Tale til præsterne i Fyens Stift

Det er et historisk år i folkekirken. 2025 er året, hvor ministeren sender lovforslag i høring, der efter hans eget udsagn varsler de største ændringer i menighedsrådsarbejdet indenfor de sidste 30 år.

Det er også i 2025, vi biskopper er kommet med indstilling til ministeren om at indføre dobbelt medlemskab. Dertil kommer, at der er udarbejdet ny og revideret højmessevejledning samt tre forslag til nye dåbsliturgier, som er sendt ud i folkekirken til fri afbenyttelse i alle landets stifter.

Jeg tror ikke, jeg var den eneste, der førhen gik og tænkte, at der ikke sker de store ændringer i folkekirken. Den holdning har jeg revideret. Der sker virkelig meget i folkekirken for tiden. Store reformer, som kommer til at få afgørende betydning for menighedsrådsmedlemmer og præster.

Ja, faktisk sker der så meget, at jeg har været ude og advare om de hurtige politiske processer. Jeg frygter, at den manglende dialog kan skabe splittelse. Jeg ser samtidig en tendens til, at der ikke længere er den samme skønsomhed og forståelse for forholdet mellem stat og kirke, som der var tidligere. Det gælder ikke mindst i forhold til kirkens penge. Hvem er det egentlig, der skal bestemme over kirkeskatten? Skal endnu mere bestemmes i kirkeministeriet? Eller er tiden kommet en demokratisering af fællesfonden, så folkekirken her bliver herre i egen hus?   

Midt i alle de store politiske armbevægelser har vi i stiftet forsøgt at holde fokus på vores vigtigste prioritet, at få gode præster til Fyens Stift og at have et godt arbejdsmiljø.

Hvad angår rekruttering, så går det rigtig godt. Vi skal have seks ordinationer den 1. juli, og vi har indtil videre fået besat alle stillinger i stiftet. Det er en stor glæde at opleve, at Fyn er kommet på landkortet blandt de studerende på landets pastoralseminarier. Det skyldes ikke mindst dygtige praktikpræster, et rekrutteringsudvalg, og at alle i præster er med til at tale stiftet op.

Vi har samtidig gjort rigtig meget for arbejdsmiljøet, så man trygt kan være præst og søge stilling i stiftet. Vi ansætter præster i teams. Vi har en målsætning om, at præster skal have prædikenfri mindst hver tredje weekend, og så arbejder jeg sammen med provsterne på, at vi fremover bliver bedre til at dele arbejdsmængden indenfor provstiet, så kirkelige handlinger ikke giver anledning til skævhed i fordelingen mellem præster.

Vi har, som jeg meddelte på stiftskonventet (sidste år), indført supervision – både almindelig supervision og særlig supervision målrettet konfirmander. Og så gør vi rigeligt brug af vores psykolog, når præster har problemer. Vi har i Fyens Stift fokus på at skabe rammer, hvor mennesker kan trives og udvikle sig, fordi det handler om være et helt menneske og have det godt ikke alene i arbejdstiden, men også udenfor arbejdstiden.

Derfor var vi også ganske rolige, da vi for godt en måned siden fik besøg af Arbejdstilsynet. De kom til stiftet i to hele dage og havde samtaler med samtlige provster og arbejdsmiljørepræsentanter, hvorefter der også var grundige snakke med arbejdsmiljøudvalg og ledelse.

Arbejdstilsynet var grundlæggende godt tilfredse med arbejdsmiljøet. Vi kunne dokumentere, at vi har  handlet på alt det, vi har fået ind enten mundtligt eller gennem APV. Men vi fik også nogle alvorlige anmærkninger. Anmærkningerne gik på alt det, som ikke var meldt ind. At der var historier om præster, der havde oplevet fysisk eller psykisk vold, som de ikke havde fortalt til provst eller biskop. At der var præster der oplevede sig pressede uden at fortælle det til AMR eller nærmeste leder. Det viste sig samtidig, at der kun var ganske få, der havde benyttet sig af vores supervisionsordninger.

Kære præster i Fyens Stift. Jeg har brug for jeres hjælp. Tiden er kommet til, at vi skal vende skuden. Det går simpelthen ikke, at der er områder i dette stift, hvor der stadig hersker en gammel mentalitet om, at det nok er bedst ikke at fortælle noget til nogen. Jeg kan jo godt huske det fra min egen tid som præst. Vi ønskede ikke at inddrage ledelse, vi sagde til hinanden, at det var bedst at passe sig selv, at dukke hovedet.

Folkekirken er blevet en moderne arbejdsplads. Det betyder også, at man skal melde det til sin nærmeste leder, hvis man har været udsat for psykisk eller fysisk vold, at man skal meddele til sin AMR, hvis man er presset fysisk eller mentalt.

Vi kommer som ledelse til at tage hånd om dette. Tålmodigt, ordentligt og nænsomt. Med blik for at vi leder hele mennesker, præster der har forskellige behov og forskellige tærskler for, hvornår man oplever stress eller føler sig pressede. Præster der både skal fungere i hjemmet og på den lidt anderledes arbejdsplads, vi har i folkekirken.

Det betyder også, at vi når vi efter sommerferien langsomt starter op på at foretage de såkaldte individuelle og konkrete vurderinger, som skal til for at fritage præster fra tidsregistrering. Provsterne og jeg kommer ikke til at fritage alle. Fritagelse vil bero på et skøn, taget ud fra en konkret og individuel vurdering. Derfor vil jeg allerede nu sige, at man ikke må betragte det som en straf, hvis man forbliver med at være på tidsregistrering. Se det hellere som en form for ansvar. Det er en regel, der er til for at beskytte præster.

Vi kommer ikke til at fritage funktionspræster med skiftende arbejdstider, og vi kommer ikke til at fritage nye præster.

Vores skøn vil bero på, om vi vurderer, at den enkelte præst har mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdstid, så hun eller han ikke udsættes for et for stort pres. Det betyder også, at præster, der er blevet fritaget og føler en belastning i arbejdet, altid vil kunne blive pålagt at tidsregistrere igen, så vi kan hjælpe bedst muligt med at håndtere arbejdet.

Jeg har fra dag et, jeg blev valgt som biskop, haft det som min målsætning, at jeg vil sikre et godt arbejdsmiljø i folkekirken. Det mål vil jeg forfølge til den dag, jeg stopper som biskop, og det betyder, at jeg, provsterne og arbejdsmiljøudvalget kommer til at bide os fast i arbejdsmiljøet, indtil vi har god trivsel og præster, der stoler på, at de har en god ledelse, der behandler dem godt, når der er udfordringer med arbejdsmiljøet.

Vi har indtil videre formået at tage et stort skridt i den rigtige retning i Fyens Stift. Jeg vil, at vi skal være førende på arbejdsmiljø i Danmark.

Ingen her i stiftet skal arbejde 50-60 timer om ugen, ingen skal have vanskeligt ved at sove, ingen skal gå på arbejde med ondt i maven, og ingen skal blive syge af at gå på arbejde.

Det er vores mål, og jeg håber, at I vil hjælpe mig med at nå dette mål.  

Tak.