Fortsæt til hovedindholdet
Homiletisk Netværk Fyn
Inspiration til prædikenen
Præst ved alter

Inspiration til prædikenen




Trinitatissøndag 2024

Læs teksten her

Af: Torkil Jensen. Vester Aaby-Aastrup

1 Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?

Det er jo nok en af de mest kendte tekster, der er prædikentekst Trinitatissøndag  i lige år. Så det vigtigste tema er naturligvis dåben. Teksten kaldes foruden for dåbsbefalingen også for missionsbefalingen og hvis man har brug for at træde lidt uden for de alt for åbenlyse stier i teksten, kan man vælge at lægge fokus på dette ”Gå ud..”

Eller man kan gribe sætningen: ”men nogle tvivlede.”  Matthæus må have fundet denne tvivl i en ellers så afgørende situation så vigtig, at den skulle med, og det er for os, der læser teksten i dag et vindue ind i universet for almindelige mennesker. Måske kan selve befalingen læses som Jesu svar på denne tvivl. Det er almindelige mennesker med tro og tvivl, der bliver betroet denne vigtige opgave: At døbe og at gå ud.

2 Ligger der et ”du skal..” i evangelieteksten?- og hvordan lyder det i så fald på nudansk?

Der ligger i allerhøjeste grad et ”du skal” i evangelieteksten:  Gå ud, døb,lær dem! Hvordan det lyder på nudansk kan vel beskrives som alt det, kirken gør i nutid. Et gammelt højskoleudtryk lyder, at det, man siger og gør, skal have ”remtræk til virkeligheden”.  Her kan man måske vende det om og sige, at alt det vi foretager os i kirke og sognegård og så videre helst skal være drevet af det remtræk, der hedder ”Gå ud, døb, lær dem!”

3 Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?

Trinitatis søndag, eller med det gamle udtryk ”Hellig Trefoldigheds Fest” er dagen, hvor treenigheden er samlet efter pinsen også er passeret. Nu går kirken i grønt sammen med sommeren og de mange søndage, der følger frem mod advent skal bringe det glædelige budskab ned i øjenhøjde og give kraft og håb til hverdagen. Trinitatistiden er blevet kaldt ”den festløse tid” men det behøver den slet ikke at være. ”Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest” synger vi med Johannes Johansen. Snart er det studentertid og snart Sankt Hans.

Gå ud!

4 – og hvordan er det relevant for din menighed?

Det giver næsten ingen mening at skrive, hvordan dåbsbefalingen er relevant for min menighed. ”Kun ved Badet og ved Bordet hører vi Guds ord til os” skriver Grundtvig. Alle i menigheden har begyndt livet med Gud med, at der var nogen, der gik hen for at få dem døbt. Måske i al hast i en stue, men som regel som en festdag for familien. Festen for at blive Guds barn og festen for at blive en del af Guds menighed.

Det er vist ret relevant.

5 Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?

I dag skal vi for første gang fejre kongens fødselsdag den 26. maj. Selv om Frederik bliver 56 år i dag er det nyt.

I forvejen er denne dag en festdag. Trinitatissøndag fejrer vi, at Jul, påske og pinse nu alle er en del af det indeværende kirkeår.


1. søndag efter trinitatis 2024

Læs teksten her

Af: Ina Balle Aagaard, OUH

Hvilke temaer ser du umiddelbart i teksten/teksterne?

Umiddelbart handler temaet i Prædikerens Bog om: At penge og rigdom er tomhed. Opsparet rigdom bliver til ulykke for den rige.

Paulus skriver, at de der vil være rige, henfalder til tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. Kærlighed til penge er roden til alt ondt. Drevet af den, er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.

Det som mennesket derimod skal stræbe efter er: Retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed.

Temaet i Lukasevangeliet handler om griskhed: At en mand har så meget korn, at hans største bekymring er hvor han skal gøre af det, så han bygger større lader. Dog skal han dø samme nat og han får derfor ingen glæde af det. Han samlede sig skatte, men var ikke rig hos Gud.

Ligger der et ”du skal…” i evangelieteksten? – og hvordan lyder det i så fald på nudansk?

I evangelieteksten ligger et ”Du skal” være på vagt over for al griskhed.

