Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2022
Nyheder

Fire år mere som uddannelseskonsulent

 Sognepræst Torkil Jensen fortsætter som uddannelseskonsulent for præsterne i Fyens Stift 

Sognepræst Torkil Jensen

Sognepræst og uddannelseskonsulent Torkil Jensen.
Foto: Ard Jongsma

Nyansatte præster i Fyens Stift kan fortsat trække på sognepræst Torkil Jensens store erfaring som præst. Torkil Jensen har nemlig netop fået forlænget sin ansættelse som uddannelseskonsulent med fire år frem til sommeren 2026.

I anledning af ansættelsen som uddannelseskonsulent de næste 4 år siger Torkil Jensen:

”Det har været en gave at få lov til at være uddannelseskonsulent i de sidste 4 år her i Fyens Stift. Og nu har jeg så fået lov til at beholde gaven 4 år mere. Ansættelsen sker lige midt i en travl tid; der er ansat 9 nyuddannede præster her i Stiftet siden nytår. Dem og de øvrige, der er under ordningen NY PRÆST, er jeg meget glad for at få lov til at følge i deres videre forløb.

Det betyder meget for mig at få lov til at bruge den erfaring, jeg har erhvervet mig, til at fortsætte samarbejdet med Stiftet, provster, mentorer og praktikvejledere og mange andre og at være én af dem, de nye præster og andre aktører i ordningen ved, de kan kontakte, hvis der er spørgsmål omkring efteruddannelsen. Og så er det samtidig en spændende udfordring at kombinere med mit virke som sognepræst gennem 28 år.”

Læs mere om uddannelseskonsulenten og hans arbejde her