Andreas Ole Nielsen

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Siden jeg blev ordineret, har jeg vikarieret i forskellige kirker for at danne mig et indtryk af sognetypers særtræk og blive klogere på mine egne kompetencer og ønsker.

2. Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Præsteembedet er en sprække i samfundet. Når du er på arbejde, er det ofte med mennesker, som har fri; de er trådt ud af deres hverdag for at komme i kirken eller for at mødes med dig. Det er svært at afgøre, hvad det er for et sted, man mødes, men det er sikkert, at her findes etiske potentialer og frie refleksive positioner, som ellers ikke er tilgængelige.

3. Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg kan lide at tænke på tjenester, men også handlinger, som kompositioner, der involverer flere registre, og holder af at arbejde mod en flerstemmighed, som er vanskelig at hierarkisere. Hvis jeg giver mig selv lov, kan jeg bruge uforholdsmæssig lang tid på at flytte rundt på detaljer. Jeg glæder mig til at blive bedre, fordi jeg tror, det har afgørende betydning for, hvad det er muligt at formidle teologisk.

4. Hvad er du særlig optaget af lige nu?

Som præst får man tilbudt en bred horisont at svømme mod. Det er godt. Hvis jeg alligevel skal nævne noget, er jeg optaget af kirkens og teologiens forbindelse til samfundets mest udsatte mennesker.

5. Hvad, mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Jeg tror ikke, folkekirken har en opgave; det ville være at formålsbestemme den, og det mener jeg ikke, man kan. For mig formulerer kirken et modsprog til sådan et spørgsmål. Måske skal vi blive bedre til at bringe det i spil.

6. Hvordan vil andre beskrive dig?

Det vil jeg lade dem om at gøre.