Pas på med, at du ikke bliver for fokuseret på hvad du skal eje.

Et menneskes liv handler ikke om hvad det ejer.

Griskhed eller grådighed (på latin: avaritia) er den last, man lider af, når man er grådig efter noget, evt. mad, penge eller magt udover det, man faktisk har behov for. Grådighed er en last, fordi den skader en selv og ens omgivelser.

Grådigheden er umættelig og kan derfor aldrig tilfredsstilles helt. Man er besat af at samle og eje. Det betyder mindre, hvad man ejer; men at man ejer det. Det er ikke kun glæden ved det erhvervede, men at det er mig, der har det; det er mit.

Når det regnes som en synd, er det, fordi egenskaben trækker os væk fra de andre og gør os "indkrogede i os selv", et udtryk, der stammer fra Martin Luther - incurvatus in se (= indkroget i sig selv) og man bliver dermed blind for andre.

Indenfor den katolske lære er grådighed en af de syv dødssynder. Thomas Aquinas mente, at grådighed er en synd direkte rettet mod ens næste, fordi den ene ikke kan have for meget, uden at en anden samtidig må undvære.

Hvad vælger du at formidle som det vigtigste budskab netop denne dag?

Som det vigtigste budskab netop denne dag vælger jeg at formidle, hvad vil det sige at være rig hos Gud? Lever du som en der er rig hos Gud?

Ellers stop op! Træd ud af hamsterhjulet og tænk over hvad der har værdi for dig! Lever du, som du gerne vil eller hvad skal der til for, at du opnår: Retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed i dit liv.

 – og hvordan er det relevant for din menighed?

Det er relevant for min menighed at overveje hvad man vil med sit liv, i den tid man har tilbage, kort som lang. Vi skal alle herfra før eller siden, derfor er det kun rimeligt at overveje hvordan vi vælger at bruge vores tid. Bruger vi tiden på at være sammen med andre eller lever vi for selv. Hvad er din tidstyv?

Hvordan kunne første sætning af din prædiken lyde?

Første sætning af min prædiken kunne lyde: ”Tid er penge”, det hører vi så tit, jo mere vi kan nå på kortere tid, des bedre.

Evt. til lidt inspiration:

”Tid er penge”, det hører vi tit, jo mere vi kan nå på kortere tid, des bedre.

Vi effektiviserer, men flere og flere opgaver bliver sværere at nå indenfor aftalt arbejdstid. Derfor bliver flextid let en tidstyv foruden al den skærmtid vi gemmer os bag.

’Momo’ er en fantasyroman, som handler om materialisme, tid og overforbrug i det moderne samfund. Michael Ende skrev bogen i 1973, mens Den Uendelige Historie udkom i 1979, men ret sigende for fortællingen er, at den er tidløs og stadig aktuel i dag. (-Med sin opsætning ”Momo og tidstyvene” senest på Odense Teater her i foråret og på Fjordagerscenen i Seden.)

I fortællingen er Momo en usædvanlig pige, som bor alene i udkanten af en større by, midt i et gammelt og forladt amfiteater. De lokale beboere undrer sig over hendes tilstedeværelse og mener ikke, at sådan en lille pige kan klare sig selv. ”Hvor gammel er du Momo?” spørger de. Men Momo ved det ikke. Tiden har ikke nogen reel betydning for hende, hun kan være otte eller 100 år. Og hvorfor er det også vigtigt? Nærhed, samvær og fællesskab er det, som betyder noget.

Beboerne finder snart ud af, at Momo er god til at lytte og hjælper dem med deres problemer, for hun giver sig al den tid i verden, som er nødvendig.

Men verden er under forandring og små væsner, kaldet De grå herrer, bliver til flere og flere. De stjæler tiden fra byens borgere ved at narre dem til at tro, at de skal effektivisere og spare tiden op i Tidsbanken frem for at nyde livet. De har narret befolkningen og ført dem bort fra troen på deres eget livsindhold.

Men Momo vil forsøge at redde verden. Vi kan!: ”Hvis vi bare værner om vores tid, for tid er liv, og livet bor i hjertet” (Citat Momo).

