Hør også "Prædiken på vej" som podcast herunder:
5. søndag efter trinitatis 2025
Af: Torkil Jensen, sognepræst Vester Aaby-Aastrup
1. Hvad snubler du over ved første gennemlæsning?
I 2001, få uger før jeg forlod Humble for at blive præst i Vester Aaby, var der radiotransmission på denne søndag. Sjældent har jeg før eller siden undersøgt teksterne så grundigt.
Og i hvert fald den ene salme giver jo sig selv: DDS 147 med Carl Nielsens vidunderlige melodi. En salme, der til gengæld er svært at bruge andre søndage.
Men hvad snubler jeg over?
Det mest oplagte er vel, at teksten er en underberetning. Som opvokset i nærheden af Lundeborg, mens der stadig var mange fiskere ved jeg, at dem skal man være varsom med at ville lære noget. Jeg har derfor altid haft let ved at sætte billede på Simons bøjede ryg og irritation.
Men som følge deraf også samtidig billedet på, hvor stor Ordets autoritet i virkeligheden er, når han siger ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud” Jeg kender ikke et menneskeligt ord, der kunne have overbevist Simon.
2. Er der tematiske tråde mellem teksterne (GT, epistel/lektie, evangelium)?
Guds overbevisning går igen i alle tre tekster. GT-teksten om profeten Esajas’ kaldelse har en direkte tråd til Simon ved søbredden; Ordet har i Jesus Kristus afløst serafernes brændemærke, men virkningen er den samme: Send mig! Og ordene fra 1. Peters brev om ikke at gengælde ondt med ondt fordi vi er kaldede til at arve velsignelse går også ind i tråden. Jeg vælger til gudstjenesten kun at læse ordene før klammen; jeg synes, de står stærkere uden lastekataloget.
3. Hvilken kontekst er evangeliet skrevet i (historisk/fortællermæssigt)?
En af de kommentarer til Lukasevangeliet som jeg stadig har stående på reolen fra min studietid er C.F. Evans ”Saint Luke”
Evans lægger vægt på, at evangelieteksten til 5. søndag efter Trinitatis er lukansk særstof og tjener det formål at fremhæve ikke mindst Simon (Peters) særstatus. Simon kender Jesus i forvejen, om end han træder lidt abrupt ind i kapitel 4 og helbreder Simons svigermor (hvorefter hun rejser sig og varter dem op – det var en anden tid!) Så Simon kender til de kræfter Jesus repræsenterer, men først her i kapitel 5 åbenbares det for Simon, hvad Jesus skal bruge ham til: At være menneskefisker.
4. Hvad siger evangelieteksten, som man ikke kan sige sig selv?
Jeg synes, det kan siges relativt kort: Evangelieteksten siger os for det første, at Guds ord har magt både over fiskene i Genesareth Sø og over fiskerne ved søbredden.
Og så siger den til os, at alle kan bruges som Guds redskaber. Selv der jo er delte meninger om, at Peters efterfølger sidder i Rom i dag, så hævder denne dog, at linjen kan følges tilbage til en fisker ved søbredden. Et dødeligt menneske - med temperament, men også med autoritetstro.
5. Hvad kommer det mig/os ved?
Mon ikke, vi alle har prøvet at stå og føle os uformående over for situationer i vores eget eller andres liv. Så er det godt i dagens evangelium at høre, at vi kan gå ud til vores gerning på Guds ord. Vi får måske ikke altid garnene fyldte, men vi får lov til at være redskaber for Guds kærlighed. Og det er i grunden slet ikke så lidt!
9. søndag efter trinitatis 2025
Af: Karen Blauenfeldt Dam, Ringe Sogn
1. Hvad snubler du over ved første gennemlæsning?
At ”Herren roste den uærlige forvalter”!
Umiddelbart forventer de fleste vel en lignelse med et klart moralsk sigte, der skal tale til samvittigheden i os, og ikke som lignelsen her sætte spot på (og endda) rose vores instinktive lyst til at snyde, og endda for andres midler
2. Er der tematiske tråde mellem teksterne (GT, epistel/lektie, evangelium)?
Synd og uærlighed tematiseres. Ordsprogenes Bog opfordrer til at handle retfærdigt og efter Herrens vilje, Johannes-brevet gør opmærksom på at synden lever i os alle, men at Kristus tog den på sig som et sonoffer, og evangeliet opfordrer så til……at vi skal skaffe os venner ved hjælp af uærlig mammon.
Eller, gør os opmærksom på: at det mål vi måler med, med det skal vi selv tilmåles.
3. Hvilken kontekst er evangeliet skrevet i (historisk/fortællermæssigt)?
Lukas er generelt optaget af forholdet mellem rig og fattig og lignelsen om den utro godsforvalter ligger da også lige midt imellem lignelsen om den fortabte søn (der også ødslede rigdom bort, men blev taget til nåde) og lignelsen om den rige mand og Lazarus (hvor Lazarus absolut IKKE ødslede sin rigdom bort, og derfor heller ikke blev taget til nåde)
Lukas 16,14: ”Alt det hørte de pengeglade farisæere…….’”
4. Hvad siger evangelieteksten, som man ikke kan sige sig selv?
At penge/værdier ikke er så interessante i sig selv, men kun som muligheden for os til at være enten nærige eller ødsle og satse på barmhjertigheden og tilgivelsen. Godsforvalteren roses fordi han handlede kærligt og ødselt – en slags modbillede på lignelsen om den gældbundne tjener, der netop kun gav nærighed videre, efter selv endda lige at have modtaget stor barmhjertighed.
Altså: synd tappert! Og stol på nåden, for nåden er altid større end vi forestiller os.
5. Hvad kommer det mig/os ved?
Lignelsen om den utro godsforvalter giver livsmod! Tilgiver Gud virkelig en så uærlig godsforvalter, så går det nok også an med mig og mit liv, for jeg snyder jo kun en lille-bitte-lille smule i skat…..og måske lidt med kørselsregnskabet…….og tidsregistreringen, men det er bare for at ingen skal opdage hvor doven jeg i virkeligheden er……
En advokat var død og stod nu ved perleporten og brokkede sig til Skt. Peter. Han syntes døden var kommet lige tidligt nok. ”Men du blev da hele 103 år”, indvendte Skt. Peter, ”Hvad!?”, sagde manden ” jeg er kun 64!”, hvortil Skt. Peter bladrer i sine papirer og sige ”det må du virkelig undskylde – vi har lavet opgørelsen efter dine timesedler……”
Nej, så smålig ville Skt. Peter aldrig være!