Troen kommer til udtryk i små bidder

Af: Menighedsrådsformand Kirsten Hebjørn, Herrested Sogn
Foto: Ard Jongsma

Det er vigtigt at give børnene et redskab til at kontakte Gud

Vi har i folkekirken et stort ansvar for vores børns dannelse og livsindstilling – og tænk at få lov til at være med på sidelinjen! Jeg hjælper til som ”den anden voksne” ved konfirmandundervisning og juniorkonfirmandundervisning i Herrested. Jeg sørger både for at børnene får lidt til ganen og hjælper til med undervisningen. Her kommer min baggrund som religionslærer mig til hjælp.

For nogle år siden hjalp jeg til ved en konfirmandundervisning, og en pige kom grædende hen til mig og sagde: ”Mine forældre vil jo gerne have, at jeg bliver konfirmeret, men hvad skal jeg gøre, for jeg tror ikke nok til det.” Jeg kunne fortælle hende, at hun trygt kunne lade sig konfirmere, for det var Gud, der igen sagde til hende, at hun var et Guds barn, og at det ikke drejede sig om hendes tro, men om at hun ville tage imod Guds kærlighed. Hun gik trøstet videre i konfirmandforberedelsen.

Konfirmanderne skal vælge det skriftsted, der skal siges ved deres konfirmation. De vil gerne have lidt hjælp fra menighedsrådsformand Kirsten Hebjørn

Juniorkonfirmanderne

Heldigvis har kirken også mulighed for at byde juniorkonfirmanderne fra 3. eller 4. klasse indenfor. De fleste forældre opfordrer børnene til at deltage, måske for at få hjælp til dåbsoplæringen.

Der er god tid til at lære juniorkonfirmanderne Fadervor, trosbekendelsen og mange salmer. Undervisningen kører efter et fast ritual, som børnene nyder. Vi går hen i kirken og lærer den at kende med de mange funktioner. Vi snakker også om højtiderne, og til jul dramatiserer vi juleevangeliet ved et krybbespil. Til påske gennemgår vi påskens dage med mange forskellige sanser.

Der er også tid til at tale om de svære ting. For eksempel at forklare ritualerne omkring dødsfald og begravelser. Jeg tror, det giver en ro i sindet hos børnene, når de ved, hvad der sker ved dødsfald.

Lærer at bede

Det er også vigtigt at give børnene et redskab til at kontakte Gud, lære dem, hvordan man kan formulere en bøn, både når de gerne vil opnå noget, når de er bange, og når de tænker på de afdøde. Når børnene skal skrive en bøn, er det meget ofte de afdøde, der bedes for. Troen hos børnene kommer til udtryk i små bidder.

Det kan være svært at spotte troen, og der er selvfølgelig også nogle børn, som siger, at de ikke tror, mens andre børn tænker meget over det. Her har kirken en opgave, som skolen ikke må eller kan løse. I kirken må vi nemlig gerne fortælle om vores tro, og hvad vi selv tror.

Forældrene kommer

Gennem børnene møder vi deres forældre, når vi byder dem ind i kirken. Her kan de opleve, at kirken er et godt sted at være, og at vi har et sammenhold, som de måske ikke vidste fandtes. De kan nyde kirkerummet og den aktivitet, de er indbudt til.

Som kirke skal vi være bedre til at løse opgaven med at møde børnefamilierne. Jeg har ikke en færdig opskrift på, hvordan man gør, men én af vejene er at gå igennem børnene.