17. søndag efter Trinitatis 2023
Af: Sognepræst Torkil Jensen
1. Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?
Der er et sammenstød mellem de bonede gulve og det radikale budskab som Jesus bærer med sig. Det paradoksale er, at sammenstødet er etableret af farisæerne selv. En middagsinvitation til et måltid på en dag, hvor ortodokse jøder selv i dag ikke må åbne køleskabet uden at sikre sig, at pæren er skruet løs; der må ikke tændes lys på en sabbat.
2. Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?
Dagens tekst afsluttes ret tydeligt med ordene ”For enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes” Det kunne ligge lige til højrebenet at gå ud og opføre sig ydmygt, men det bliver meget let til en from gerning. I en tid, hvor der efterspørges retningslinjer, er det fristende at se det som en opfordring. Opgaven består imidlertid i at lade situationen styre ydmygheden i stedet for det fromme ønske om at blive ophøjet.
3. Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?
Derfor bliver det vigtigste budskab netop denne dag at sætte spotlyset på det i dagens tekst, der ikke ligner vores hverdag. Ikke ligner klargørelsen til en middag, hvor vi sætter alt ind på, at maden lykkes, stemningen er perfekt, og der ikke opstår pinlige situationer.
I dagens tekst opstår der mildt sagt en pinlig situation, set med værternes øjne, da manden med vand i kroppen pludselig står i stuen. Man kan overveje, om han i virkeligheden er indbudt som en del af forsøget på at sætte Jesus på prøve, og allerede dermed har et fællesskab med Jesus, eller han – også lige som Jesus – lader hånt om alle sabbatsreglerne og opsøger det sted, hvor han tror på, han kan blive rask til trods for alle overtrædelserne. Også set med de briller står Jesus og manden på samme side over for farisæerne. At optræde ydmygt er ikke altid at ”søge de ydmyge steder” Frelsen kan også komme os i møde på de bonede gulve. Bemærk i øvrigt, at farisæerne ikke sætter spørgsmålstegn ved, at Jesus kan helbrede den syge.
4. – og hvordan er det relevant for din menighed?
Der er mange af de kirkevante, der er lidt oppe i årene. De kan huske tidligere tider slagtegilder om efteråret, hvor alt det, der ikke kunne gemmes, skulle bruges. Der kunne godt gå lidt konkurrence og sammenligning i fremstillingen af de retter, der gik igen til disse gilder. Men det, der huskes er som regel ikke maden, men fællesskabet og alt det, der så at sige blev lagt til af sig selv. Uden hjælp fra dygtige hænder. Jesus giver i dagens tekst fællesskabets mulighed tilbage til et sygt menneske uden hjælp fra omgivelserne, der havde helt andre planer.
5. Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?
”Pinlig tavshed. Vi kender alle til at samtalen eller samtalerne ved bordet bliver afbrudt af det uventede. Det kunne være et velforsynet stegefad, der falder på gulvet – eller det kan være et sygt menneske, der pludselig står i stuen. Vi er nok mest vante til det første.”
Salmer: 392,601,260,292,731
18. søndag efter trinitatis 2023
af: Merete Juel Povlsen, Højby
1. Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?
Der er to overordnede temaer i evangelieteksten:
Jesus fremlægger først det dobbelte kærlighedsbud om, at du skal elske Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind – og samtidig skal du elske din næste som dig selv. Her kræves vi alt – med hud og hår, med alle vores tanker og handlinger.
Dernæst spørger Jesus farisæerne: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” og det starter en enetale fra Jesu side, hvor farisæerne bliver irettesat og kun får indført ét ord, nemlig ”Davids”.
Jesus peger derefter på, at Kristus er noget radikalt andet end blot Davids søn, og at han skaber tro, mod og håb i os, så vi netop kan udfylde kærlighedsbuddet.
2. Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?
Vi afkræves i dagens tekst det ultimative ”du skal…”: du skal elske Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og hele dit sind. Det skal ikke gøres halvhjertet og lunkent – men helhjertet og uforfærdet.
Dagens tekst er som en magiterning med Jesu ord om det dobbelte kærlighedsbud. Det umulige og samtidig så nådefulde budskab, at vi afkræves alt og samtidig gives alt. Det kan på den ene side afføde (gerningsretfærdige) ord om og krav til vores handlinger overfor næsten. På den anden side kan vi minde hinanden om, at rækkefølgen er omvendt: at Gud altid allerede har elsket os, og derfor kan vi give det videre, som vi allerede har fået. Flere steder i Biblen forklarer Jesus det med ordene: I skal elske hinanden, ligesom Gud har elsket jer!
3. Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag? – og hvordan er det relevant for din menighed?
Det paradoksale i at vi afkræves alt, at vi gives alt og en accept af, at det ikke betyder alting er nemt. Jesus fortæller os, at det største bud i livet er at elske og tilgive andre mennesker, fordi Gud elsker og tilgiver os. Dermed handler det grundlæggende om, at give videre, hvad vi selv har fået. Så enkelt kan det siges – og så svært er det at gøre. Hver eneste dag.
4. Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?
Kender I de der sweatshirts, hvor der står: Jeg er ikke ansvarlig for den gode stemning? Sådan én tænker jeg, at Jesus passende kunne have haft på denne dag, hvor han diskuterer med saddukæerne og farisæerne. Jesus var i hvert fald ikke en pleaser, og denne dag er han nærmere flabet, og der står direkte i teksten, at han lukker munden på saddukæerne. For dagens tekst rammer hårdt som stemningen omkring Jesus, da han udfordrer farisæerne med spørgsmålet: Hvad mener I om Kristus?
