Biskop Mads Davidsen med præst Charlotte Ege (tv.) og præst Marie Valgreen (th.)
Det ord af Den hellige Skrift, som jeg på jeres indvielsesdag særligt vil lægge jer på sinde, står skrevet i Johannesevangeliet:
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem. ”Fred være med jer!” Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: ”Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: ”Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.”
Kære Charlotte og Marie
Fred være med jer!
Det var den nye pave Leos første ord, da han trådte ud på balkonen og hilste de jublende folkeskarer på Peterspladsen.
Fred være med jer!
Den, som har lyttet til dagens tekst, vil genkende, at det er de ord, Jesus bruger, da han efter sin død viser sig for disciplene. Disciplene har buret sig inde. De sidder bag lukkede døre i et hus i Jerusalem. Der står udtrykkeligt, at de frygter jøderne. De frygter, at de skal lide samme skæbne som Jesus.
Evangelisten lægger ikke skjul på ufreden i Jerusalem. Og det er midt i denne ufredelige verden, at Jesus viser sig som den, der er opstået fra de døde. Han kan selvfølgelig gå igennem låste døre, han kan stå med udbredte arme, med naglemærker i hænderne og lansesår i siden og vise enhver, at her står det menneske, som har overvundet al verdens ufred, som har overvundet den død, som ethvert menneske frygter.
Det er i denne kontekst, vi skal høre pavens ord: Fred være med jer.
Paven siger disse ord, efter der har været flere dages tavshed. Den gamle pave er død. Konklavet har været samlet, hvid røg er steget op, og en ny pave er valgt.
Og det er i den kontekst, at Pave Leo træder frem på balkonen og adresserer alverdens ufred. Den katolske kirke opfatter paven som Kristi udsending på jorden, og det er i den rolle han står med udbredte arme, som et symbol på, at han kan stå bag hver en låst dør, hvor som helst og når som helst og sige: Fred være med jer.
Det var, da jeg så paven i fjernsynet, det for alvor gik op for mig, at kristendommen har fået en ny og anderledes plads i verden. Vi er kommet på dagsordenen. Det budskab, som I gennem så mange år har studeret og arbejdet med på teologistudiet, det er pludselig kommet på dagsordenen som en reel modstander til løgn, usandhed, til al den ufred og vold, som vi kæmper imod i Europa og i alverdens lande.
Også her på Fyn er vi med. Vi har holdt gudstjenester for fred, vi har præster i forsvaret og beredskabet, og fredsbudskabet har spredt sig udover de fynske sogne, hvor man mange steder har holdt gudstjenester og alsang i forbindelse med 80 året for befrielsen.
Der er så meget arbejde, der skal gøres.
Det er som om, at medlemmerne af folkekirken, at politikere og medier har opdaget, at man ikke kan have en fri verden, et demokrati, en buldrende markedsøkonomi uden underlæggende værdier. Demokrati og frihed er jo ikke i sig selv en garanti for en god samfundsmoral eller for næstekærlighed, ligesom det heller ikke er nogen garanti for sandhed.
Der skal mere til. Der skal undervisning, der skal forkyndelse, der skal salmesang og gudstjeneste til. Og til denne opgave er der brug for dygtige præster, som jer.
Jeg er stolt af at have fået jer to til stiftet. Jeg har læst jeres opgaver, I har bestået jeres bispeeksamen, vi har haft lejlighed til at tilbringe en dag sammen, hvor vi har drøftet dåb, undervisning og jeres syn på kirke og teologi.
Nu er det jeres tur til at gå ud i verden. I skal gå ud i stiftet, og hvor som helst skal I stå med udbredte arme og sige: Fred være med jer. For det at være sognepræst i dag handler ikke kun om at være til stede i sit sogn, det handler også om kommunikation og om hele tiden at være sandhedsvidner, der træder frem og forkynder, hvad Jesus ville have sagt.
Tillykke til Hjallese og tillykke til Flemløse-Søby. Jeg har virkelig glædet mig til denne dag. Fordi jeg ved, at der er endnu to dygtige præster på vej ud i stiftet. Marie, du har et fantastisk blik for Bibelens tekster og er en gudsbenådet forkynder. Charlotte, du har en bred erfaring som underviser og leder og nu som teolog. Du kan virkelig arbejde med sprog og ord, og du kan træde direkte ind i dine to fynske landsogne.
Tillykke til jer med dagen og tillykke til sognene. Jeg vil bede jer derude i menighederne om at tage godt imod jeres præster. Og til Charlotte og Marie: Nu er det jer der skal træde ud på balkonen, nu er det jeres tur til at sige et: Fred være med jer - ikke på italiensk, amerikansk, tysk eller latin, men på dansk - og gerne med en smule fynsk dialekt.
Fred være med jer og tillykke
Amen.