Fortsæt til hovedindholdet
Homiletisk Netværk Fyn
Inspiration til prædikenen
Præst ved alter

Inspiration til prædikenen

3. søndag i fasten 2024

Læs teksten her

Af: Af Thomas Neergaard, Sct. Jørgens sogn, Svendborg.

1. Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?

Det overordnede tema er løgnen stillet over for sandheden og dermed djævelen sat over for Kristus. Dermed åbner sig mange undertemaer:

Vi bestemmer selv, hvad der er sandt: 
Der har aldrig i min levetid været fremsat så mange konspirationsteorier, som nu. Coronaepidemiens vaccineskeptikere og senest hele spørgsmålet om, at Trump fik ”stjålet valget” i 2020. Fælles for alle konspirationerne er, at selvom der ikke er skyggen af bevis, mener man, at man har ret til at mene det.

Det minder sjovt nok om sætningen, som skaren fyrer i hovedet på Jesus: ”Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?” Påstanden er usand, men de mener, de har ret til at sige det.

For det de skriftkloge dengang og Trump-tilhængerne nu til dags har tilfælles er, at de løfter deres fordomme og holdninger til sandheder. Måske fordi de ikke vil tabe ansigt eller måske fordi de ikke vil se sandheden i øjnene.

Sandhed er nødvendig.

Men sandheden kan man ikke vælge selv. Lyver man for andre, lyver man i sidste ende også for sig selv, og dermed sløres den virkelighed, vi lever i, og det går ud over sammenhængskraften og det fælles ståsted.
Vi ved jo godt, at løgnen ikke bliver til sandhed, bare fordi man gentager den. Jorden er flad, sagde man engang. De, der betvivlede det, blev slået ihjel. I dag siger vi, at jorden er rund, men jorden har ikke ændret form, fordi vi ændrede standpunkt. Den var rund hele tiden! Sandheden ændrer sig altså ikke, fordi vi kalder den for løgn!

Hvad er sandheden?

Umiddelbart er vi enige om, at der er sandheder, som ikke kan betvivles. Samfundets regler og vores etik og moral. Alligevel er det værd at huske, at det er mennesket, der har fremsat disse idealer som sande – og at de kan ændre sig.

En lærer på mit gymnasium sagde engang, at det eneste, der kunne bevises, var matematiske formler. Resten kunne kun sandsynliggøres, fordi de – som vi kender fra filosofien – kun kan erfares med vores sanser, og kan vi stole på dem? 
Det kan vi nok godt.

Men så er det jo lidt paradoksalt, at den sandhed, der tales om i dag, er sandheden om Gud – for ham kan vi jo netop ikke erfarer med vores sanser. 
Og så alligevel. For Kristus taler jo om sig selv, Og dermed handler teksten ikke så meget om, hvorvidt Gud eksisterer, men nærmere om, HVORDAN Gud er og skal forstås.

Sandheden søger ikke sit eget.

Og hvordan er Gud? Jo i dag lyder det, at Kristus siger sandheden og dermed er sandheden. Vel at mærke en sandhed, som forsamlingen ikke kan tolerere, fordi den ikke søger sit eget men tværtimod udfordrer deres verdenssyn.
Men Jesus søger ikke sit eget – så havde han nok undladt konflikten og han var aldrig draget til Jerusalems kors og død. 
Sandheden er ilde hørt, men den er også nødvendig. Om det handler om valgsvindel, krigsforbrydelser, utroskab, sygdom eller familiehemmeligheder, skaber det mistillid, vrede og uoverensstemmelser, når man insisterer på at holde sandheden skjult. 
Dem der lever på en løgn, kan ikke leve frit. Sandhed gør tit ondt, fordi den afslører os som uærlige, svigtende eller fejlende mennesker. Men sandheden skal frem, hvis tilgivelse og forsoning skal være mulig. 

Sandheden er et menneske.

Endeligt siger evangeliet os, at sandheden ikke findes i at have en bestemt mening eller holdning. Sandheden er Jesus Kristus. 
Her kan man selvfølgelig indvende, at de jødiske skriftlærde til sidst fik ret: Jesus var blot en forstyrret person, som var fuld af løgn og bedrag, der døde afmægtig på et kors. Men dermed mangler man det, som fastetiden bygger op til: Påsken.

For påsken siger to ting om vores liv, som begge er sande: 
1) Ligesom Jesus led og døde Langfredag, er det sandheden om os, at vi også i vores liv skal gennemleve lidelser, modgang og tab og til sidst skal dø. 
Men det er også sandheden, at Kristus delte smerten og døden med hele menneskeheden. 
2) Derfor er det også sandt, at lidelse, mørke, håbløshed og død ikke er det sidste, der er at sige om os. Jesus sætter livet ind på dødens plads. Han sætter tro, håb og kærlighed ind der, hvor lidelsen og modgangen råder. 
Altså siges det, at Jesus fra Nazareth døde både for os og med os, og dermed er sandheden, at døden ikke det sidste, der at sige om os. 
   Det er vel det, der menes med den sidste replik: ”Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden”. Det lyder for godt til at være sandt. Men det er faktisk for godt til at være løgn.


2. Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?

