Paulus' Første og Andet Brev til Korintherne

Forlaget Eksistensen har med serien ”Bibelen læst af…” sat sig for at lade forskellige teologiske stemmer tage et helt bibelskrift under behandling. Det er et ambitiøst projekt, der kan åbne for nye perspektiver af ellers velkendte ord. I den nyeste udgivelse står lektor ved FUV, Lena Kjems, over for den krævende opgave at udlægge Paulus’ Første og Andet Brev til Korintherne. Det er en vanskelig opgave, men hun slipper den ikke, før brevenes dagsorden er blevet til nutidig forkyndelse.

Størst er kærligheden

Hun begynder med Kærlighedens Højsang 1. Kor 13 og tesen, at kærligheden er centrum for de to breve. Det er godt set, for 1. Kor 13 handler om livet med og uden kærlighed. I 1. Kor 13,1 beskrives livet uden kærlighed, og derefter kommer det vi har ventet på: Kærlighedens Højsang 1. Kor 13, 4, men til mange brudepars skuffelse fremføres det, at Kristus er den fuldendte kærlighed, der tror alt, håber alt, udholder alt for os. Det er den kærlighed, der ofrer sig selv og som forfatteren omtaler som korsformet. Inden lutheraneren bliver alt for glad over, at vi slipper for at tro og håbe alt, så viser hun, at vores kærlighed sagtens kan få korsform. Et af eksemplerne hun bringer er, når en mand besøger sin demente kone og derved ofrer noget af sig selv. Bogen nøjes dog ikke med at dvæle ved kærligheden. Kjems fører os også ind i de kontroversielle dele af brevene: Paulus’ kvindesyn, hans forhold til homoseksualitet og spørgsmålet om den dobbelte udgang. De to første skal du selv have lov at læse, men til den sidste peger hun på, at Paulus egentlig er inkonsekvent når han både taler om dobbelt udgang og at Gud skal blive alt i alle - tag den Paulus!

Rod i rå mængder

Brevenes anledning er egentlig, at menigheden i Korinth har problemer med at praktisere den korsformede kærlighed og er fuld af strid. Kjems kalder det for “rod i rå mængder” og laver et helt lastekatalog: Fire fraktioner: Dårligt arbejdsmiljø, egoisme, etisk slingrekurs og lidt for meget flirt med eksotisk spiritualitet. Som læser tænker man, minder det ikke skræmmende meget om problemer, vi kender i dag? Paulus´ opgave er at samle menigheden til enhed, og Kjems viser, hvordan hans formaninger om, at give afkald for fællesskabets skyld stadig har sprængkraft. Stilen er jordnær og levende. Kjems udlægger Paulus med billeder, der får læseren til at spærre øjnene op som: ”Paulus vil hellere, at vi “spiser lorten selv” end smører den ud i hovedet på en bror”. Andre steder kobles hverdagen direkte til brevene, som når måltidsfællesskabet begynder hjemme ved familiens middagsbord, hvor børnene har gæster med, og menuen ender med falafler, fordi de aldrig har fornærmet nogen. Pointen er altid den samme, fællesskabet går forud for vores egne præferencer. Princippet finder Kjems også skal gælde ved altergangen, hvor præsten ikke skal gå rundt både med vin og saft. Her mener hun, at den svage skal tilgodeses og vi alle bør vælge saft, selvom hun medgiver, at hun stadig mangler at smage én, der er god.

Nådegaver, gudstjeneste og opstandelse

Når det kommer til gudstjenesten, løber der også en liturgisk rød tråd fra dengang og nu. Menigheden skal trøstes, formanes og opbygges i gudstjenesten, og kærligheden er også fortegn for gudstjenesten. Hun tager også spørgsmålet om opstandelse op, der siden 1953, har været lidt af en elefant i rummet. Hun turnerer den ved at give os tre nutidige bud hos menigheden og konkluderer, at den folkekirkegænger, der siger hun overlader sin kære i Guds hånd, nærmer sig mest, hvad Paulus siger i 1 Kor 15. Forfatteren har blik for, at Paulus ikke selv formåede, at leve op til sit eget kærlighedsideal. For bogen tegner et billede af Paulus som et sammensat menneske, fuld af åndelige indsigter, men også præget af pralerier og en torn i kødet. Og hun skriver ærligt til læseren, hvor mange gange glemmer man ikke selv mellem år og dag, at gerningsretfærdigheden er afskaffet.

Slutning

Til sidst samler Kjems trådene og konkluderer, at når kærligheden er størst af alt, er det ikke som en indholdstom floskel, men fordi Guds kærlighedshistorie får sin afgørende twist på Golgata, hvor Gud forsoner verden med sig selv. Som læser opdager man, at hendes udlægninger ikke blot er refleksioner på afstand, men forkyndelse, der rammer, så vi genkender vores egne hverdag og spejler vores liv i Paulus’ ord. Enhver kan skrive en prædiken, men forkyndelsen lykkes først, når tilhørerne tager det, de har hørt, med sig hjem og citerer det videre til dem, de møder i løbet af ugen. Jeg ved, at jeg selv kommer til at citere en del fra denne udlægning og jeg tror, du vil gøre det samme. For med Paulus’ breve læst af Lena Kjems er Paulus gjort klar til hverdagsbrug.