Lotte Boas

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Jeg har været præst i Fredens kirke, Svendborg i 10 år med 15 procent af min stilling på Thurø. Før det var jeg præst i Karup, Viborg stift i otte år. Jeg har også haft en lille afstikker til Odense, hvor jeg vikarierede som præst de første år, vi boede på Fyn.

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Det gjorde historien om Luther, der blev overrasket af et tordenvejr og bad: ”Gud, hvis du lader mig leve, vil jeg blive din tjener”. Når jeg sidenhen har læst den historie om Luther, har jeg ingen steder kunnet finde det ordvalg. Men jeg ved, at sådan fortalte vores kristendomslærer i 2. klasse historien om Luther. Det ved jeg, for en anden fra min klasse er også blevet præst, og med præcis samme begrundelse. Da hun fortalte sin historie med præcis de ord, blev jeg vildt overrasket!  Tænk at ord virker så stærkt. Hanne Lukas lever ikke længere. Men jeg ville ønske, hun vidste, at de Bibel- og kirkehistorier, hun fortalte os, fik betydning for vores livssyn og livsvalg. 

Hvilke opgaver glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg har altid holdt allermest af gudstjenesten. Både som præst og som kirkegænger. Søndag er ugens bedste dag.

Hvad er du særlig optaget af lige nu?

I min alder er man jo optaget af mange ting! Familie, gode venner, kunst, samfundsdebat, vores samtids teologiske samtale, min tilknytning til Forsvaret. Lige nu er jeg mest optaget af, at vi i Fredens kirke arbejder på at få en ny døbefont lavet af billedhugger Hein Heinsen. Men lige om lidt er jeg i Vor Frue, Gamtofte og Bågø kirker, og så vil livet og kirkerne her optage mig.

Hvad mener du er Folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Jeg mener, det er at fortælle, hvad kristendom er og hvorfor og hvordan det er vedrørende for os mennesker anno 2025.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Min nuværende formand har i sin afsked med mig skrevet, at jeg er sød og at jeg har mine meninger og bringer dem frem. Min ‘gamle’ formand i Karup skrev, at min “teologisk velfunderede viden formidler jeg på en let tilgængelig måde”. Det skudsmål er jeg faktisk stolt af. En sjælesorgskonfident sagde forleden, at jeg er fornuftig og “tak for at du passede på mig og på min historie”. Til samtalen bemærkede formanden i Assens, at jeg beskrev mig selv som indadvendt, mens andre kaldte mig udadvendt. Det er vist meget alment menneskeligt at veksle mellem det. Biskop Karsten Nissen skrev om mig, at jeg forener tradition og fornyelse. De ord er jeg også glad for. Jeg er så heldig at have nogle stærke, dybe venskaber. Jeg tror, de synes, jeg både er sjovt selskab og fornuftig (igen!).