Lad klokkerne ringe på befrielsesdagen
Mandag den 5. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet. For at markere dagen opfordres præster og menighedsråd til at ringe med kirkeklokkerne fra kl. 12:00 til kl. 12:15.

Klokken ved Fangel Kirke
Biskop Mads Davidsen opfordrer alle præster og menighedsråd til at ringe med kirkeklokkerne mandag den 5. maj fra kl. 12.00 til kl. 12.15.
Det sker for at markere 80-året for Danmarks befrielse.
Landets biskopper har foreslået en landsdækkende klokkeringning, og kirkeminister Morten Dahlin har nu på baggrund af en kongelig resolution sendt en opfordring til at markere dagen - som en påmindelse om, at friheden altid er værd at kæmpe for, og at der selv i svære tider er håb.
Opfordringen gælder ikke Bornholm, da øen først blev befriet senere.