Ny formand for Fyens Stiftsråd
Doris Krarup Mogensen er valgt som formand for stiftsrådet i Fyens Stift i de næste fire år
Doris Krarup Mogensen, formand for stiftsrådet i Fyens Stift
Foto: Lasse Skov
Stiftsrådet har nu konstitueret sig, og Doris Krarup Mogensen fra Bogense Provsti overtager formandsstolen efter Mikael Krarup fra Assens Provsti.
Sonja Rasmussen fra Kerteminde-Nyborg Provsti blev valgt som næstformand for stiftsrådet.
Den nye formand, er en erfaren kvinde med bred indsigt i folkekirkens liv. Doris Krarup Mogensen er således også formand for menighedsrådet i Veflinge i Bogense Provsti, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd og formand for Fyens Stifts Menighedsrådsforening.
Hun glæder sig til at tage fat på opgaven
”Jeg glæder mig til samarbejdet i stiftsrådet, hvor vi nu skal i gang med at finde de fokusområder og den udvalgsstruktur, der skal være omdrejningspunkt for stiftsrådets arbejde i de næste fire år,” siger Doris Krarup Mogensen.
Også biskop Mads Davidsen ser frem til samarbejdet.
”Stiftsrådet er en vigtig sparringspartner for mig, og jeg sætter stor pris på det engagement, medlemmerne lægger for dagen. Jeg kender jo allerede det nye formandskab Doris Karup og Sonja Rasmussen fra stiftsrådsarbejdet, og jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde,” siger han
Det nye stiftsråds forretningsorden og udvalgsstruktur fastsættes på næste møde i februar 2026.
Fyens nye stiftsråd fra venstre: Doris Krarup Mogensen, Bogense Provsti; Niels Vous, Langeland-Ærø provsti; Mikael Chr. Krarup, Assens Provsti; Linda Beck Madsen, Svendborg Provsti; Regina Ljung, domprovst; Søren-Herluf Mohr Sørensen, sognepræst i Allerup-Davinde-Fraugde Pastorat; Lene K. Christensen, sognepræst i Korup Pastora; Mads Davidsen, biskop; Finn Poulsen, Middelfart Provsti; Sol Bjørn Weismann, sognepræst i Dreslette-Haarby-Helnæs Pastorat; Erik Kvistgaard, Sankt Knuds provsti; Herdis Hanghøi, Midtfyn provsti; Lise-Lotte Marnow, Hjallese Provsti og Sonja Rasmussen, Kerteminde-Nyborg Provsti,
Medlemmerne Lars Ole Jonssen, provst i Faaborg Provsti og Kirsten Møller fra Faaborg provsti er ikke med på billedet.
Foto: Lasse Skov
Medlemmerne af Fyens Stiftsråd
Stiftsrådet valgte disse repræsentanter til forskellige råd og bestyrelser:
Budgetsamrådet: Sonja Rasmussen
Stifternes Kapitalforvaltning: Finn Poulsen
Folkekirke og Religionsmøde: Linda Beck Madsen
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd: Sol Bjørn Weismann
Kirkerumsudvalg på nyt OUH: Herdis Hanghøi og Mikael Krarup