Fortsæt til hovedindholdet
Diakoni
Tværkulturelt samarbejde

Et frirum for kvinder fra alverdens lande

I Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense mødes kvinder på tværs af tro, kultur og uddannelsesmæssig baggrund. 

Hver tirsdag mødes 15-20 kvinder i Folkekirkens Hus i Odense. Der er kaffe på kanden, og i dag har Shanaze fra Pakistan og Fatima fra Marokko bagt kager.  Lækre kager der kommenteres og roses. ”Hvad er det, der er på toppen?” ”Nougat og mandler” ”Uhmm.. det er specielt.” 

Kvindegruppen er et gratis tilbud til flygtninge og indvandrere i Odense. Her er man på fornavn med hinanden, man registreres ikke, og man bliver ikke trukket i kontanthjælp, hvis man ikke dukker op. 

”Her er man som gæst,” siger Marianne Hougaard. Hun er præst og leder af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, FTS.  

Der er et program for hver tirsdag. Der kan være et foredrag, en udflugt, eller man kan besøge hinanden. For eksempel har gruppen været på besøg hos Marianne Hougaard Larsens mor i Kerteminde. 

Her bliver man ikke væk
Silvia fra Brasilien har haft 50 års fødselsdag siden sidst, så der er flag på bordet, og kvinderne synger en dansk fødselsdagssang for hende. 

I kvindegruppen er sproget dansk. Nogle taler sproget flydende, og andre skal have hjælp til at finde ord for det, de vil sige, men der bliver lyttet, indtil man forstår hinanden.  

Flere af kvinderne fortæller, at kvindegruppen er som en familie. Her viser man billeder af et bryllup, man har været til, man udveksler opskrifter, og man fejrer sin fødselsdag. 

De fleste af kvinderne er ikke på arbejdsmarkedet, og i Folkekirkens Hus kan de møde andre kvinder, når deres mænd er på arbejde.  Man kan sagtens være her, selvom man måske har lidt rod i familien eller døjer med sygdom. Og så kan kvinderne fortælle om sygdomme, som de aldrig ville nævne, hvis der var mænd til stede. 

”Her bliver man ikke væk,” som Tahrir fra Irak udtrykker det. Man bliver set. 

”Hvis vi kommer her og er kede af det, så bliver vi i bedre humør,” supplerer Bushra fra Pakistan. 

”Kvinderne kender hinanden godt, men det må aldrig blive en lukket gruppe, og heldigvis er der plads til at lukke nye kvinder ind i fællesskabet,” siger Marianne Hougaard.  

En lille højskole

Man bliver ikke spurgt om sin tro, før man kommer med i kvindegruppen i Folkekirkens Hus, og nogle af kvinderne bærer tørklæde. 

”En del af de kvinder, der kommer, er ikke kristne, men de er trygge ved at komme her, og man er tryg ved at sende sine familiemedlemmer hen til et sted, som kirken står bag. Andre troende er trygge, fordi vi giver udtryk for, at tro og religion er vigtigt for os,” forklarer Marianne Hougaard Larsen 

”Vi fungerer som en lille Grundtvigsk højskole. Her er frihed for Loke såvel som for Thor. Vi formidler de kristne traditioner og det kristne budskab, for eksempel når vi synger salmer. Men vi presser ikke kristendommen ned over nogen,” fortsætter hun. 

På spørgsmålet om kvindegruppen er diakoni, svarer Marianne Hougaard Larsen: ”Ja, da! Diakoni er vel, når man gør noget for hinanden, og som kirke har vi et naturligt ansvar for at tage godt imod de mennesker, der kommer som fremmede til Danmark.”

En dansk begravelse

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde kunne ikke drives uden de ca. 40 frivillige, som hjælper til med stort og småt. 

”De frivillige giver flygtninge og indvandrere en oplevelse af, at Danmark er et gæstfrit land,” siger Marianne Hougaard Larsen.

En af de frivillige danskere, der er med i dag, er Solveig, som er pensioneret skolelærer. Da hun mistede sin mand, deltog kvindegruppen i begravelsen i kirken i Birkende.

”Der var somaliere med, som havde boet i Danmark i 15 år, men de havde aldrig før deltaget i en dansk begravelse, for så godt kendte de ikke nogen danskere. Det er da tankevækkende,” siger Marianne Hougaard Larsen.

”At gå sammen til en begravelse er integrationsarbejde. Det er små skridt, der betyder noget,” tilføjer hun. 

Strikketøjet er fundet frem, og snakken går i kvindegruppen. Mary fra Irak kommer lidt senere end de andre, og hun har en nyhed, der skal deles med et stort smil: ”Jeg har fået kørekort!”  De andre klapper og ønsker tillykke. 


FTS

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense er oprettet af Hjallese og Sankt Knuds provstier. Ud over kvindegruppen, som mødes hver tirsdag, er der sprogcafé tre dage om ugen, mødregruppe, gruppe for unge kristne, fodboldhold, højskoledage samt en række arrangementer og gudstjenester.

Formålet med FTS er ifølge vedtægterne ”at drive et arbejde blandt asylsøgere, flygtninge og indvandrere med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle.” Læs mere om FTS på www.fts-odense.dk