Nytårskur med tro, håb og bobler

Håb og fred. Det var omdrejningspunket for Fyens Stifts nytårskur, som traditionen tro blev holdt i Odense Domkirke med fællessang, taler og bobler. 

Efter en velkomst ved Stiftsrådets nye formand, Doris Krarup Mogensen satte sangskriver og komponist Marianne Søgaard sig bag klaveret, hvor hun ledte nytårskurens deltagere gennem en række fællessange og salmer, hvoraf de fleste handlede om håb.

De 300 fremmødte rejste sig op i Domkirken og sang:

"Hold håbet op
Stjernen viser vej
Hold håbet op
Mørket skjuler sig
Hold håbet op
Hold det foran mig"

"Fred være med jer!" sagde Biskop Mads Davidsen i sin nytårstale.

De samme ord sagde Jesus til sine diciple, og det var også de ord, den nyvalgte pave brugte, da han trådte frem på Peterspladsen i Rom i maj 2025. 

For i øjeblikket frygter mange for freden. Biskop Mads Davidsen fortalte, at han for nyligt var sammen med Grønlands Biskop, som kunne fortælle, hvordan man i Nuuk, ved lyden af almindeligt fyrværkeri over fjorden, frygter for krig. 

Biskoppen fortsatte: 

"Jeg synes, at verdens begivenheder virker som en prisme, der får kirkens opgave her på Fyn til at stå mere klar end nogensinde før.

Vi skal være kirke, fordi verden har behov for håb, for liv, for fred og forsoning."

LÆS HELE BISKOPPENS NYTÅRSTALE HER

Herefter gav biskop Mads Davidsen ordet til sognepræst Camilla Valentinussen Hou fra Veflinge. 

Også hun talte om den turbulente tid, vi lever i, hvor ingen kan forudse, hvad der sker i morgen. Hun talte om de gule nyhedsbjælker med nye udtalelser, nye alliancer og nye trusler. Men hun understregede også, at kirken - den ved vi stadig, hvor vi har. 

"Vores hvidkalkede kirke står dér, stødt og roligt, som en kampesten badet i projektørernes varme lys. Som et stille symbol på en trosfælle, et håbsanker, og verdens største kærlighedserklæring," sagde hun

Camilla Valentinussen Hou tilføjende, at kirken også i høj grad er noget, vi gør, og hun fortalte om sin hverdag som præst, hvor sjælesorg kan finde sted, når hun møder sit medmenneske på kold aftentur med hunden, eller når hun på en konfirmandudflugt danner bagtrop med den konfirmand, der trænger til at blive lytttet til.

"Jeg cykler også med i den lokale cykelklub og lytter både til eksistentielle overvejelser og til lærkesang, når vi hjuler rundt på de fynske landeveje. 

Der er dage, hvor jeg træder over dørtærsklen til travle hjem. Hjem med deadlines og fulde kalendere, og madpakker, der skal smøres. Og midt i det hele skal den mindste døbes, for der er alligevel noget større, vi kan læne os ind i, når vores menneskelige formåen hører op," sagde sognepræsten om sit meningsfulde arbejdsliv i et landsogn på Nordfyn.

LÆS HELE CAMILLA VALENTINUSSEN HOUS TALE HER

Nytårskuren blev afrundet med salmen "Du spør´ mig om håbet" og så sivede de 300 gæster ud i af den oplyste domkirke og ind i et ukendt 2026 med fællessang og fællesskab i ryggen.