Anders Finn Aastrup

Hvad lavede du før du blev ansat i stillingen?

Før jeg blev ansat i den nyoprettede stilling, har jeg virket som sognepræst ved Vor Frue kirke, Svendborg.

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Da jeg i sin tid var elev på Askov Højskole, blev min lyst til at arbejde med teologien for alvor vakt af flere kompetente undervisere.

I mit tilfælde vil jeg ikke tøve med at kalde min vej ind i teologien og siden arbejdet som præst for et kald – det er også det kald, jeg nu forsøger at følge.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg ser først og fremmest frem til at varetage den opgave, jeg allerede har haft som vikar ved Ringe fængsel, nemlig samtaler med de indsatte, som sidder i en umiddelbart håbløs situation.

Her er det mit håb, at jeg som forkynder af det kristne budskab kan give de indsatte en (fornyet) tro på livet og ikke mindst på, at Jesus har løskøbt dem ved sit stedfortrædende offer.

Sjælesorgen og diakonien gennem de mange samtaler er en stor del af hverdagen for en fængselspræst, og derfor er det også godgørende, at jeg kan have et ben udenfor murene som sognepræst v. Ringe kirke.

Hvad er du særligt optaget af lige nu?

Jeg er i sagens natur meget optaget af samtalen og mødet med det andet menneske – og det at være medvandrer i den andens liv.

Hvad mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirken har mange opgaver, først og fremmest at møde de mennesker, som kommer, med den alvor som de efterspørger, heriblandt sjælesorgen. Men også som varetager af forkyndelsen ved søndagens gudstjenester, som flere mennesker i disse år forsøger at finde sjælefred ved.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Jeg håber, de vil beskrive mig som rolig og tillidsskabende med et ikke uvæsentligt strejf af humoristisk sans.