Sidste søndag i kirkeåret 2024
Af Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH
Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?
I Mikateksten ser jeg et stærkt håbstema trods det store arbejde der skal gøres: Sværd og spyd skal smedes om, ligesom vi skal smedes om, men trøsten er, at Herren vil vise os sine veje.
Paulus minder os om vores ansvar. Det er vigtigt at reflektere over hvad vi står i. Hvilken retning følger du? Har du taget lemmingkasketten på – eller træffer du et bevidst valg i de ting du gør?
Mathæus tema handler om menneskets sårbarhed. At evangeliet er for alle som anerkender sin egen svaghed, manglende evner og afmagt, har indset sin egen begrænsning i alt det jeg ikke selv er herre over og ikke kan ændre på. Kunsten/evnen til at høre Jesu trøstende ord kan være forbundet med en lang, men livs-udvidende rejse.
Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?
I evangelieteksten ligger der er et: Du skal ikke bære dit liv alene, du skal vide, at du er et elsket menneske. Gør det du magter og overlad så resten til Gud.
Vi bilder os ind at vi er i kontrol over vores eget liv. At vi magter mere end vi kan. Vi planlægger aktiviteter i ugedagene der kommer, den næste friweekend, fødselsdage og ferier. Når så vi rammes af modgang og vi ikke kan overskue tingene længere, bebrejder vi os selv og vi skammer os. Vi er ikke gode til at operere med vores egne begrænsninger, det er sjovere og sejere når vi kan vise styrke og overskud.
Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?
Det vigtigste budskab denne dag er, at vi er sårbare mennesker der kan rammes af al mulig modgang uden at det er nogens skyld. Men at vores sårbarhed er et fælles vilkår for alle mennesker. Vi kan dø af alt muligt. Ulykker, sygdomme og sorg rammer mennesker i flæng. Når ulykker og sygdomme rammer os, så er det ingen skam. Jo bedre vi er til at dele dét vilkår, jo mindre ensomme bliver vi.
– og hvordan er det relevant for din menighed?
Det er relevant for min menighed at høre trøsten i: At vi ikke er alene når vi bliver kastet ud i en eksistentiel krise. Gud passer på os i liv og død. Vi kommer alle ud for kriser. Kriser åbner for en sårbarhed vi allerede besidder, men som nu gør os klogere på hvad meningen med mit liv er.
Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?
Første sætning kunne lyde:
Rembrandt malede i 1633 ”Stormen på Galilæas hav” som viser hvordan et skib kæmper op imod stormen, mens det bliver kastet hid og did af de store bølger, sejlene er revet itu, og bølger slår ind over stævnen. I højre hjørne af maleriet ser man Rembrandt selv sammen med Jesus i skibet, mens de forsøger at redde livet for de 13 mænd ombord.
Maleriet billedliggør, et sted man ikke ønsker at opholde sig frivilligt. Et sted, hvor man ikke kan kæmpe imod krisens stærke kræfter, som bølgetoppe der skaber følelsesmæssig storm og uro inde i os. Men ligesom skibet, må vi lade os føre afsted, mens vi navigerer i stormen ved vores måde at forholde os til krisen på.
Når bølgerne bliver for høje og turbulente, kan de bringe skibet i fare. Det, vi selv kan gøre, er at acceptere bølgernes uro, fordi vi ikke kan gøre noget ved selve stormen. Til gengæld kan vi forsøge at navigere skibet ved at kontrollere sejlene.
Vi kan f.eks. sænke sejlene så skibet holder sig flydende for at overleve. Andre dage er havet mere roligt, og skibet er i stand til at bevæge sig fremad med højere hastighed.
I Lukas` fortælling om ”Stormen på søen” vækker disciplene Jesus, der var faldet i søvn og kalder: »Mester, Mester! Vi går under!« Jesus rejser sig og truer af stormen og bølgerne; så de lægger sig, og der bliver blikstille. Men han siger til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede spørger de hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?«
På samme måde spørger vi os selv: Hvor kan jeg finde hvile? Hvad er meningen med min indre storm? Hvorfor rammes jeg? Hvem har jeg, som kan hjælpe mig i mit liv?