gud og hans nåde, som jeg ser og hører i naturen i solsortens sang, i fysikkens og matematikkens love og i det helt almindelige menneskeliv. Jeg synger også om svalernes haler, som jo har form som en matematisk parabel, hvilket igen peger på Jesu lignelser om fuglen og liljen og om at tage ved lære af dem.”,

Jeg ser et genskær af Gud
i πs decimaler,
i vandmolekylers treenigheder,
landsvalehalers parabler,
Goldbergvariationers strengteorier.

(Parabler, Parabler 2024, Hymns from Nineveh)

Jonas fortæller videre, at han for et par år siden var sygemeldt med en stressrelateret depression, og i den periode spurgte sig selv, hvorfor han overhovedet optrådte. Var det bare for at være i fokus og få opmærksomhed? Da han efter sin depression ”genopstod”, var det netop for at synge de sange, han havde skrevet under sin sygdom. Sange, der kom, fordi han selv havde brug for at høre dem, og som han nu synger i tiltro til, at den opmuntring og trøst sangene var for ham, også kunne være det for andre.

Og det tror jeg nu roligt, at han kan regne med, at de er. Hans allegoriske beskrivelser af naturens mørke og lysets styrke og forvandlende kraft, har potentiale til at tale til mange, bl.a. fordi de er åbne for eksistentielle fortolkninger.  At han i dag skriver sine tekster på dansk, har sikkert også resulteret i en stærkere resonans.

Foranderlighed og bøn

Mens vi sidder backstage, fortæller jeg ham også, at jeg synes, at hans skildring af vintermørket minder mig om Henriks Norbrands digt ”Året har 16 måneder”, hvor årets måneder oplistes startende med november og sluttende med november, november, november, november, og jeg spørger ham, om han nogensinde har overvejet at flytte sydpå for at bo der om vinteren.

Spørgsmålet får Jonas til at trække på smilebåndet og spørge: ”Altså lige som Helmig?” 
Men så bliver han mere alvorlig og svarer: ”Nej, jeg har boet i Afrika, hvor årstidernes ikke skifter som i Danmark. Jeg synes om jul med sne og om syrener, der springer ud, og om at årstiderne stemmer sindet. Og så synes jeg, at det er vemodigt af flytte. Mit opbrud fra Afrika, som halvstor dreng, gav mig i en tidlig alder bevidstheden om, at tilværelsen er foranderlig og intet varer evigt.”

Jeg minder ham om, at han engang har sagt, at tårer også kan være en bøn, og spørger ham om det stammer fra profeten Esajas, som fra Gud skal sige til kong Hizkija: »Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer? Jonas forklarer, at tårer kan være bøn ”det har lært mig, at bøn ikke behøver at være noget formelt eller dogmatisk. At bøn er tilgængeligt for alle altid, og at bøn kan have mange former - en bøn kan også bare være et suk.” 

Fra engelsk til dansk

Da jeg afslutningsvis spørger Jonas H. Petersen, hvorfor han er gået fra at synge på engelsk til at synge på dansk, fortæller han, at han er opvokset i Afrika med engelsk som sang og kirkesprog, og at det derfor i udgangspunktet virkede naturligt at synge sine sange på engelsk.

Men han reflekterer også over, om det at synge på engelsk måske i virkeligheden også var et udtryk for, at det var nemmere og mere uforpligtende at synge I love you end det er at synge jeg elsker dig?

”Det var arbejdet med kirkesangbogen, som satte mig i gang med at skrive på dansk, og det var en god faglig udfordring, som gør, at jeg kan udtrykke mig mere nærværende”, understreger Jonas. Noget han gør så fint i f.eks. nummeret Stråle - Tåre - Dråbe

Jeg står bare lige her
i køkkenet lidt
mærker dagningen ske
stråle for stråle

står bare lige her
i solstriben lidt
mærker sorgsøen tø
tåre for tåre

står bare lige her
under bruseren lidt
mærker Vandnådens fald
dråbe for dråbe
tåre for tåre
stråle for stråle

(Fra sangen Stråle-Tåre-dråbe, Julekassen 2021, Hymns from Nineveh)

Samtalen med Jonas H. Petersen er ved at være slut. Jeg glæder mig nu ikke bare over hans fine musik, der rummer så meget mere, end man lige hører ved første gennemlytning, men også over at jeg fik muligheden for at møde ham og blive lidt klogere på, hvad der ligger bag hans musikalske univers.