Sokna Yoeun

1. Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Inden jeg blev ansat som præst, læste jeg teologi på Københavns Universitet og afsluttede efterfølgende Pastoralseminariet. Før teologien havde jeg et noget andet arbejdsliv. Jeg arbejdede i omkring ti år som sushikok. Det er måske ikke den mest lige vej til præstegerningen, men jeg tror faktisk, at jeg tager meget med mig derfra. Jeg har altid arbejdet tæt sammen med mennesker, og jeg holder af det konkrete møde med andre. Nu er køkkenet bare blevet skiftet ud med kirken.

2. Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Det var ikke sådan, at jeg altid havde vidst, at jeg skulle være præst. Vejen dertil kom gradvist. Jeg begyndte at læse teologi i en periode af mit liv, hvor jeg selv var blevet optaget af de store spørgsmål om menneskelivet. Hvad gør vi med det, vi bærer med os fra eksempelvis vores forældres fortælling? Hvad stiller vi op med angst, sorg og skyld? Og hvor finder vi håb, når livet ikke bliver, som vi havde forestillet os? Undervejs gik det op for mig, at teologien ikke kun var noget, jeg gerne ville læse om. Jeg ville gerne bruge den i mødet med mennesker. Det var dér, tanken om at blive præst for alvor begyndte at tage form.

3. Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig først og fremmest til at lære menneskerne i Fraugde, Allerup og Davinde at kende. Jeg glæder mig selvfølgelig til gudstjenesterne og til at prædike, men præstegerningen foregår jo ikke kun om søndagen. Den foregår også ved køkkenbordet, på kirkegården, blandt konfirmanderne og i de samtaler, der opstår, når livet pludselig forandrer sig. Jeg glæder mig derfor til hele bredden i arbejdet og til med tiden at finde ud af, hvad jeg sammen med menighederne kan være med til at bygge videre på.

4. Hvad er du særlig optaget af lige nu?

Jeg er meget optaget af, hvordan kristendommen kan tale ind i et moderne menneskes liv uden at blive reduceret til hurtige og nemme svar. Teologisk har jeg især arbejdet med Søren Kierkegaard og hans forståelse af angst og fortvivlelse. Det har lært mig noget om, hvor sammensat et menneskeliv er. Lige nu er jeg nok især optaget af, hvordan den teologi bliver til præstegerning i praksis. Hvordan prædiker man evangeliet, så mennesker faktisk kan høre, at det angår deres eget liv?

5. Hvad, mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirkens vigtigste opgave er efter min mening stadig at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Men det skal ske ind i det liv, mennesker faktisk lever. Kirken skal være et sted, hvor der er plads til både tro og tvivl, glæde og sorg, håb og fortvivlelse. Et sted, hvor man ikke behøver at have styr på det hele, før man træder ind ad døren. Jeg tror, folkekirken har en særlig opgave i at skabe fællesskaber og være nærværende dér, hvor mennesker befinder sig, også for dem, der måske ikke selv tænker, at kirken er et naturligt sted for dem.

6. Hvordan vil andre beskrive dig?

Jeg tror, andre vil beskrive mig som et åbent og nysgerrigt menneske, der holder af mennesker og har let til humor. Jeg kan godt lide den gode samtale, og jeg er oprigtigt interesseret i, hvad andre mennesker tænker og bærer med sig. Samtidig er jeg nok også eftertænksom og kan bruge meget tid på at gruble over både mennesker, teologi og livet i almindelighed.

Hvad siger mine nærmeste om mig?

At jeg er vedholdende, meget engageret i det, jeg foretager mig, og sommetider tænker tingene igennem én gang mere end strengt nødvendigt. Men også at jeg har en stærk interesse for mennesker, især for dem, der let kan blive overset, og at jeg gerne vil være en præst, som mennesker oplever, at de faktisk kan komme til.