Ja. Og det er faktisk afgørende at formidle netop med denne tekst og dens virkningshistorie. 
Jesus giver en ordentlig bredside til de forsamlede jøder og siger, at de ”har djævelen til far”, fordi de ikke forstår, hvem han er. Både Luther og nazisterne har været flittige brugere af dette skriftsted, når de skulle underbygge deres antisemitisme. 
Men her er det oplagt at minde menigheden om, at Jesus aldrig kun taler om de andre. Der tales også til os. 
Og lever du egentlig i sandheden eller lever du på en løgn? Ved du, hvem Kristus er? Er vi bedre end den forsamling, Jesus taler til?

Derfor lyder det, at DU skal leve i sandhed. (ikke kun jøderne) 
Hvordan man så gør det, er jo det store spørgsmål. Måske man kan se på Jesu ord i evangeliet, hvor han siger, at jøderne vanærer ham, men han selv ærer sin fader. At ære sandheden er vel at tale livet, tilgivelsen og kærligheden op. At leve i løgnen er det modsatte.

 

3. Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?

At vælger man at leve på en løgn, lyver man ikke blot for andre. Man lyver også for sig selv.

4. – og hvordan er det relevant for din menighed?

Sandheden er truet som aldrig før. Én ting er konspirationsteorier og fake news, men noget andet er kunstig intelligens, der kan manipulere billeder og lyd, så vi ikke aner, om det vi præsenteres for er ægte. Så temaet er relevant.

Derudover tales der meget om, at man skal finde sig selv – underforstået, finde ud af, hvad meningen med ens liv er, og dermed hvad sandheden er i mit liv. 
  Her lyder det meget klart, at sandheden ikke findes i dig selv men ved at følge Kristus. Det lyder lige lovlig fromt, men den er jo god nok: Hvis man ligesom Kristus tør se sandheden i øjnene – at livet består af lidelse, modgang og død – men man samtidig tror, at tilgivelsen er stærkere end hadet og kærligheden stærkere end døden, så er tilværelsen nemmere at være i.

5. Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?

Er det okay at lyve? 
Sådan spurgte jeg mine konfirmander for et par uger siden. Vi talte om de 10 bud, og vi var kommet til buddet om, at man ikke må vidne falsk om sin næste – du må ikke lyve og tale usandt om andre – eller til andre…

Konfirmanderne mente, at det var svært – ja snart sagt umuligt – ikke at lyve bare engang imellem… Og når det kom til stykket, kunne de heller ikke se, at der var noget galt med at fyre en lille hvid løgn af engang imellem. Underforstået: Løgnen er ok. Ja, den kan ligefrem være nødvendig. Det kan være lettere, mindre kompromitterende og bedre for alle parter, at stikke en løgn end at sige sandheden…  Og der ligner vi jo alle sammen konfirmanderne! 
Men der det sandt, at løgnen kan være god?

Skal lægen lyve overfor patienten, når alle blodprøver siger cancer? 
  Skal man undlade at fortælle om sit sidespring, så konen ikke bliver tosset? 
Skal man leve i sandheden eller leve på en løgn?

OSV…

Midfaste søndag 2024

Læs teksten her

Af: Kristina Løvenstrøm, Vindinge sogn

1.      Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?

Jeg lægger mærke til et bedrag – at se noget andet end det, som er værd at se. Mennesker leder efter Jesus, og han svarer dem, at de leder efter ham af grunde, de ikke selv har set. At bedrage sig selv ved at lede efter det, man TROR er det gode, kunne være et tema i min prædiken.

2.      Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?

Det kan jeg ikke se, at der gør. Jeg opfatter ikke Jesu ord som en bebrejdelse. At vi leder efter det, vi tror er godt, det er jo bare menneskeligt. Jesus gør os opmærksom på, at han på en måde giver i pose og sæk. Det hænger bare sjældent sammen med det, vi selv tror/kan regne os frem til. Derfor skal vi nogle gange kigge andre steder hen end det tilsyneladende (menneskeligt set) mest logiske sted. Jesus opfordrer os til at arbejde på det gode. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan man kan arbejde på det gode … uden egentlig at arbejde (tro er – set med mine øjne – ikke arbejde/noget, man kan arbejde sig frem til. Det dumper ned fra himlen, siger Jesus (om vi vil det eller ej). Mere befriende bliver tro vist ikke).

3.      Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?

Svært at sige – Helligånden kommer sjældent på bestilling, så jeg forsøger bare at følge med. Skulle jeg skrive en prædiken nu og her, ville jeg gribe fat i det ’lette’ ved troen: At vi dybest set ikke kan arbejde os til tro – men bestemt kan være opmærksomme på det, der er omkring os. Det, der ’falder ned’ fra himlen. Det kræver muligvis ’øjne’, der ikke kun sidder i hovedet – men også i hjertet. Måske ligefrem i sanserne.

4.      – og hvordan er det relevant for din menighed?

Det altid så eventyrlige spørgsmål ved disse vejledninger. Jeg bliver nødt til at stille et modspørgsmål: Hvordan kan det ikke være relevant for menigheden, ja, for alle mennesker – at se efter dét, du ikke arbejder for, men får givet og kan tage imod? Vi kæmper og kæmper og kæmper – hele tiden. Vi stresser med kalender, med børn, med arbejde, med venner, med livet. NOGET behøver vi ikke kæmpe for (på samme måde i hvert fald) – og når først vi får øje på dette noget, er vi allerede en lille smule mere fri. Ikke?

5.      Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?

I dag er det midfaste. Vi befinder os midt i noget (midt i fasten). Og nogle gange, når man står midt i noget og er så godt i gang, at man næsten glemmer, hvor man er, kan det være godt at stoppe op et øjeblik.