Biskop Mads Davidsen
Ny virkelighed – ny dagsorden
Efter Kongeparrets besøg i Odense var vi, traditionen tro, samlet til en fantastisk afslutning på Kongeskibet Dannebrog. Men pludselig udviklede aftenen sig til et historisk øjeblik, der potentielt vil kunne få store konsekvenser for folkekirken.
Statsminister Mette Frederiksen kom kørende ind på Tysklands Kaj og gik ombord på Kongeskibet for at meddele kongen, at hun kunne danne regering.
Få dage senere tiltrådte Ida Auken som sundheds -og kirkeminister og Kirkeministeriet blev i samme ombæring nedlagt. Den nye ministers politiske forbillede er med hendes egne ord Bodil Koch, og hendes ambition er at være en aktivistisk kirkeminister.
Ida Auken, som tidligere har været en markant fortaler for den ”åndelige oprustning forsikrede dog også ved sin tiltrædelse, at det nedlagte Kirkeministerium ikke vil få konsekvenser for folkekirken. At hun er kirkens tjener!
Samtidig meddelte hun, at hun har klare visioner for fremtidens folkekirke: ”at folkekirken skal komme mere på banen”, og at ”hun vil løfte kirken både åndeligt og strukturelt”. Ida Auken har desuden fået lagt en klar bestillingsopgave på sit ministerbord, St. Bededag skal genindføres. Den eneste kirkepolitiske dagsorden i det 77 sider lange regeringsgrundlag. En beslutning, som er truffet helt uden om folkekirken.
Gad vide, hvilken betydning det kommer til at få for folkekirken? For forholdet mellem kirke og stat, for forholdet mellem indre og ydre anliggender? Jeg forventer, at vi går en spændende og begivenhedsrig tid i møde.
En levende kirke vokser nedefra
Få dage før regeringsdannelsen afholdt jeg et ledelsesseminar med provsterne. Vi havde sat en klar fælles ramme for vores ledelse her i stiftet og var blevet enige om, at ledelse netop ikke handler om at have en stor og forkromet vision for hele stiftet – en one size fits all. Vi tror derimod på, at god ledelse handler om at skabe gode, overordnede rammer for jer og kirkens ansatte, men uden at diktere. Det er vores faste overbevisning, at kirken og kirkelivet gror nedefra og skal have masser af frihed og luft, så de lokale initiativer kan spire og gro.
Der skal med andre ord være forskel på, hvordan vi er kirke i Odense og Assens, forskel mellem land og by, fordi kirkelivet skal tage farve af det lokalsamfund og det geografiske område, man er kirke i.
Jeg har set så mange gode eksempler på lokale kirkelige initiativer, som er resultater af klaremålsætninger i provstiet. Langeland, der satser på diakonalt arbejde gennem Social Driveout. Odense Domkirke, der arbejder målrettet med historieformidling, kongegrave og bispekåbe. Eller Bogense, der har arbejdet med grøn kirke - eller som på billedet her bag mig, Vester Hæsinge i Faaborg Provsti, der i samspil med lokale kræfter har plantet en kirkeskov.
Vi skal med andre ord ikke have én samlet og potentielt snærede vision. Vi skal ikke kun være homiletikkens eller sjælesorgens kirke. Det skal vi også, men vi skal være kirke i lokalsamfundet, med frihed til at kunne udvikle tydelige målsætninger og omsætte dem til lokale initiativer, hvad enten det er i provstiet eller i sognet.
For at understøtte dette fra stiftet, kører vi i øjeblikket en kampagne med titlen ”Folkelige Fællesskaber”. Det er billeder fra den, I ser her bag mig. I kampagnen fremhæver vi nogle af de mange steder i Fyens Stift, hvor kirken engagerer sig og arbejder tæt sammen med lokale aktører. Der er historier om skovrejsning, læseklubber, samarbejde med turistforeninger, fællesspisning og meget andet. Fællesskabet ser forskelligt ud fra sogn til sogn.
Det er kirke fra neden.
Men at lave kirke i det lokale handler ikke kun om kultur og samfund. Vi har som folkekirke også en rituel rolle som forkyndere af evangeliet. Derfor har vi det sidste år haft et samarbejde med Liturgisk Forum. Vi kalder vores arbejde for ”dogmegudstjeneste”. Her arbejder en række præster og organister sammen om lokal gudstjenesteudvikling, hvor man en gang om måneden holder anderledes gudstjenester med forskelligt lokalt islæt.
Vi gør det, fordi det er vigtigt arbejde - og fordi god ledelse for mig handler om frihed og tillid. Frihed til at udvikle og skabe nye gudstjenesteformer og tillid til at den enkelte præst kan og vil tage ejerskab.
Jeg skal efter sommerferien have 1:1 samtaler med provsterne om, hvordan de sætter klare målsætninger for arbejdet i de enkelte provstier. Det kan være alt fra liturgi, sjælesorg, og salmesang til samarbejder med lokale aktører i provstiet. Det vigtigste er, at vi sammen skaber en kirke nedefra, en kirke der engagerer og ræsonnerer med nutidens kirkegænger.
