Skyld, skam og utilstrækkelighed 

Af: Fynske præster
Foto: Ard Jongsma

På årets stiftspræstekonvent fik de fynske præster indblik i unge menneskers utilstrækkelighedsfølelse

”Jeg føler mig forkert, selvom jeg forsøger at gøre alting rigtigt”.

Det udsagn fylder ifølge højskolelærer og forfatter Christian Hjortkjær meget for nutidens unge.

Ifølge Christian Hjortkjær presser mange unge sig selv hårdt for at leve op til alle de krav og forventninger, der stilles til dem.  De føler sig utilstrækkelige.

På årets stiftspræstekonvent holdt Christian Hjortkjær foredrag for de fynske præster om unges utilstrækkelighedsfølelse. Med afsæt i Søren Kierkegaard og i filmen ”Løvernes Konge” afsøgte han, hvordan man som ung finder modet til at blive sig selv – eller ”hin enkelte”, som Kierkegaard ville sige. Den unge løve Simba løber i begyndelsen væk fra sig selv og sin skyld, men han ender med at få modet til at stå ved, hvem han er, da han bliver lokket ind i sandheden af aben Rafiki, som stiller det sokratiske spørgsmål: ”Hvem er du?”.  Simba har med andre ord brug for hjælp fra en anden for at finde sig selv.

Vi bad tre præster, som deltog i stiftspræstekonventet, svare på, hvad vi som kirke kan gøre for at række ud til børn og unge, som føler sig utilstrækkelige

Sognepræst Karen Blauenfeldt Dam

Karen Blauenfeldt Dam, sognepræst i Ringe Sogn:

Be Happy – Keep smiling – Be yourself står der på deres tøj, for ja, hvem vil ikke også gerne det?

Det eneste forbudte for nutidens unge er tilsyneladende ikke at være lykkelige, ikke at udfolde deres potentiale, ikke at være unikke og helt sig selv.

Og hvordan kan kirken da hjælpe mennesker – unge som ældre – til at finde modet til at stå ved sig selv?

For mig at se er der i dag om muligt endnu mere brug for kirken som en mod-kultur til kravet om selvrealisering. Med andre ord: Budskabet om at Gud tager imod os med alt, hvad vi indeholder, og tilgiver os og dermed sætter os fri til at stå ved, hvem vi er, kun bundet i kærlighed til Ham og til vores næste, som det lyder i kirkens udgangsbøn.

Sognepræst Torkil Jensen

Torkil Jensen, sognepræst i Vester Åby Sogn og Åstrup Sogn samt uddannelseskonsulent for præster i Fyens Stift

Hvis det kan lykkes for kirken at skabe et rum for de unge, hvor vi kan fortælle dem, at over for Gud er der ikke er forskel på mennesker, er vi allerede kommet langt. Alt det, der skaber forskelle, hvad enten det er antal venner eller den rigtige kæreste, betyder ikke noget i det rum. Kirken skal turde være stedet, hvor man kan blive ”nogen” i stedet for at blive ”noget”. Kirken skal turde lade være med at spørge, hvad du skal være, men i stedet fortælle, hvem du allerede er. Det er ikke en lektie til på mandag at blive nogen; man bliver aldrig færdig med det.

Men man lever, imens man gør det.

Sognepræst Rikke Dupont Drud Sørensen

Rikke Dupont Drud Sørensen, sognepræst på Ærø

Vores opgave er at åbne øjnene. Mennesker vil gerne ses - især, når vi er børn og unge. Ensomhed og utilstrækkelighed følges ofte ad, og det er kirkens opgave, når vi møder de unge i fx konfirmandundervisningen, at se dem. Tale med dem. Være i øjenhøjde. De unge oplever ofte, at alt det gode, som de vil, ikke er godt nok. Vi skal fortælle dem, at de allerede er elskede. Kærligheden skal konfirmeres. Den skal ikke fortjenes. Vi er de voksne, der skal gide tale med dem. De skal ikke præstere noget for at blive nogen. De er gode nok, som de er. For Gud elsker dem. Dét skal vi fortælle dem.