Gina Maria Vium Evers

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Jeg har været AC-fuldmægtig i Grønlands stift, Værnspræst af reserven for Arktisk Kommando, samt underviser på teologiuddannelsen på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Før det, var jeg ansat i Ejsing med bistand til Vinderup og Sahl. Jeg har også været præst for de dansksprogede, samt kirkebogsførende i Ilulissat, Nordgrønland og dækkede hele Nordgrønland, med danske gudstjenester og kirkelige handlinger, ved behov. Min første præstestilling var i Farstrup, Lundby og St. Ajstrup.

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Da jeg er vokset op i en familie, hvor kristendommen ikke fyldte så meget, og hvor jeg ofte som barn havde spørgsmål om tro og aldrig fik svar, blev jeg fascineret over andre mennesker, jeg mødte på min vej og deres kampgejst, når det gjaldt alt det med troen. Jeg tror, denne længsel efter at få et svar eller bare en god dialog om tro og eksistens manglede i min opvækst. Dialogen fandt jeg på det teologisk fakultet på Aarhus Universitet. Min plan dengang på Universitetet var, at jeg ikke skulle være præst, men tog dog alligevel på pastoralseminariet, hvor jeg, i min første praktik, blev blæst bagover med, hvor spændende og fantastik givende livet som præst er. Derfor har jeg blandt andet, i min tid som gæsteunderviser på Universitetet i Grønland, undervist i faget Praktisk Teologi.

Hvilke opgaver glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig til at være præst for alle i sognene – ikke kun dem, der er vant til at gå i kirke om søndagen, men også dem, hvor de ikke er så kirkevante – som jeg selv var engang. Derudover glæder jeg mig til, i samarbejde med menighedsrådet, at se på, hvordan vi kan være kirke i sommerlandet, så vi kan favne både de lokale og dem der kommer til Langeland på ferie.

Hvad er du særligt optaget af nu?

Pt. arbejder jeg rigtig meget med sagsbehandling og lovstof. Så jeg glæder mig meget til igen at skulle ud og være præst, så jeg kan formidle det kristen budskab for folk i alle aldre.

Hvad mener du er Folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At vi kan formidle den evangelisk-lutherske kristendom og Bibelen på et nutidigt og forståeligt sprog. Det er jo godt at være medlem af Folkekirken, men hvorfor er vi det egentligt? Jeg har mødt en del, der får deres barn døbt, fordi det er tradition, hvilket er en dejlig ting. Traditioner er en god ting, men det er også vigtigt at folkekirken husker på, at få formidlet ud til menigheden, hvorfor vi døber deres børn. Er forældrene klædt godt på, bliver børnene det også. Arbejdet med børn er i den grad en vigtig opgave, som heller ikke skal tages let på, for børnene er vores fremtid. 

Hvordan vil andre beskrive dig?

Jeg tror måske, at andre vil mene, at jeg er favnende, lyttende, nærværende, humoristisk (på grænsen til far humor – hvis I spørger mine børn), analytisk og reflekterende.  En af mine kollegaer har beskrevet mig som arbejdshest, da jeg ikke stopper med mit arbejde, førend jeg er tilfreds med det, som jeg skal levere, heller ikke selvom det er under tidspres. Jeg brænder for mit arbejde, men formår alligevel at balancere arbejdsliv og privatliv. Der skal nemlig også være plads til hygge med min dejlige familie.    

Det job jeg kommer fra i Grønland, kræver disse egenskaber. Det vil også være svært at leve som udenlandsdansker, hvis man ikke er open minded og kan se muligheder frem for forhindringer.