Homiletisk Netværk Fyn
Inspiration til prædikenen
Præst ved alter

Inspiration til prædikenen

6. Søndag efter påske

Læs teksten her

Hvad snubler du over ved første gennemlæsning?

Jeg ved ikke, om man ligefrem snubler, men der er i alt fald ikke nogen tvivl om, hvorfor teksten er placeret hvor den er. Opstandelsen og frelsen skal hamres fast her i slutningen af påsketiden, og det bliver den så sandelig også. Gennem opstandelsen er mennesker bundet til Gud igennem kærligheden.

Måske snubler jeg mest af alt over, hvor næsten banalt budskabet denne søndag er, uden at det på nogen måde går ud over dets evige aktualitet og relevans.

Hvad siger teksten, som man ikke kan sige sig selv?

Teksten minder os om, at båndet mellem Gud og mennesker er kærlighed. Det er der måske ikke så meget overraskende i, men særligt Paulus’ tekst slår fast, at denne kærlighed ikke kan brydes af nogen. Det tror jeg mange i menigheden har et behov for at blive mindet om. For uanset, hvor meget man prædiker det, så bliver selv de bedste af os ramt af en skyld eller en skam, som gør, at vi i værste fald føler, at det bånd er brudt. At man på en eller anden måde, har mistet den kærlighed, som Gud viser os. Det er voldsomt banalt fra et teologisk perspektiv, men det er samtidig et meget reelt problem hos nogle medlemmer af menigheden, og dem skylder vi at give denne forsikring igen og igen, uanset, hvor banal den måske kan synes, fordi den samtidig er så utrolig vigtigt for dem, der af skyld eller skam er forhindret i at få øje på den selv.

Hvad kommer det mig/ os ved?

Det er helt grundlæggende kristen teologi der er på spil i teksten. I bund og grund er det en udlægning af opstandelsesteologi, igen, igen. Det er jo, trods vi er 6 uger henne, stadig påsken der er i fokus. Og således kommer teksten os ikke så meget nyt ved og bringer ikke de store overraskelser. Men budskabet om, at vi er bundet til Gud i kærlighed, er stadig noget af det allervigtigste der kan forkyndes fra en prædikestol, så det behøver heller ikke være hverken nyt eller overraskende. Den kærlighed der binder os til Gud, kan ingen bryde. Ingen kan trække dig ud i et mørke, hvor Gud ikke kan se dig, heller ikke selvom du føler, at han ikke kan se dig. Det er såre simpelt og evigt relevant, fordi der altid er nogen, der har brug for at høre det og lige præcis på denne søndag, der behøver man ikke fortælle så meget andet.