Maria-Louize Bjarkam Helbo

1. Hvad lavede du før du blev ansat i stillingen?

Jeg har vikarieret lidt i stiftet siden min mand og jeg og vores to børn sidste år vendte hjem til Danmark efter mange års tjeneste ved de danske sømands- og udlandskirker. 
Oprindeligt er jeg ordineret her i stiftet tilbage i 2008 og har kun haft ansættelser i Fyns Stift og udlandet. Udover min teologiske baggrund har jeg også en kandidat i international virksomhedskommunikation, som jeg har vinklet i folkekirkeligt regi.  

2. Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Nu er det jo snart 20 år siden, jeg blev færdig som teolog, og jeg ved ikke, om det mest var Herrens uransaglige veje, der førte mig dertil dengang. Ikke desto mindre er jeg stadig glad for det valg. Og hvis man i Kierkegaardsk perspektiv vil reflektere lidt over det i dag, så har en underliggende faktor måske været mit eget behov for dagligt at blive mindet om Guds nåde og kærlighed i livets kompleksitet. Jeg forankrer mig i hvert fald meget i det løfte både i mit liv og i mit virke som præst.

3. Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig usigeligt til at skulle være ét fast og stabilt sted og lære de mennesker, der bærer kirken i Hjallese at kende. Både menigheden, ansatte, frivillige og menighedsråd. Og så glæder jeg mig altid til at forberede og fejre højmesse, da jeg holder meget af præstens kerneydelser. 

4. Hvad er du særligt optaget af lige nu?

Jeg er optaget af at komme i gang i mit nye embede og finde en hverdag med det. Og så håber jeg, at kunne være med til at sætte fokus på kirken og kristendommens fantastiske vitaminer til livet. Det er noget, jeg har været optaget af længe, og som er lidt nemmere at arbejde videre med nu, hvor vi bor i Danmark.

5. Hvad mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At få cementeret sin særstilling blandt alle dem, der søger efter “noget”. For vi ved jo, at det statistiske tal, modsat andre i vores regi, er eksplosivt stigende.

Kristendommen har verdens bedste budskab, der har noget at sige enhver, og som mange længes efter at høre og føle sig grebet af. Her skal vi som folkekirke være langt skarpere på kommunikationen af, hvad vi først og fremmest står for og kan tilbyde. Derudover mener jeg, at gudstjenesten er et fantastisk helle, hvor folk kan komme og tage imod uden, at de skal præstere noget. Kirken har i kraft af sit kristne budskab en enestående mulighed for at være et sted, hvor vi kan finde både ro, trøst, styrke og egentlig bare skal komme og tage imod, når Guds nåde drysses ud over os.