Heldigvis har Momo venner bl.a. gadefejeren Beppo, som giver Momo et godt råd da det ser værst ud:

”Ser du, Momo, når man har en lang gade foran sig som den her, så kan man komme til at tænke, at den er for lang. Det her klarer jeg aldrig. Og så begynder man at skynde sig. Og hver gang man kigger op, synes man, at der stadig er langt igen, og det virker, som om man aldrig bliver færdig. Og man anstrenger sig endnu mere, og til sidst har man mistet pusten og orker ikke at gå et skridt længere. Og så ser man, at gaden stadig ligger dér helt u-fejet. Man skal aldrig tænke på hele gaden på én gang,

forstår du? Man skal bare tænke på det næste fejestrøg med kosten, det næste strøg og det næste åndedrag. Altså næste strøg med kosten...og næste strøg...og pludselig opdager man, at man har fejet hele gaden, skridt for skridt uden at blive forpustet. Man har slet ikke lagt mærke til hvordan det er gået til. Man ved bare, at man har udført sin opgave godt, og så går det som en leg, en dans.”

-og således opløftet kæmper Momo for, at befri sine venner fra tidsrøverne, herrerne, som bare maler verden mere og mere grå: Alle har så travlt, alt er tomhed, børn leger ikke mere, de har ikke længere glimt i øjet, alle interesserer sig kun for regler og pligter og Momo bliver mere og mere alene og ensom. ”De grå herrer” har planlagt at farve alle hendes venner grå, så hun til sidst vil overgive sig når hun ikke længere kan klare at være alene. De grådige grå har kun det ene mål for øje, at få magt over alle mennesker i hele verden.

Men Momo er helt modsat ”De grå herrer”: - hun tager sig tid, Momo er god til både at lytte og lege. Hun har en masse venner i byen. Hendes opmærksomme lytten skaber mange idéer til lege og fantasi. Liv og glæde blomstrer omkring hende.

Momo giver nutiden et spejl at se ind i: Måske kan vi tænke over, om der er plads nok til nærvær og fordybelse i vores liv? Hvad vil det sige virkelig at lytte? Er du en god detektiv i det, den anden siger? Momos fantasi giver hende evnen til at forestille sig, at tingene kan være på en anden måde, end de er nu.

- Vi lever i en tid, hvor både børn og voksne er stressede og tilsyneladende bliver stadig mere stressede. Vi har en masse teknologiske muligheder, der betyder, at vi bruger mere og mere tid foran en skærm. Vi er simpelthen mindre fysisk til stede sammen. Børn holder op med at lege tidligere og tidligere. Vi er mindre til stede i nuet og vi er mindre nærværende.

Men øjenkontakt og fysiske menneskelige møder er vigtige og den nye virkelighed har mange forskellige konsekvenser.

Børnene i institutioner og på sygehuse savner flere varme hænder. Stress og jag tager pusten fra én i begyndelsen, men det er skræmmende hvor hurtigt man vænner sig til at have travlt.

Både børn og voksne føler, at vi bliver overset og at der ikke bliver brugt tid på os. De voksne synes børnene sidder for meget foran en skærm, men har de voksne egentlig selv tid til at være sammen med børnene?

Måske skulle vi tale sammen om, hvad vi hver især oplever, som en god måde at bruge tiden på. Hvad er egentlig god tid? Er god tid at tale sammen, få læst højt, spille brætspil eller se film sammen?

-Og hvad er dårlig tid. Nogle gange får vi dårlig samvittighed over den måde vi bruger tiden på. Hvad betyder det? Hvornår har vi en god følelse af hvordan vi har brugt vores tid? Hvornår har vi dårlig samvittighed og skammer sig? Og hvorfor? Er der nogen grundt til det?

Tidstyvene lever af folks besættelse af at spare tid, som ofte er drevet af forbrugerisme og ønsket om bekvemmelighed, ”de henfalder til tilbøjeligheder, som styrter dem i undergang og fortabelse.”

- Momo finder ud af, at tiden bor i hjertet. Det er menneskene selv, der skaber deres egen tid og bestemmer hvordan den skal bruges. Hvordan føles tiden egentlig inde i vores eget hjerte? Hvornår føles det rigtigt, hvad skal der til for, at du opnår: Retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed i dit liv?