Klare rammer skal sikre udvikling og trivsel
Der er selvsagt også de ting, som ikke kan overlades til den enkelte eller fortolkes og håndteres frit, men som kalder på overordnede rammer og hører ind under mit ledelses- og ansvarsområde. Det er, at:
- Vi arbejder med bæredygtige og gode præsteembeder
- Vi arbejder målrettet på at tiltrække præster
- Vi arbejder med at skille stridende menighedsråd og samle andre
- Vi styrker funktionspræsteområdet
- Vi opnormerer i byerne og skaber mere samarbejde i teams på landet
- Vi forsøger kontinuerligt at arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet
Disse indsatsområder er ikke til debat. Det koster os meget arbejde på stiftet, når disse områder ikke fungerer, som de burde. Jeg vil gerne indrømme, at vi godt kunne bruge hjælp her - ikke mindst fra Landsforeningen af Menighedsråd. Fordi vi flere steder har store udfordringer med menighedsråd og reelt ikke har ret mange sanktionsmuligheder.
Jeg ved, at der er forskellige holdninger til vores ledelse, men I skal vide, at vi arbejder målrettet med at løse de udfordringer, der er, og jeg vil i den forbindelse også gerne fremhæve, at vi er et af de stifter i landet, der har det færreste antal tjenstlige samtaler.
Nye stiftsgrænser til debat
Det er ikke alene de nye kirkepolitiske vinde, der gør, at de nationale kirke-spørgsmål kommer til at fylde i den kommende tid. Det gælder også mere konkrete spørgsmål som bl.a. stiftsgrænser. De blev diskuteret på det fynske bispemøde i april.
Biskopperne gik ind i denne problemstilling, fordi vi ville bringe spørgsmålet frem for ministeren, inden man kunne nå at starte en bispevalgkamp på Lolland-Falster. Og vores dagsorden er fuldstændig klar. Vi skal fortsat have 10 biskopper i Danmark. Det er det grundlag, der ligger bag forslaget til et helt nyt Storstrøms Stift. Vi skal samtidig skabe et bæredygtigt embede, der er med til at udvikle en egn, hvor der kræves udvikling, nærvær og tæt ledelse.
Og til Landsforeningen af Menighedsråd, til provster fra Lolland-Falster Stift og Roskilde Stift, til alle dem, der kommer med andre forslag, er opfordringen fra mig fuldstændig klar. Vis mig jeres forslag, inden I går i medierne. Og kom samtidig med en løsning, I tror på, er politisk mulig!
For mig er bispeembedet et embede, der kræver nærvær og ledelse tæt på provstier og sogne. Den opgave kan jeg varetage her på Fyn, hvor stiftet har en ideel størrelse. Jeg vil gerne være tilgængelig for præster og kirker i stiftet, gå i den lokale sognekirke, og have tid og mulighed for at tale med alle jer præster i stiftet.
Jeg og de øvrige biskopper ønsker ikke fjernledelse, derfor er det for os ikke en mulighed at nedlægge et bispeembede.
Den levende folkekirke er et fælles ansvar
Så målet er det samme, uanset om vi taler stift, provsti eller sogn. Vi skal lave kirke i det lokale, i det nære, i relation med mennesker i lokalområdet. Uanset om vi er biskop, provst eller præst. Det skal ske i et godt samvirke med menighedsrådet og med den tillid, der skal være til både præst og ansatte.
Det kræver meget af os alle. At vi engagerer os, at vi tager forkyndelsen alvorligt, at vi er gode og opmærksomme kolleger overfor hinanden og hele tiden kærer os om hinanden, hvad enten vi er nyansatte eller erfarne.
Vi har også et fælles ansvar for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø. Vi har et fælles ansvar for at få nye præster til stiftet, og for at skabe et godt samarbejde og skabe gode attraktive stillinger.
Bevidstheden om det fælles ansvar vokser her i Fyens Stift. Det kan jeg mærke. Det er jeg stolt af. Jeg får så mange opringninger fra jer om nye præster, der er på vej til stiftet, en god kollega, der gerne vil have en stilling. Jeg får henvendelser fra præster, provster og medarbejdere, der handler om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt sammen.
Så ring, når en kollega har det svært, hjælp til med at passe på kirkens personale, så de trives og vær opmærksomme på at få rekrutteret gode menighedsrådsmedlemmer, når der er valg. Tag ansvar sammen. Det er sådan vi skaber god og nær kirke på Fyn.
Jeg tror, det er vigtigt, vi kærer os om det nære og det lokale i den kommende tid. Der vil komme store kirkepolitiske debatter, der vil komme store værdipolitiske debatter, og der vil komme landsdækkende debatter om alt fra stiftsgrænser til genindførsel af St. Bededag. Det, der er det vigtige for os, er at holde fast i det nære, at lave kirke lokalt.
Kirke er noget, vi skaber sammen hver dag – lokalt og på stifts niveau. Så tak for jeres store indsats i året, der er gået. Tak for samarbejdet med alle jer præster i Danmarks bedste stift.
Og god arbejdslyst i året, der kommer.