Fortsæt til hovedindholdet

Kirke, kransekage og kendte salmer

Tekst: Marianne Holst Hyrlov, Fyens Stift
Foto: Privat

Nørre Aaby Kirke danner to gange årligt ramme om erindringsgudstjeneste for plejehjemsbeboere

Beboere og personale fra Kongshøjcentret i Nørre Aaby får hvert år til påske og til høst en helt særlig invitation fra kirken. Sognepræst Anne Marie Krogh Kristensen holder erindringsgudstjeneste for plejehjemsbeboerne med kendte salmer, musik, en kort prædiken, fadervor og velsignelsen.

”Jeg kalder det ikke demensgudstjenester, for jeg synes, at erindringsgudstjenester klinger mere åbent,” fortæller præsten.

Plejehjemmet takker altid ja til invitationen, og plejehjemsledelsen sørger for, at beboerne og personale transporteres til kirken i busser.

”Vi kunne slet ikke gøre det, hvis ikke ledelse og personale fra plejehjemmet bakkede op og tog med. Det gør de heldigvis, og man kan mærke, at de også har en hyggelig formiddag. Vi har i det hele taget et meget fint samarbejde med plejehjemmet, og det er jeg taknemmelig for,” siger Anne Marie Krogh.

Kirkerummet kalder minder frem

I forlængelse af erindringsgudstjenesten går frivillige rundt i kirken og uddeler kransekage, Baileys og kirsebærvin. Plejehjemsbeboerne kan låne et hæklet tæppe til at have over sig i kirken, og sidste gang fik de tæppet foræret. Det bragte glæde. Tæpperne er hæklet af de kvinder, som hver 14. dag mødes for at strikke blandt andet dåbsklude.

Anne Marie Krogh og de to øvrige præster i præsteteamet holder også traditionelle plejehjemsgudstjenester på Kongshøjcentret hver tredje uge, men at invitere plejehjemsbeboerne ind i kirkerummet er ifølge præsten noget helt andet. 

”Salmerne taler stærkere i kirkerummet. Rummet kalder minder frem og giver ro, og plejehjemsbeboerne flyder helt hen i orgelmusikken og de smukke klavertoner. Det er simpelthen en kæmpegave at give dem. Denne enkle form for gudstjeneste med megen musik skaber en øget livsglæde og en positiv stemning i nuet for de gamle. Der er glæde, kontakt og nærvær. Kirken må være der for alle aldre. De takker meget, når vi siger farvel til dem, slutter sognepræst Anne Marie Krogh.