Biskop Mads Davidsen
Godt Nytår
Fred være med jer! Det var de ord, Jesus brugte, da verdens håb var slukket, og de bange disciple sad bag lukkede døre og frygtede for deres liv. Fred være med jer!
Jeg vil bruge de samme ord her ved indgangen til 2026. Fred være med jer, og fred være med Fyens Stift!
Fordi vi ved indgangen til dette år er vågnet op til en verden, hvor vi frygter for rigsfællesskabet, frygter for sammenholdet i Nato, for overholdelsen af de internationale konventioner, som vi er vokset op med og for alt det, som har lagt grund til det Europa, vi kender.
Vi frygter for freden.
Jeg har for et par uger siden været sammen med Grønlands Biskop. Hun kunne fortælle, hvordan man i Nuuk, ved lyden af almindeligt fyrværkeri over fjorden, frygter for krig.
Der er derfor behov for at bede for freden, at håbe på freden og at tale om freden, uanset om vi er katolikker, protestanter, kristne, muslimer eller jøder - sådan som også den nyvalgte amerikanske pave gjorde det, da han trådte frem på Peterspladsen og sagde: Fred være med jer!
Jeg gentager derfor de samme ord i min nytårstale for de fynske kirker. Fordi jeg synes, at verdens begivenheder virker som en prisme, der får kirkens opgave her på Fyn til at stå mere klar end nogensinde før.
Vi skal være kirke, fordi verden har behov for håb, for liv, for fred og forsoning.
Det forgangne år har været et år i højeste beredskab. Køb, køb, køb, sagde statsministeren om den oprustning, der satte hele samfundet i alarmberedskab. Vi har lige siden, som de øvrige etater, været i gang med at opbygge et kriseberedskab. Og mens vi forsøger at opbygge det, også her på Fyn, er danskerne gået i gang med at preppe. Vi har samlet vand, mad og forsyninger til en kommende krise.
I folkekirken har samfundets generelle og materielle oprustning også sat gang i diskussionen om ”åndelig oprustning”. Begrebet åndelig oprustning bliver brugt både politisk, religiøst og kulturelt.
Jeg tror ikke, vi har behov for at tale om åndelig oprustning blot som en ambition længere. Rundt omkring i Fyens Stift er den åndelige oprustning nemlig allerede en realitet, og kirken spiller her en altafgørende rolle.
Kirken isolerer sig ikke længere som kirke. Vi er en kirke i samfundet, en kirke der arbejder tæt sammen med de øvrige institutioner på Fyn i en tid, der kalder på fællesskab.
Vi har helt konkret oplevet dette behov for fællesskab og samling gennem en øget tilslutning til juleafslutninger, koncerter og arrangementer i de fynske kirker. Vi mærker samtidig en øget bevidsthed om, at kirken skal oplyse, ved at gøre os bevidste om, at vi er et folk med en historie, en ånd, et fællesskab, ja alt det, som begrebet åndelig oprustning rummer.
Også her på Fyn har vi forberedt os som kirke og deltaget aktivt i samfundet. Vi har taget imod omkring 19 nye præster i Fyens Stift i det forgangne år, præster, der er klar til at forkynde og være kirke i en historisk svær tid.
Vi arbejder med at udvikle på vores gudstjenester, vi arbejder på arbejdsmiljøet. Men først og fremmest arbejder vi hele tiden med at være kirke i samfundet – en kirke for den enkelte, men også en kirke, der engagerer sig og stiller sig til rådighed for samarbejde med kommuner, politi, fængsler, hospitaler, universitet, skoler og institutioner.
Jeg er ikke i tvivl om, at I derude kan mærke, at folk står sammen i og om deres kirke i denne tid. Kirken var med, da kongen besøgte Fyn. Kirken var med, da vi fejrede HC. Andersen, kirken inviterede den grønlandske biskop, og kirken har over hele Fyn holdt fredsgudstjenester og været synlig i det lokale liv gennem koncerter, foredrag og gudstjenester.
Må den samme ånd, og det stærke engagement følge jer alle ind i det nye år. Året, hvor vi ikke alene beder for freden, men også skal fejre kirkens tilblivelse med fejringen af 1200 året for munken Ansgar. Året, hvor vi fortsat styrker udsynet ikke alene i samfundet, men også til verden omkring os.
Jeg skal i det kommende år besøge de danskere og fynboer, som op gennem det 20. århundrede udvandrede til Canada og stadig har danske menigheder der.
Herhjemme skal jeg indvie en ny skovkirkegård, vi skal opnormere i fængslerne, vi præsenterer nye gudstjenester og arbejder videre for kirkemusikken.
Året 2026 bliver et spændende år. Et år, hvor kirken kommer til at spille en helt central rolle i samfundet. Og hvordan kirken helt konkret virker i samfundet, har jeg i dag bedt en af vores unge præster komme og tale om. Hun vil give os et indblik i, hvordan man som præst arbejder i og med de mange levende og folkelige fællesskaber, der stortrives i de fynske sogne og som bliver et stort tema i det kommende år.
Men inden da skal lyde en stor tak til alle jer præster, menighedsråd og ansatte for den store indsats I har gjort i vores kirker i det forgangne år. Tak til det afgåede og til det nyvalgte stiftsråd, til provstiudvalg og stiftsansatte.
Tak til borgmestre, kommuner og institutioner, tak til vores samarbejdspartnere hos politiet, i fængsler på universitet og hospitaler. Tak til klosteret, børnehaver og skoler.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer alle i det kommende år – et fælles arbejde for håbet.
Fred være med jer! Fred være med Fyens Stift, Danmark, Grønland, og Europa. Må 2026 bliver et fredens år.