De ord som jeg på din indvielsesdag vil lægge dig på sinde, skriver evangelisten Markus:
Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« Markusevangeliet 7,31-37
Jesus får både de døve til at høre og de stumme til at tale.
Vi har hørt om helbredelsen af den døvstumme. Hvordan Jesus løser hans tunge, spytter og stikkere fingrene i hans øre, så hans tungebånd bliver løsnet og han atter kan tale.
Vi skal i alt høre om syv små undere i denne tid. Blandt andet om den døvstumme fra Kapernaum, de spedalske fra grænselandet omkring Samaria og Enken fra Nain, som du, Nadine skal prædike over.
Der er ikke meget schwung over Jesu undere. Jesus helbreder helt tydeligvis ikke for at vise sig frem. Hvad nytter det at helbrede en enke og et par spedalske i stedet for at helbrede alle de døve, stumme og lamme?
Men hvad er det så, Jesus vil med de syv små undere i byerne i det nordlige Palæstina?
Jeg tror, Jesus vil vise, hvordan Guds kærlighed bliver til virkelighed for et helt konkret menneske. Guds kærlighed og Guds rige er med andre ord ikke en abstrakt størrelse i Det Nye Testamente. Jesus vil vise, hvordan Guds rige bliver til virkelighed for hedningerne i Samaria, for Enken i Nain, lige som det bliver til virkelighed for toldere og syndere i Kapernaum. Frelsen er ikke kun for de syge. Den gælder også for højtstående officerer, for lovkyndige, farisæere og de religiøse ledere.
Vi taler med andre ord ikke om abstrakt teologi, om undere og mirakler, om alles frelse her, men om hvordan Guds kærlighed åbenbarer sig som erfaringer af kærlighed, tilgivelse, håb, forsoning og nyt liv midt i denne verden.
Kristendommen er med andre ord meget konkret. Ja, den er så konkret beskrevet, at vi ligefrem hører om reaktionerne på disse undere. Det ender som regel med, at de helbredte begynder at tale. Den døvstumme taler, den døde rejser sig op og begynder og tale, og da Jesus helbreder en spedalsk hører vi, at folkeskarerne bliver så begejstrede, at de taler, synger og priser Gud for hans lovgerninger.
Det er bemærkelsesværdigt, at opstandelse og frelse altid beskrives som det at udbryde i tale og samtale. Som om samtalen, den sande, oprigtige samtale med et andet menneske i sig selv er et udtryk for opstandelse og Guds rige på jorden.
Jeg er ikke den første, der har sagt dette. At Gud udtrykker sig i tilliden og den oprigtige samtale mellem mennesker. Løgstrup siger det samme. Og jeg er lige ved at tro, at det var det, jeg oplevede også med dig, Nadine, da vi havde vores første samtale.
For du taler meget. Du taler engageret og oprigtigt, som var du et menneske, der havde fået løst sit tungebånd.
Og jeg tror faktisk, at dit tungebånd blev løst, da du i sin tid forlod dit gode job i biotekbranchen. Du opgav dit job, solgte dit hus og din bil og meldte dig ind i folkekirken, hvorefter du begyndte at synge i kor.
Du gjorde, som var du en anden discipel, forlod alt hvad du ejede, fordi du nu ville være præst i folkekirken. Og man må sige, at det næsten var som en opstandelse, som om dit tungebånd blev løst, og du begyndte at tale og synge.
Det har været en lang og spændende rejse. Men nu er du endelig fremme ved det mål, som du satte dig selv for mange år siden. Du er blevet præst, du er ved at blive ordineret og du kan gå ud i dine menigheder og vise dem, hvordan Kristus viser helt konkret i mødet med mennesker.
Jeg håber, at bibelen bliver lige så levende for dig, som den er for alle os præster, der arbejder med den til hverdag. At du vil møde en døvstum i Seden, en enke i Åsum eller en blind i Agedrup.
Jeg håber, du vil vise din menighed, hvordan bibelens ord lever og bliver til virkelighed for konkrete mennesker på ganske bestemte steder, i Seden og Åsum i Agedrup og Bullerup.
Det vigtige er, at menigheden efter møder, prædikener og folkeligt samvær oplever, at Guds ord lukker sig op, at tungebånd bliver løst, så de kan tale, synge og glæde sig som en del af et nyt fællesskab i menigheden.
Det er det budskab, du nu skal forkynde. Du skal forkynde Guds ord for konfirmander, for brudepar for begravelsesfølger. Du skal forkynde for mennesker i sorg og glæde – at de skal rejse sig, de skal tage deres båre og gå, de skal opleve, at Guds kærlighed er konkret, midt i skaberværket, som en erfaring der bliver mennesker til del, mennesker der troede, at de var fortabt.
Jeg ønsker dig held og lykke med din gerning.
Tillykke til dig Nadine og tillykke til dine sogne i Seden og Åsum.