Biskop Mads Davidsen
De ord, som jeg på jeres indvielsesdag særligt vil lægge jer på sinde, står skrevet i Romerbrevet Kap 6 v. 3-11
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
(Rom. Kap. 6 v. 3-11)
Brevet til Romerne. Det er et af de mest afgørende skrifter i Det Nye Testamente. Paulus skriver til menigheden i Rom, selvom han endnu ikke har besøgt den. Det er afgørende, de kender hans tanker, da denne menighed er strategisk vigtig for Paulus. Han skal bruge denne menighed til en større indsamling, inden han skal videre på missionsrejse til Spanien.
Brevet afslører, at de hedningekristne romere har vidt forskellige forestillinger om livet og døden. Der er de mere folkelige forestillinger om underverdenen og dødsriget Hades, og de mere intellektuelle om sjælens udødelighed og et liv i himlen.
De forskellige forestillinger afslører, at romermenigheden har bestået af kristne fra forskellige samfundslag. De intellektuelle fra økonomisk velstående familier og arbejderne, der har været vant til de mere folkelige forestillinger. Det geniale ved Paulus brev til romerne er, at han formår at favne forskellighederne og forene de forskellige hedenske forestillinger i den nye kristne tro.
Paulus bruger gentagne gange det græske ord ”syn”. Det betyder ”sammen” på dansk. Så romerne forstod, uanset om de nu tænkte, at de skulle til dødsriget eller i himmelen, at de med dåben var vokset sammen med Kristus, at de var blevet korsfæstet sammen med Kristus, at de var døde sammen med Kristus, at de skulle begraves sammen med Kristus, for til sidst også at opstå sammen med Kristus.
Det er Paulus, når han er bedst. At blive døbt er altså ikke blot at blive velsignet, det er at tilhøre Kristus, at leve og dø sammen med ham, så vi med hans liv får del i frelsen gennem det liv, hvor syndens og dødens magt er brudt én gang for alle.
Kære Maiken, Anne, Andrea, Mathias, Frederik og Amanda
I er, hvad Paulus ville kalde, hedninger. Kommer fra mere eller mindre sekulære familier, hvor I har stiftet bekendtskab med tro og kristendom gennem kirkekor, et fadervor, bedsteforældre eller sporadiske møder med kirken.
Alligevel har I hver især ad forskellige veje nærmet jer teologistudiet og troen med hver jeres personlige og stærke grunde til at vælge præstegerningen. Gennem betydningsfulde, livsforandrende møder, er I blevet troende. En stærk personlighed, en fortælling, eller tabserfaringer har gjort, at I hver især har fundet styrke i troen og i kristendommen.
I tror alle på, at Kristus kan bringe mennesker sammen i nye fællesskaber. Som når Paulus til en fremmed menighed, han aldrig har besøgt skriver, at de nu en del af det samme legeme, at de er en del af samme død og opstandelse som Kristus, og dermed sammen skal leve et nyt liv, hvor syndens magt er brudt.
Det er stærke ord, og det viser dåbens styrke. At disse ord i bibelen gennem tusinder af år har fået vidt forskellige mennesker, med forskellige opfattelser af liv og død til at leve sammen, dele livets vilkår i menigheder, uanset om man kommer fra gode eller dårlige kår, uanset om man er intellektuelt veluddannet, eller man kommer til menigheden med sin folketro.
Jeg kender jeres historier. I har som en del af bispeeksamen skrevet jeres levnedsskildring. Og det berører mig at læse, hvordan jeres tro er så stærk, at I nu hver især har et ønske om at gå ud og døbe og bringe mennesker sammen i menigheder – mennesker som I på ingen måde kender. Det minder om det Paulus gjorde, da han skrev til en fremmed menighed i Rom.
I skal ikke til Rom, men til Sct. Jørgens, Pårup, Flemløse-Søby, Hjallese og Svendborg.
Det er alle disse vidt forskellige sognebørn, I nu skal bringe sammen om Kristus. Om livet og døden, om opstandelsen og troen. I skal skabe menigheder og fællesskaber, fordi det at have et fællesskab om troen og om glæde og sorg, det gør os stærke sammen. Jeg tror på, at menighedslivet binder mennesker sammen i byerne i Fyens Stift. Det giver børn, unge og voksne et håb. Det giver os noget at være sammen om, et sted at høre til - uanset om man er levende eller død, uanset om man ligger på kirkegårde eller er taget til Århus for at studere. Fynboerne ved, hvilken menighed de hører til hele livet igennem, og at det fællesskab og den kærlighed til familien og menigheden er en kærlighed, der er stærkere end døden, som Paulus sagde det til menigheden i Korinth.
Derfor er det vigtigt, at I tager ud til disse menigheder for at forkynde. Mange af jer begynder, ligesom Paulus, som vikarer. Paulus selv var på vej videre fra Rom til Spanien, men historien fortæller, at han aldrig kom videre.
Det håber jeg også for jer. At I vil rejse ud til jeres menigheder, at I vil blive I Fyens Stift, at det er her I vælger at slå jer ned. I skal nu gå ud i jeres menigheder og forkynde ordet, undervise, bede, synge, døbe, holde gudstjeneste, konfirmere, begrave og vie. I skal samle menighederne om vores kirker i stærke fællesskaber, hvor der er plads til forskelligheden.
Jeg ønsker jer hjerteligt tillykke med ordinationen i dag. Og tillykke til de mange menigheder, som nu får dygtige og forventningsfulde præster.
Tag godt imod jeres præster derude. Og så ønsker jeg jer alle, at kirkelivet må blomstre og virke til bedste for både præst og menighed.
Amen.