Tale ved Stiftsdagen 2026

Kirken favner de historiske øjeblikke og hverdagens liv

Der er tidspunkter i tilværelsen, hvor man pludselig opdager, at man befinder sig midt i historiens centrum. 

Sådan et øjeblik oplevede jeg, da Kongeskibet ankom til Odense Havn d. 1. juni i år, og vi sammen kunne fremvise vores fantastiske domkirke, kongegrave og altertavle for Kongen og Dronningen. Sikke en dag!

Mindre synligt og pompøst var det, da Fyens Stift i foråret var vært for bispemødet. Vi biskopper sad bag lukkede døre og forhandlede et historisk forslag, som siden skabte overskrifter, nemlig forslaget om de nye stiftsgrænser. Også det var historisk og vil sætte varige spor i folkekirken.

Sådan har vi som kirke flere gange i år været centrum for store begivenheder. Begivenheder, hvor vi bidrager både lokalt og nationalt, blander os med samfundet og mærker historiens vingesus.

Som biskop mærker jeg også denne interesse for kirken og kirkens liv.

Først på året var jeg således inviteret til at åbne Word Festival 2026 i Odense. Her stod jeg i den store sal i Odeon foran 1500 gæster og fik mulighed for at tale om Paulus og hans ord om Tro, håb og kærlighed, og flere af vores præster bidrog også til at gøre festivalens tema vedkommende og levende. 

Jeg oplever i det hele taget, at de kirkelige temaer og spørgsmål i højere grad er blevet en del af den offentlige samtale. Det blev tydeligt med historien om spændet til den nye bispekåbe. Det kastede en livlig og underholdende debat af sig med spørgsmålet om, hvorvidt Odense Domkirke kunne tillade sig at indsamle guld til det nye smukke spænde, der symbolsk skal binde folket og kirken sammen.

Kirken er kommet på dagsordenen. Vi bidrager både når det handler om politik, kultur og natur. Jeg var f.eks. i Toronto i Canada og besøgte den danske kirke midt under de højspændte storpolitiske stridighederne mellem Trump og Grønland, og helt lokalt er vi stemplet ind i den grønne dagsorden med åbning af ny skovkirkegård i Lumby Præsteskov og plantning af kirkeskov. Så sent som i mandags havde vi også dobbelt ministerbesøg i Vejlby Kirkeskov, fordi vi bidrager aktivt til den grønne omstilling.

Vi har med andre ord fået kirken på dagsordenen på mange niveauer her i Fyens Stift. De kirkelige spørgsmål er blevet samfundsrelevante spørgsmål, emner man går op i og diskuterer i byen, spørgsmål som folk har en mening om, hvad enten det er med positivt eller negativt fortegn.

Det kaster ofte fine artikler af sig, når vi ansætter nye præster. Og vi har på det seneste kunnet præsentere en perlerække af nye præsteansættelser. I forsommeren ordinerede vi således seks nye præster og kunne samtidig byde velkommen til den nye provst på Langeland-Ærø, der blev valgt ud af et stærkt ansøgerfelt - og lige om lidt også til en ny provst i Middelfart Provsti, hvor vi igen har været heldige med et godt og yderst kvalificeret felt af kandidater.

At de kirkelige spørgsmål er blevet samfundsanliggender har også vist sig i forbindelse med ministeriets afskedigelse af provsten i Hjallese. Det er en sag, der har trukket overskrifter hen over sensommeren, og dækningen har også budt på hård kritik af mig som biskop og af Fyens Stift.

Jeg tænker hele tiden på, hvor hård kritikken ville have været, hvis vi ikke havde ført tilsyn og ikke havde levet op til vores ansvar. Hvis vi havde undladt at reagere på den alvorlige situation, der samlet set ligger til grund for vores indstilling til ministeriet.

Jeg må minde om, at sagen er så alvorlig, at Sundheds- og Kirkeministeriet efterfølgende valgte at afskedige provsten. Det er ikke noget, der sker hver dag. Faktisk er det uden fortilfælde. Vi har heldigvis nogle af landets bedste jurister i Fyens Stift, og selvom en fyring af en mellemleder burde være en mindre sag, så har dette altså også vist sig at være en historisk begivenhed. For til min store forbløffelse opdagede jeg, at der ikke siden 1700-tallet er blevet fyret en provst, hverken her i stiftet eller i landets øvrige stifter. Det er tankevækkende.

For mig handler det om ordentlighed og ansvarlighed. Hvis vi som kirke skal være en del af det omkringliggende, moderne samfund og agere i det, hvis vi vil blande os i samfundsdebatten, hvis vi skal være med omkring store beslutninger, og skal stå frem i den brede offentlighed, så skal vi også have styr på vores forvaltning hele vejen rundt om arbejdsmiljø, økonomi, ansættelser og tilsyn.

Det har vi i Fyens Stift. Derfor er vi også klar til at se frem mod alle de spændende, vigtige og gode begivenheder, der venter. Vi ser frem til at blive et endnu grønnere stift, til at ansætte endnu flere dygtige præster både i byerne og på landet, til at arbejde med gudstjeneste, kirkemusik og ikke mindst diakonien, som der arbejdes målrettet på i stiftsrådet. Og så ser jeg frem til, at vi igen kan bidrage til den kommende Word festival.

Folkekirken skal sætte spor. Vi er et fællesskab, der er med til at skabe historie, hvad enten det sker helt lokalt her i Fyens Stift eller på landsplan. Og det er noget, vi gør sammen hver eneste dag.

Derfor har vi også en lille gave med til jer i dag. Blomsterfrø, fordi vi sammen får kirken til at spire, gro og blomstre, og fordi de mange gode historier og initiativer, der gemmer sig derude skyldes jer præster, personale, menighedsråd og stiftsråd og er frugten af den store indsats, I yder hver eneste dag.

Det er alle jer, der sammen og i fællesskab på kryds og tværs får kirken til at blomstre - som en del af både hverdagen og historien.

Tak for jeres store indsats. 

TAK!